CSR-profilen: CSR er et stærkt konkurrenceparameter

Lige siden den danske brugsforening blev startet, har CSR været en del af bevægelsens DNA. I dag står velgørende organisationer i kø for at blive partner med COOP, som omfatter Kvickly, Dagli'Brugsen, SuperBrugsen, Irma, Fakta og C.

10.04.2012

CSR.dk

Jens Juel Jensen, informationsdirektør i Coop, mener alle virksomheder vil komme til at arbejde med CSR..

Her fortæller informationsdirektør Jens Juul Nielsen om CSR i COOP og om de mange millioner fra forbrugerne, som ruller via COOP til de velgørende organiationer og videre til gavn rundt om i verden.

Hvorfor begyndte du at interessere dig for CSR?
CSR har siden Coop blev grundlagt som en forbrugerejet virksomhed i 1896 været fundamentet for virksomheden. Dengang handlede det om at skaffe bedre basale varer til forbrugerne og skabe et alternativ til de købmænd, der dengang alene stod for salget.
Siden jeg begyndte i Coop i 1996 har CSR givet sig udtryk i mange andre former: Først og fremmest med vores indsats for at fremme økologiske varer, hvor vi i dag står for over halvdelen af det samlede salg i Danmark og er den almindelige detailvirksomhed, der har den største økologiandel i verden. Men også problemstillinger med arbejdsforhold hos vores leverandører i den 3. Verden, oplysning om sundhed og fremme af miljømærkede varer har fyldt meget.

Hvordan har COOP fornyet arbejdet med CSR de senere år?
Siden 2009 har vi systematiseret vores CSR-arbejde mere. Det er sket med planen 1-4-40. Vi gør, hvad vi kan. Vil du være med?. Her har kommunikationen spillet en central rolle lige fra udarbejdelsen af planen, hvor vi har været meget fokuseret på at gøre planen konkret og målbar for at den kan have en kommunikativ gennemslagskraft.”¨

Hvad tiltrækker dig ved at arbejde med CSR?
Rent professionelt er CSR en væsentlig ekstra dimension, der gør det lettere at differentiere os fra vore konkurrenter. og som bliver stadigt mere væsentlig for vores omdømme.
Rent personligt er det selvfølgelig også tilfredsstillende at arbejde med at fremme noget, de fleste kan blive enige om er positivt og godt: At gøre det nemmere for os alle at leve sundere, at skabe bedre forhold for mennesker, der arbejder under helt andre forhold i den 3. Verden og at medvirke til reduktion af klima- og miljøbelastning.”

Hvad motiverer dig i dit arbejde?
At vi relativt hurtigt kan se konkrete resultater af vores arbejde, og at vi kan konstatere, at vi lige nu er inde i en mere positiv udvikling på alle væsentlig parametre, end virksomheden har været i mange, mange år.

Hvad er de væsentligste udfordringer i dit job lige nu?
Finanskrisen har ændret forbrugernes præferencer dramatisk. Alle er blevet langt mere fokuserede på lave priser. Det betyder, at vi på den ene side skal skabe et meget effektivt distributionssystem, så vi kan sælge til de laveste priser – og at vi på den anden side samtidig skal fastholde en høj profil på ansvarlighed. Og det vil vi gøre, fordi vi har det som vores vision at være Danmarks mest ansvarlige dagligvarevirksomhed. Og den vision fastholder vi selvfølgelig på trods af, at samfundskonjunkturerne ændrer sig i nogle år.


Hvordan kommer du igennem med dine synspunkter i forhold til den øvrige direktion, bestyrelse og aktionærer?
CSR er meget højt på dagsordenen i både bestyrelse og direktion. Det er et krav fra vores ejere, FDB og de 1,8 million medlemmer, at vi er førende på det område. Så der er den største lydhørhed og interesse for CSR i alle ledende organer i Coop.

Hvor mange penge bidrager Velgørenhedsknappen ved flaskeautomaterne i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Irma og Fakta med?
I 2011 kom der godt 7,7 millioner kroner ind til Red Barnet og WWF Verdensnaturfondens arbejde. Det svarer kun til godt en procent af den emballage, vi tog retur. Så potentialet for et endnu større beløb til organisationerne er absolut til stede. Dertil kommer, at vi laver andre indsamlingsaktiviteter med organisationerne, så det årligt bliver over 10 millioner kr.
Alene i januar i år modtog vores to nuværende samarbejdspartnere, Red Barnet og Verdensnaturfonden, tilsammen 570.000 kroner. Velgørenhedsknappen indbragte Coop’s tidligere samarbejdspartnere, UNICEF Danmark og Folkekirkens Nødhjælp, godt ni millioner fra efteråret 2007 til og med 2009. Donationerne er blandt andet gået til at støtte de truede tigre og til at hjælpe børn ud af farligt arbejde i Bangladesh.

