BSR: Det er tid til at re-definere bæredygtighed

Hvad er jeres top-prioriteter i 2018?
BSR’s globale organisation har to store prioriteter for de kommende år, som er fastsat i den strategi for vores arbejde, som vi etablerede i 2017: at facilitere samarbejder og at redefinere bæredygtighed.

Samarbejder har gennem de seneste 20 år været en tydelig del af vores måde at arbejde, at vi på forskellig vis har bragt virksomheder sammen for at løse problemstillinger, der enten kan være branchespecifikke, i en supply chain eller på tværs af adskillige brancher. I dag har vi omkring 25 af den slags netværk, hvoraf nogle fungerer som egentlige organisationer. Nu tager vi dem skridtet videre og organiserer det, vi kalder co-labs, som er kort for ”collaboration labs”. Tanken er, at vi skal investere aktivt i at identificere problemstillinger, som vi skønner enten bedre kan eller kun kan løses, hvis virksomheder samarbejder. Det kan være emner som antibiotika-resistens, plastik i havene eller noget så konkret som kvartalsvis rapportering.

Vores andet fokus kalder vi ”re-defining sustainability”, fordi vi skønner, at virksomheders arbejde med samfundsudfordringer i dag er et noget andet sted, end hvor vi var, da bæredygtigedsbevægelsen startede for ca. 20 år siden. Det betyder, at der er brug for en anden tilgang og en anden måde at tale og agere bæredygtighed. Det kommer først og fremmest af, at vi har fået verdensmålene og Parisaftalen, som er nogle meget klare roadmaps for verdens udvikling. Det er nogle roadmaps, som virksomhederne kan forholde sig til, og i en vis udstrækning bruge til at udstikke målsætninger for hvordan deres virksomhed skal udvikle sig. Ikke kun inden for deres bæredygtighedsarbejde, men også for hele eller dele af deres forretning.

Samtidig har BSR fortsat seks tematiske områder, som vi prioriterer. Det ene er menneskerettigheder, hvor 70-året for den universelle menneskerettighedsdeklaration betyder, at det bliver noget, som vi kommer til at give opmærksomhed. Det kommer til at handle rigtig meget om teknologi, produkter og supply chains. Klima er et andet vigtigt tema, hvor vores fokus i stigende grad ligger på ”resilience”, at man er i stand til at tilpasse sig til de forandringer der sker. Inclusive economy, som er afledt af den stigende økonomiske ulighed i verden, ligestilling for kvinder, supply chain og bæredygtighedsledelse er de øvrige fire.

Hvorfor har I valgt netop de indsatsområder?
Vi har valgt de to store prioriteter til at drive vores arbejde fremad, så er det fordi vi har denne lange og veldokumenterede tradition og erfaring inden for samarbejde, ligesom vores position som global, non-profit rådgiver er unik. Vi kan forholdsvis hurtigt mobilisere nogle af verdens største virksomheder omkring et emne. Det giver en mulighed for at tage fat i nogle af de problemstillinger, som det i stigende grad er erkendt ikke kan løses af individuelle virksomheder, men kræver et kollektivt svar.

Derudover er der eksterne faktorer som verdensmålene og Parisaftalen, kombineret med det vi oplever som en modenhed i virksomhederne og forandringer i det politiske landskab, som gør at virksomhederne må spille en ny rolle.

Hvilken impact håber I jeres arbejde får?
Vores mission er jo at bidrage til en mere retfærdig og bæredygtig verden, så det er i sidste ende det, det handler om for os. Så vores overordnede målsætning er, at bidrage til at virksomheder bliver endnu mere succesrige og gør det på en måde hvor de minimerer, reducerer eller måske endda eliminerer deres negative impacts og samtidig skaber positiv impact og udvikling i produkter, bedre arbejdspladser, mere ligestilling osv.

Som noget nyt er vi i gang med at etablere nogle impact-målsætninger, som vi kan måle på. Det er kompliceret, fordi vi arbejder med så mange forskellige virksomheder, på tværs af så mange brancher og emner. Så de kommer nok til at være lidt mere mekaniske, f.eks. inden for menneskerettigheder, hvor vi kan måle på om vi har hjulpet virksomheder til at gennemføre en human rights due diligence og fuldt integrere FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. Eller hvor mange virksomheder, vi har hjulpet med at lave en bredere ligestillings-due diligence og som har skrevet under på FN’s ligestillingsprincipper. De målepunkter er vi ved at definere.

Hvem skal i arbejde sammen med og/eller have hjælp af, for at nå jeres mål?
Vores samarbejdsrelationer kommer i højere grad til også at favne organisationer og sektorer som ikke er en del af den traditionelle bæredygtighedsverden. Ser man på mødet mellem f.eks. menneskerettigheder, etik og teknologi, så er der nogle helt andre aktører, end dem vi i bæredygtighedsmiljøet har været vant til at tænke på. Det kan være teknologiudviklere, den akademiske verden og regeringer.