Cirkulært byggeri kræver fælles ansvar og klare rammer

Byggebranchen producerer omkring 40 procent af Danmarks samlede affald og har dermed et enormt potentiale for bedre ressourceudnyttelse. Men selv med høje ambitioner om cirkulært byggeri og genbrug af materialer oplever Enemærke & Petersen, at regler, ansvar og økonomi ofte spænder ben for de gode intentioner.

Hos Enemærke & Petersen ser man et behov for at tænke anderledes: ikke kun i forhold til hvad der bygges, men også hvordan og hvorfor.

“Det kræver et fælles ansvar og tæt samarbejde mellem entreprenører, bygherrer, rådgivere og producenter. Med tidlig planlægning og vidensdeling kan vi omsætte cirkulære ambitioner til praksis”, lyder det fra Frederik Gade Lind, bæredygtighedskonsulent hos Enemærke & Petersen.

For selv når viljen til genbrug er til stede, er det ofte et spørgsmål om timing, økonomi og dokumentation. Materialer som døre, lofter og træ kan genbruges og har ofte højere kvalitet end nye, men det kræver planlægning og investering.

“Det er ikke en hemmelighed, at genbrug stadig er dyrere end at købe nyt. Men de materialer, vi genbruger, har ofte en kvalitet og en historie, som nye materialer langt fra kan matche”, fortæller Jacob Bøgvad, projektleder hos Enemærke & Petersen.

Læringen fra byggepladsen

Også manglende standarder og uklarhed om ansvar hæmmer genanvendelse i byggeriet. Materialer skal kunne dokumenteres med hensyn til kvalitet, sikkerhed og kemi, hvilket ofte er dyrt og tidskrævende. Særligt peger Frederik Gade Lind på, at med manglende standarder falder ansvaret ofte på entreprenøren, hvilket hæmme innovation.

Dertil kommer også logistik og timing som yderligere udfordringer. Materialer skal være tilgængelige på det rette tidspunkt, og mellemlagring kræver plads og koordinering.

Netop disse erfaringer tager Enemærke & Petersen med sig i en række projekter, hvor cirkulære principper er omsat til praksis. I udviklingsprojektet Rønnebo CØ, som udføres i byggepartnerskabet TRUST, bliver betonhuldæk taget ud til genbrug, mens man i et projekt i Nordhavn anvender genbrugstegl på facaden. 

På Damhusengens Skole i Vanløse, der bliver Danmarks største folkeskole, når projektet står færdigt, er genbrug ligeledes tænkt ind fra start. Her er blandt andet 350.000 mursten fra de oprindelige bygninger nænsomt renset og genanvendt, og store mængder materialer er sendt til genbrug og upcycling som led i et omfattende cirkulært fokus.

Og i Circle House, Danmarks første almene boligbyggeri designet til at kunne skilles ad og genbruges, bygges projektet efter cirkulære principper. Og hvor Enemærke & Petersen som en del af udførelsen skal eftervise adskillelsen.

Regler, marked og muligheder

Lovgivning og regulering spiller en stadig større rolle for at fremme cirkulært byggeri. Nye krav om selektiv nedrivning og dokumentation af genanvendelsespotentiale giver entreprenører bedre forudsætninger for at planlægge projekter, hvor genbrug af materialer kan integreres fra start.

Men lovgivning alene er ikke nok. Markedet må også følge med. For at genbrug skal blive praktisk muligt, kan producenter og leverandører spille en vigtig rolle.

“Hvis markedet tager ansvar og tør tilbyde genbrugsmaterialer som standardvarer, vil det gøre en enorm forskel. Det vil åbne op for, at flere bygherrer kan vælge cirkulære løsninger uden at skulle påtage sig alt risikoen selv”, forklarer Frederik Gade Lind.