Hvilke udfordringer har du i forhold til samarbejdspartnere i velgørende organisationer?
Vi har netop forlænget vores samarbejdsaftale med vores partnere gennem de seneste to år, Red Barnet og WWF Verdensnaturfonden, med yderligere 1 år. Det er selvfølgelig udtryk for, at vi er tilfredse med samarbejdet. Den generelle udfordring for samarbejde med velgørende organisationer er at afstemme forventninger og mål på forhånd, og at der er klare aftaler for, hvem der gør hvad. Det fungerer godt. Der hvor der kan være et dilemma er mellem vores ønsker om, at de indsamlede penge i højere grad går til konkrete og kommunikerbare projekter, men jeg synes også her, at vores to samarbejdspartnere er lydhøre og imødekommende.

Hvad er din virksomheds største udfordring i forhold til CSR?
At jo mere vi gør, jo mere risikerer vi at blive udsat for det negative spørgsmål: Hvorfor gør I ikke også det eller det? Det kan være frustrerende at opleve, hvordan det bedste er det godes værste fjende. Men det får os ikke til at miste humøret eller lysten til at blive ved med at gå foran.

Hvordan har CSR ændret sig i den periode, du har arbejdet med det?
CSR spiller en større rolle og er blevet et konkurrenceparameter, som det ikke har været tidligere. Hvis ikke vi i COOP i 2009 havde iværksat ”1-4-40” planen havde vores konkurrenter halet ind på os med initiativer, som de ikke tidligere ville have taget.”

Er det korrekt at sige, at CSR-konkurrencen blandt fødevarebutikker er benhård?
Konkurrencen er over de seneste år blevet skærpet. Vi er ikke alene om det, for det har fået større betydning for forbrugernes valg af butik.

Hvilke udfordringer ser du generelt for CSR i fremtiden?
Alle typer af virksomheder kommer til at arbejde mere med CSR. Udfordringen bliver, at vi ikke gør det samme, men gør noget, der passer til den type virksomhed, vi er.

Hvordan kobler du bedst af fra dit arbejde?
Ved at være sammen med min familie og gode venner.

Bureau Veritas

Sponseret

EcoVadis hjælper virksomheder med at dokumentere deres ESG-indsats

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

02.10.2026Klimaskovfonden

Sponseret

Compass Group Danmark bidrager til ny skov som en del af deres transportpolitik

01.10.2026Schneider Electric

Sponseret

Der er brug for ny dynamik og mere effektivitet i samarbejdet om de store byggeprojekter

CSR.dk

Gubra Green køber mere natur

CSR.dk

Madspild: Tallene stiger, viljen er der, og nu kommer standarden

Dansk Standard

Sponseret

Ny global standard gør madspild til en forretningsmulighed

CSR.dk

Virksomheder øger investeringer i klimatilpasning - sakker bagud på net-zero mål

Dansk Industri

Sponseret

Får I nok ud af de materialer, I allerede køber?

CSR.dk

Globalt er forbrugere mere bekymrede for klimaforandringer

CSR.dk

Virksomhedsledere vil fastholde EU’s grønne omstilling

CSR.dk

Salgsorganisation er "the missing link" i at skabe værdi med ESG

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Non- discrimination & Equality programme

Ready to turn equality from a value into a daily business practice? Our Non-Discrimination & Equality Programme (NDE) is an international online programme that helps your organization actively strengthen equality and inclusion across all operations.

Dato

03.09.2026

Tid

09:15

Sted

Online via Teams

Bureau Veritas
Kursus
Risk Management

Uanset din virksomheds type eller størrelse, vil du møde interne eller eksterne risici, som skal vurderes og håndteres således, at de ikke får uforudsete konsekvenser for din virksomhed - og derfor er risk management en forankret del af ISO-standarderne.

Dato

05.10.2026

Sted

Fredericia

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4WIND Management Awareness Training

Event Description

Dato

05.10.2026

Tid

08:30

Sted

Online

Aros Business Academy
Kursus
Klimaregnskabet i praksis – få styr på jeres CO2-beregninger!

Få tal på jeres bæredygtighedsindsats og CO2-udslip – helt simpelt og uden forkundskaber inden for regnskab. Og brug klimaregnskabet til at se, hvor I nemt og effektivt kan sætte ind for at mindske jeres CO2-udledning.

Dato

05.10.2026

Tid

09:00

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

Miljømærkning Danmark
Konference
Klædt på til fremtiden med miljømærker

Kom til heldagskonference om bæredygtighed, miljømærker og grøn omstilling, og få nye perspektiver fra virksomheder, eksperter og beslutningstagere på tværs af brancher.

Dato

05.10.2026

Tid

09:30

Sted

Odense Mødecenter, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense

UN Global Compact Network Denmark
Konference
Netværksarrangement for fødevaresektoren: Bæredygtighed som konkurrencekraft

Dette netværks arrangement er særligt relevant for dig, der arbejder med bæredygtighed, eksport, salg, marketing, kommunikation eller forretningsudvikling - og som ønsker konkrete perspektiver på, hvordan disse områder kan spille bedre sammen og styrke virksomhedens position på internationale markeder.

Dato

05.10.2026

Tid

10:00

Sted

Vesterbrogade 1L, 4th 1620 København Danmark