CSR megatrends i 2016

1. Bæredygtighed og mainstream politik nærmer sig hinanden
”I mange år virkede det som om, at vi var nogle, der gik rundt og advokerede for bæredygtighed, mens resten af verden talte om noget andet. Men nu vores emner centrale i den brede offentlige debat.” Sådan siger Rob Cameron, som leder engelske SustainAbility, et af verdens ældste analyse- og rådgivningsfirmaer inden for CSR.

Klimaaftalen i Paris og vedtagelsen af FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed bidrager i høj grad til den bevægelse, fordi det globale samfund har skullet tage stilling til spørgsmål om bæredygtighed. Men det handler også om det globale risikobillede. Ser man på 2015-udgaven af World Economic Forums rapport om de største globale risici, er klimarelaterede trusler stærkt repræsenteret, sammen med svækket samfundsmæssig stabilitet med forbindelse til mangel på jobs og indtægter.

Ifølge stifter og ejer af amerikanske SustainableBrands, KoAnn Vikoren Skrzyniarz, er der også nye og vigtige deltagere i samtalen om CSR-emner, som trækker mod en bredere debat. F.eks. paven og repræsentanter for andre religiøse samfund, som er begyndt  at udtale sig om både klima og social retfærdighed, hvilket i nogle dele af verden har stor betydning for, hvordan både myndigheder og private aktører tænker og handler.

Samtidig mener hun, at virksomheder, der allerede har arbejdet med CSR i årevis, vil blive efterspurgt og brugt som rollemodeller for de mange nye virksomheder, som nu melder sig under fanerne. Vigtigheden af  de etablerede CSR-virksomheder bakkes op af Rob Cameron, som forklarer at selvom bæredygtighed er blevet noget alle snakker om, så er det langt fra noget alle leverer på.

2. Klimaet
Med Parisaftalen fra december 2015 forstummede samtalen om, hvorfor det globale samfund skal bekymre sig om klimaforandringer. Tilbage står nu diskussionen af, hvordan de nationale forpligtelser skal gøres til virkelighed, og den samtale kommer i høj grad til at handle om virksomheder.

Omverdenen vil forvente, at virksomheder arbejder med både energieffektivisering, valg af energikilder og om udvikling af nye teknologier, til f.eks. udvinding og lagring af CO2 – både hos sig selv og hos leverandører. Finanssektoren vil forvente, at man bevidst og kvalificeret tager stilling til, hvilke risici klimaforandringer skaber for ens virksomhed, om det så handler om afgifter på udledning af CO2, omkostninger ved mere ekstreme vejrforhold eller energiforsyningssikkerhed.

Læs også: Skal vil lave forretning eller redde verden?

At det ikke er gratis at udlede CO2, er for nogle virksomheders vedkommende allerede et vilkår. Flere vil få samme skæbne i takt med at systemer til handel med CO2-kvoter vil blive sat i værk. Kina vil lancere sin løsning i 2017, USA er i gang med at koordinere en række staters CO2-handelsinitiativer og på den måde skabe en landsdækkende løsning. Man regner med at se en stigning i antallet af nationale tiltag og stigende koordinering mellem eksisterende løsninger.

En ny alliance, Carbon Pricing Leadership Coalition (CPLC), blev f.eks. lanceret under COP21 i Paris, for at styrke og udvide afgifter på CO2 i hele verden. Alliancen består af 15 lande, fem canadiske delstater og Californien sammen med ca. 90 NGOer og virksomheder, heriblandt Danfoss og Novozymes.

CO2-afgifter dækker i øjeblikket omkring en fjerdedel af verden emissioner.

3. Større gennemsigtighed
I Danmark er årsregnskabsslovens §99a og b om rapportering om samfundsansvar blevet opdateret i løbet af 2015. Det sker som konsekvens af et nyt EU direktiv, som gør den slags rapportering obligatorisk for omkring 6.000 virksomheder på tværs af Europa.

Anden lovgivning og retningslinjer får også indflydelse, f.eks. vil Storbritanniens Modern Slavery Act kræve, at store virksomheder med aktiviteter i landet redegør for, hvordan deres forsyningskæde ser ud i forhold til det emne. Et andet eksempel er nye krav fra EU og OECD om mere detaljeret rapportering på skatteområdet. Eller staten New Yorks nyligt lancerede undersøgelse af om oliefirmaet ExxonMobil har holdt oplysninger tilbage om klimarisici i deres kommunikation til investorer og offentligheden. Kommentatorer i USA sammenligner med sager mod tobaksindustrien om tilbageholdelse af oplysninger om de skadelige effekter ved rygning.

