CO2-udslip skal stå på følgesedlen

Mars Danmark indfører nu Green Order - som den første fødevarevirksomhed i Europa. Det betyder, at hver ordres CO2-udledning beregnes og udskrives på følgesedlen til kunderne. Formålet er at synliggøre miljøpåvirkningen for at gøre kundernes ordreadfærd mere effektiv og miljøvenlig. Konceptet, der er udviklet i Holland, indgår nu i den hollandske regerings innovationsprogram for bæredygtig logistik.

22.02.2010

CSR.dk

En enkelt palle hist og her til levering hos kunden nu og her. De fleste virksomheder kender sikkert til problematikken med små, drypvise ordrer, som skal af sted med lastbilen så hurtigt som muligt - også selv om lastbilen er halvtom - for at leve op til kundernes forventninger om god service og levering til tiden. Konsekvensen er til gengæld både en større miljøbelastning, ineffektiv vareafsendelse hos leverandøren og ditto varemodtagelse hos kunden.

Det vil den kendte chokoladebar-producent Mars nu forsøge at komme til livs ved at indføre ”Green Order” – som den første fødevarevirksomhed i Europa.

”Green Order” går i al sin enkelhed ud på, at CO2-udledningen på hver eneste ordre i den udgående logistik beregnes og derefter udskrives på følgesedlen. Dermed gør man miljøbelastningen synlig for kunden, i Mars’ tilfælde grossist eller detailhandel, og får skabt en dialog om at optimere processerne og dermed mindske CO2-udslippet, fortæller Peter Bredvig, Market Logistics Manager hos Mars Danmark.

”Tidligere har vi primært haft dialog med vores kunder om levering til tiden og de fysiske problemstillinger omkring distributionen, men aldrig om miljøeffekten af deres ordreadfærd. Vi oplever i det daglige, at der er nogle dispositioner omkring ordrer, som ikke giver mening, og hvor der derfor er en mulighed for at reducere miljøbelastning og omkostninger, uden at det har en negativ effekt på andre parametre som fx kvalitet og service. Green Order er et værktøj til at synliggøre problematikken og få en dialog med vores kunder om, hvordan vi i fællesskab optimerer ordreprocesserne og sænker CO2-udledningen ved at få mest muligt med ud på lastbilerne,” siger Peter Bredvig.

Green Order er udviklet i samarbejde med Capgemini Consulting, der implementerede værktøjet sammen med Mars i Holland i foråret 2009, hvilket allerede har vist gode takter hos virksomheden, der har sat et mål om 35 procents CO2-reduktion i 2012. Green Order er desuden prisbelønnet med den hollandske Lean & Green Award (Connekt), og konceptet indgår nu i den hollandske regerings innovationsprogram for bæredygtig logistik, ligesom andre virksomheder i Holland end Mars nu også står over for at implementere værktøjet, fortæller Kristoffer Arvidsson, supply chain-ansvarlig Capgemini Consulting.

Tættere samarbejde
Nu er turen så kommet til Mars Danmark, der har indført Green Order på alle produkter fra chokoladebarer til hundemad, og da al logistikken er outsourcet, er det 3PL-leverandøren som sørger for, at den korrekte CO2-udledning beregnes og udskrives på følgesedlen, når Mars’ produkter sendes med lastbil fra lageret i Taulov til grossister og butikker i hele Danmark.

Synligheden omkring CO2-udledning skulle gerne, ligesom i Holland, få Mars’ kunder til at placere større ordrer frem for små ordrer med enkeltvise paller, men ambitionen er også strategisk, fortæller Peter Bredvig.

”Vi håber på at få et langt tættere samarbejde med både vores logistikpartner og vores kunder. Derfor bliver informationen om CO2-udledningen også samlet i et scorecard, som vi kan anvende i samarbejde med vores kunder og se, hvordan miljøprofilen er på deres bestillingsmønster, og hvordan vi sammen får lavet handlingsplaner, som er med til at reducere CO2-udledningen.”

Skal udbredes i forsyningskæden
Udover de miljømæssige fordele er der også andre direkte fordele for alle parter, da Green Order gør det enklere for varemodtageren at opnå højere intern effektivitet ved leverancer, mens producenter og transportører øger fyldningsgraden i deres transporter. Men ambitionerne med Green Order rækker langt længere – formålet er nemlig, at alle aktører i forsyningskæden skal anvende samme værktøj.

