Workshop
Temadag: Skab rammer der fremmer mental sundhed og performance
Få forskningsbaseret viden, sprød inspiration og konkrete ideer til handling, som du kan gå hjem og bruge i egen organisation. Deltag på denne 1-dags temadag.
Foto: Erhvervsakademi Aarhus
Trivsel er et fælles ansvar.
Derfor inviterer vi til, at du tager en kollega med. Så er I to til at bygge bro til praksis, og to til at skubbe trivselsarbejdet højere op på prioriteringslisten, når hverdagen andre gøremål banker på.
Dagen er spækket med vigtig psykologisk viden, øvelser og inspiration til trivselsarbejde relevant for fx ledere, HR-professionelle, tillidsrepræsentanter, eller dig der er sulten efter at vide mere.
Din underviser er Master i Trivselspsykologi og klædt på til at hjælpe dig godt på vej med forskningsbaseret viden, inspiration, og konkrete eksempler på indsatser, som du kan gå direkte hjem og prøve af i egen organisation.
Tjek ind på temadagen og få
- Introduktion til trivselspsykologi i organisationer
- En styrkebaseret tilgang til at arbejde professionelt med trivsel i praksis
- Introduktion til et værktøj, der kan give indsigt i egne og kollegaers styrkeprofiler
- Træning i disciplinen styrke-spotting – og en idé til visualisering af styrker i teams.
- Viden om at løfte trivsel ved at behovsstøtte og fokusere på særligt tre ting.
- Indsigt i, hvordan flow, restitution og optimale præstationstilstande hænger sammen
- Idéer til udvikling af en pausekultur på din arbejdsplads
- Forslag til, hvordan du kan holde fokus på trivsel og involvere kollegaer over tid.
- Tid til at arbejde hands-on – og sparre med andre, der interesserer sig for det samme som dig.
Når du tjekker ud fra temadagen
Når temadagen slutter, starter dit trivselsarbejde i praksis – og du har mod på mere i form af:
- Du er introduceret til konkrete handlemuligheder, har fået viden og eksempler på, hvordan du kan involvere kollegaer og medarbejdere gennem øvelser og indsatser, der fremmer både trivsel og performance.
- Du har fået idéer til, hvordan du kan fastholde et sundt trivselsfokus i organisationen – også på den lange bane.
