Den sociale bæredygtighed skal ud ad skyggen

”S’et” i ESG har angiveligt svære vilkår, fordi spørgsmål om medarbejdere og andre mennesker, der bliver påvirket af en virksomheds handlinger, står i skyggen af alle kriserne under ”E’et”. 

Det er en fejl. Og den fejl tog Dansk Standard fat på at adressere på sin årlige bæredygtighedsevent d. 25. juni 2026. 

Hvad har Dansk Standard med det at gøre? For det første er en god del af Dansk Standards arbejde bundet op på ISO-standarder, som grundlæggende handler om ledelse. Det samme gør social bæredygtighed i virksomhederne. Og så er Dansk Standard specifikt i gang med at føje nye guidelines og standarder til biblioteket, der har fokus på emner, som hører til under ”S’et”. 

Tal og tendenser for social bæredygtighed

Nye standarder og guidelines spiller ind i det faktum, at det er svært at sige noget samlet om trivsel og sundhed på det danske arbejdsmarked. Der er store forskelle mellem brancher og jobkategorier, og det er heller ikke helt entydigt, hvad der skal fokus på. Er det lighed, tryghed, stress, sygemeldinger, kvinder i ledelse, plads til neurodiversitet eller noget helt femte der skal måles på? 

Der findes målinger. 

• Falcks Sundhedsbarometer fra 2025 viste, at 26 procent af den danske befolkning i risiko eller stor risiko for stress, angst eller depression. 
•  Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sænker arbejdsrelateret stress arbejdsudbuddet med 55.600 fuldtidsbeskæftigede, hvilket fører til et årligt velstandstab (BNP) på næsten 55 mia. kr. 
• Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kan fortælle, hvordan 23 procent af danske lønmodtagere – cirka 440.000 personer – har et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø, og 59.000 har et arbejdsmiljø, der er hårdt på begge fronter – hvilket fordobler risikoen for tidligt at forlade arbejdsmarkedet. 
• Hans Knudsens Instituttet foretog i 2024 den første undersøgelse i Danmark af neurodiversitet og arbejdsmarkedet. Den viste at 12 procent identificerer sig som neurodivergente (her ADHD og autisme), og at 35 procent af de neurodivergente medarbejdere har overvejet at sige op, fordi deres arbejdsplads ikke imødekommer deres behov.

Teknologi giver nye pres

Nogle andre fænomener i arbejdslivet, som potentielt eller aktuelt kan siges at presse trivslen, er, at arbejdet på grund af nye teknologiske muligheder for mange bliver stadig mere: 

• komprimeret, dvs. at man løser mange opgaver samtidig i stedet for en ad gangen. Når vi f.eks svarer på mails, deltager i et møde og holder øje med en deadline samtidig.
• accelererert, dvs. at selve tempoet i forandringer og processer stiger, og 
• grænseløst, fordi mange kan arbejde hvor og når som helst, hvilket samtidig betyder, at man aldrig har helt fri. 

De sidstnævnte tendenser kan forklare, hvorfor Danmark på den ene side klarer sig virkelig godt på indflydelse på eget arbejdsliv og investeringer i kompetenceudvikling, og på den anden side har de stress-risiko tal, der er refereret ovenfor.

Fleksibilitet er en stor gylden nøgle

For rigtig mange af de spørgsmål, der knytter sig til trivsel og arbejdslivet er der ét fælles, overordnet svar: Fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Uanset om man er ung, midaldrende eller i sidste ende af arbejdslivet, neurotypisk eller neurodivergent, sygdoms- eller sorgramt, så kan muligheden for at planlægge og udføre efter individuelle behov løse meget. 

Det var et af budskaberne fra Christine Secher, som er fagleder for Future of Work i Dansk Industri, og Anne Sofie Fogtmann, som er arbejdsmarkedsdirektør hos fagforeningen Akademikerne, i det dobbeltinterview de deltog i på Dansk Standards bæredygtighedsdag. 

Det lyder dog nemmere, end det er i praksis. I interviewet nåede Christine Secher og Anne Sofie Fogtmann at komme ind på udfordringer: 

For det første stiller det nye krav til ledere, som skal have et langt større fokus på at kunne lede det psykiske arbejdsmiljø og både fornemme og tage samtalen med den enkelte medarbejder. Et ubesvaret dilemma indbygget i det koblet til fleksibilitet er, at man ofte vil komme langt tættere på medarbejderens privatsfære. Hvad betyder det i forhold til GDPR? For magtforholdet? 

For det andet udfordrer det den etablerede model med en stor, fælles personalepolitik, hvor de fleste forhold er forhandlet kollektivt og er ens for alle. Hvis der skal større fleksibilitet i arbejdslivet – uanset om behovet er drevet af neurodiversitet, tidspres i hverdagen eller akutte kriser, hvordan skal forholdet mellem det fælles og det individuelle så balanceres? 

Værktøjer til rådighed – nu og i fremtiden

Hvor svært det end kan lyde med arbejdet med social bæredygtighed, så er der allerede fornuftige værktøjer til rådighed. Endda gratis værktøjer. 

Nogle af dem fortalte Tina Fogh, som er seniorkonsulent i Cabi, om. I denne omgang med fokus på neurodivergente medarbejdere, hvor Cabi har gratis værktøjer til at arbejde helt konkret. Fra i morgen. 

Bevæger man sig fra værktøj til ledelsessystem, kunne Dansk Standard i samme runde fortælle om deres bibliotek af standarder for arbejdsmiljø, som hedder alle noget med ISO 45000

Et af de seneste skud på stammen er 45010, som handler om overgangsalder og menstruel sundhed. Desuden er to nye standarder på vej gennem systemet: en om diversitet og en om trivsel på arbejdspladsen. 

Desuden har Dansk Standard udgivet en vejledning om neurodiversitet på arbejdspladsen.  

Kommer ”S’et” igen?

Skulle man kun lytte til oplægsholdere på Dansk Standards bæredygtighedsdag 2026, så var der ingen tvivl om, at vi arbejdet med social bæredygtighed har brug for og måske også står over for en ny fase med øget opmærksomhed. 

Også uden for dette regi tales der om, at det sociale skal ud af klimaskyggen. F.eks. i Concitos rapport fra 2025: ”Mod en klimapositiv industri: Trends og rammer for en bæredygtig og robust dansk industri. Her fremhæves tre faktorer, der presser virksomheder til at arbejde med deres ”S”: 

• Mangel på kompetent arbejdskraft
• Nye generationer på arbejdspladsen
• Arbejdspladsens forandring på grund af ny teknologi

Svarene på ”hvordan” er stadig under udvikling. Men arbejdet er i gang.