Læs også: 15 trends der vil påvirke verdens erhvervsliv

Finanssektoren er også ved at påtage sig en ny rolle i forhold til gennemsigtighed med særligt fokus på konsekvenserne af klimaforandringer. F.eks. med oprettelsen af det globale “Task Force on Climate-related Financial Disclosures”, som vil udvikle retningslinjer for oplysninger om klimarelaterede finansielle risici.

Endelig er både forbrugere og interesseorganisationer stadigt mere optaget af muligheden for at spore materialer og garantere rimelige arbejdsforhold i produkters værdikæde. I takt med at nye værktøjer, samarbejder og teknologier på feltet kommer frem, vil muligheden for og dermed kravene til at holde snor i sin forsyningskæde vokse.

4. Bedre mål for CSR-arbejdet
Virksomheders måde at sætte mål for deres CSR-indsats vil nyde større bevågenhed. For det første fordi der med klimaaftalen i Paris og vedtagelsen af FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed i september 2015 nu findes globalt etablerede rammeaftaler, for hvad de fælles mål er. Dem forventes virksomhederne dels at bidrage til opfyldelsen af og dels orientere sig efter i deres interne arbejde med ansvarlig virksomhedsdrift.

Der bliver brugt mange kræfter på at involvere virksomhederne, f.eks. har FN og Unilever for nylig lanceret “the Global Commission on Business and Sustainable Development”, som i 12 måneder skal udbygge business casen for at bidrage til opnåelsen af de 17 verdensmål for bæredygtighed. En anden faktor i skubbet mod bedre mål inden for CSR er de nye krav om obligatorisk CSR-rapportering i Europa. Det indebærer krav om, at de omfattede virksomheder fastsætter og offentliggør både nøglepræstationsindikatorer (KPI) og rapporterer på resultaterne af deres indsats.

De forventninger lægger sig tæt op ad en voksende debat om nødvendigheden af videnskabeligt baserede mål, hvis fortalere argumenterer for, at alle virksomheders CO2-reduktionsmål skal sættes i forhold til behovet for reduktioner, hvis den globale opvarmning skal holdes under 2 grader. Det gælder f.eks. organisationen ”Science Based Targets Initiative”, som er etableret af FN’s Global Compact, the World Resources Institute, WWF og CDP. De havde en målsætning om, at 100 virksomheder skulle have meldt sig til og sat videnskabeligt baserede CO2-reduktionsmål inden udgangen af 2015, hvilket lykkedes med 114 virksomheders indrullering i initiativet heraf en god del af de globale CSR-stjerner.

Samlet set er tiden måske ved at rinde ud, for, at virksomheder med kun en lille skelen til omverdenens forventninger bestemmer, hvad der er rimelige og realistiske mål for deres egen indsats.

5. Ansvarlige investeringer
Finanssektoren er allerede nævnt som en vigtig aktør i krav til virksomheder om større gennemsigtighed. Men investorer spiller en endnu vigtigere rolle, når de vælger, hvor de vil placere deres penge. De ved godt, at tiderne er skiftet.

Mens en rapport fra september 2015 fortæller om, hvordan mere en 2.600 milliarder dollar er på vej væk fra investeringer i fossile brændstoffer, har London udnævnt 2015 til den grønne finansiering år i et forsøg på at etablere sig som centrum for grønne investeringer. Kinesiske banker er begyndt at udstede grønne obligationer, og finansgiganter opretter grønne investeringsfonde og øger egne investeringer i disse. En anden undersøgelse viser, at 92 procent af investorerne er enige i, at bæredygtighed er vigtigere nu end for tre år siden, og at 44 procent allerede aktivt trækker deres penge ud af virksomheder, som præsterer dårligt inden for bæredygtighed.

Læs også: Norges oliefond på vej ud af kulinvesteringer

Ifølge samme undersøgelse overvejer op mod 90 procent af investorerne et eller flere aspekter af bæredygtighed i forbindelse med deres investeringer. Forsikrings- og investeringsfirmaet Allianz falder i kategorien ’flere’, med deres plan om at analysere alle investeringer ud fra 37 kriterier inden for miljø, sociale forhold og ledelse, for at sikre at de foretager mere bæredygtige investeringer. Allianz vil til april i år desuden have trukket sine penge ud af ca. 70 virksomheder, hvor mere end 30 procent af omsætningen er relateret til kul.

Samtidig tegner der sig to positioner i forhold til ansvarlige investeringer. Den ene foretrækker, at man simpelthen trækker pengene ud af ikke-bæredygtige aktiviteter og lader dem sejle sin egen sø. Den anden at man fastholder sine investeringer, men aktivt går ind i virksomhederne og arbejder for at opnår forandringer mod bæredygtighed.