Det danske Global Compact-netværk er en realitet

Det var tæt pakket i en grad, så der måtte hentes ekstra stole fra de tilstødende lokaler, da den store sal i Industriens Hus i sidste uge udgjorde rammen om den officielle søsætning af Global Compact Netværk Denmark, som er det indlysende navn for den danske gren af det initiativ, daværende generalsekretær Kofi Annan startede i 2000.

Læs også: Global Compact dropper tobaksindustrien – pensionskasser fastholder investeringer

Organisationens direktør gennem de sidste godt to år, danske Lise Kingo, var dagens første taler, og hun lagde vægt på den udvikling Global Compact har været igennem siden stiftelsen for 17 år siden. Netværket omfatter i dag næsten 10.000 virksomheder og over 3000 organisationer, og den styrke skal udnyttes.

”Med SDG’erne i baghånden giver Global Compacts os en mulighed for at skabe en bevægelse af virksomheder med bæredygtighed i kernen. Her er en styrkelse af de lokale netværk, sådan det sker i dag, noget der vil være med til at styrke den agenda på verdensplan og gøre bæredygtighed til et strategisk forretningsområde for selskaberne”, sagde hun.

Lise Kingo adresserede også de forandringer, verden gennemgår og de deraf følgende ”svære valg”, der ligger forud for både stater, virksomheder, organisationer osv. i forhold til at ”genopfinde forretningsmodellerne” og bevæge sig i retning af ”business as unusual”. Og som hun understregede: ”De virksomheder, der kommer med de gode løsninger, vinder”.

Gode vinderchancer for de danske virksomheder
Seniorchefkonsulent i DI, Sara Krüger Falk, er med i Global Compact Danmarks styregruppe, og i sin præsentation af visionen for det danske netværk pegede hun på, hvordan de mange udfordringer i form af fx klimaforandringer, ressourceknaphed, forurening og øget befolkningstilvækst kan være forretningsmuligheder for hjemmemarkedet.

”De danske virksomheder kan bidrage på mange forskellige måder, og de har rigtig gode muligheder for at vinde”, som hun sagde med henvisning til Lise Kingos pointe.

Også finansminister Kristian Jensen (V) var på talerstolen i Industriens Hus. I sin tid som udenrigsminister blev FN’s udviklingsmål et af hans store fokusområder, og dem har med møje og besvær, som han formulerede det, slæbt med sig over i finansministeriet.

SDG’erne som eksportkatalog
Det skal ses som en måde at udbrede ejerskabet af dem, påpegede han, og netop på det punkt havde han en klar besked til de mange tilhørere i salen.

”SDG’erne skal være alles ansvar i alle ministerier. Det skal ikke bare være FN’s udviklingsmål, det skal være mine, dine og vores mål. Vi skal alle sammen arbejde for at gøre dem konkrete, nærværende og brugbare, og her er det danske Global Compact-netværk det ideelle middel til at gøre eksemplerne på det tilgængelige. På den måde kan SDG’erne blive verdens største eksportkatalog for danske virksomheder”, sagde han.

Som netop en konkretisering af en af finansministerens pointer – at filantropi ikke længere nok; SDG’erne skal være forretning – lancerer Global Compact Netværk Danmark et nyt projekt, der skal ”omsætte udviklingsmålene til forretning og nye markeder”, som det hedder.

Læs også: Verdensmålsfest og nye værktøjer fra UN Global Compact

Der er tale om et toårigt forløb i samarbejde med Industriens Fond og Dansk Industri, hvor de 20 deltagende virksomheder kommer til at udvikle specifikke strategier og projekter med udgangspunkt i udvalgte verdensmål.