”Det åbner for muligheder for at kombinere transporter med fx andre leverandører. Vi udregner som udgangspunkt CO2-udslip på vores kunders ordrer, men vores logistikpartner har jo også andre leverandører i deres portefølje, og hvis vi kunne samarbejde om ordrer, så fx Dansk Supermarked placerer en ordre fra flere leverandører til levering samme dag, så vil de varer kunne komme på samme bil og indgå som én stor leverance. Men det er klart, at det er en mere kompliceret øvelse at kigge på strukturer og netværk, men det er det, vi gerne vil opnå på længere sigt. Vi ønsker ikke bare at opnå små forbedringsmuligheder, men at Green Order anvendes i mere langsigtede diskussioner,” siger Peter Bredvig, der tror på store forbedringer med værktøjet.

”Der findes mange teknologiske initiativer inden for miljøforbedringer, men der ligger et stort potentiale i den adfærd, man udviser, når man bestiller varer, og den del har ingen rigtig taget hånd om før.”

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

10.11.2026CSR.dk

København forbyder reklamer for fly og benzinbiler på kommunens arealer

09.11.2026CSR.dk

Green Claims er død, men greenwashing-reglerne lever

CSR.dk

Nyt projekt om biodiversitet i byggeriets værdikæde

CSR.dk

Green Claims er død, men greenwashing-reglerne lever

CSR.dk

Mere end 90 aktører slår et slag for bælgfrugter i uge 43

CSR.dk

Møde- og eventkunder stiller krav om bæredygtighed, men dokumentationen halter

CSR.dk

Så kom Forbrugerombudsmanden reviderede anbefalinger til miljømarkedsføring

CSR.dk

Verdens første anlæg for CO2-fangst til kontorbygninger tages i brug i Aarhus

CSR.dk

Kampagne: Økologien skal tilbage i indkøbskurven

CSR.dk

Realdania vil give danskerne nye boligdrømme

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dakofa
Kursus
Kursus: Cirkulær Jordhåndtering 2026 – jord som ressource

På dette 2-dages kursus lærer du om strategiske, tekniske og juridiske værktøjer til cirkulær jordhåndtering - og dermed undgå deponering af jorden. Rettidig planlægning af håndtering af overskudsjord fremhæves, herunder mulighederne ved at etablere en ressourceplads og ved kalkstabilisering. Du møder forskellige aktører inden for håndtering af jord, og der indgår konkrete øvelser og gruppediskussioner i undervisningen.

Dato

12.11.2026

Tid

09:00

Sted

Dakofa, Vesterbrogade 149, Bygning D, 4. sal, KBH V

DTU
Efteruddannelse
Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet

Deltag i tre dages spændende kursus, hvor du får en hurtigt og bekvem introduktion til jernbaneteknologi og driftsstyring. Midt i kurset tager vi til Berlin, hvor vi besøger Tekniske Universitet Berlins signal- og driftsstyring laboratorium.

Dato

13.11.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Environmental Management System Auditor/Lead Auditor Training Course as per ISO 14001:2015 | CQI and IRCA Certified Course ID: 17913

Dette 5-dages kursus giver den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at organisere og lede audits af miljøledelsessystemer.

Dato

16.11.2026

Sted

Odense

Aros Business Academy
Efteruddannelse
Aros Facilitatoruddannelse – bliv certificeret facilitator!

Bliv en helstøbt og stærk facilitator! På denne facilitatoruddannelse får du fyldt rygsækken med ny viden og masser af værktøjer, der gør dig i stand til professionelt at facilitere møder, workshops, processer og forandringer.

Dato

16.11.2026

Tid

09:00

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

Folkekirkens Nødhjælp
Event
Nødhjælp i en verden i forandring - kom til gratis foredrag med Iben Konradi Nielsen

Fra genbrugsbutikker i Danmark til nødhjælp i Nepal og Kenya: Iben Konradi Nielsen om, hvorfor dansk engagement er afgørende. Silkeborg Højskole, mandag 16. november kl. 19.

Dato

16.11.2026

Tid

19:00

Sted

Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8000 Silkeborg

Bureau Veritas
Seminar
Kemi Fokus 2026

Du kan tilmelde mig den 17. november 2026 og den 2. december 2026

Dato

17.11.2026

Tid

08:30

Sted

Fredericia