10 øre til øko-ris i Cambodja

Rishøsten smerter stadig i Am Heats arme. Men hun glemmer hurtigt smerterne, når hun beundrer årets høstudbytte. 250 kg ris har hun og manden Loek Vuth høstet i år på familiens mark, og for første gang har de nok ris til at sælge på det lokale marked. Traditionelt har de kun høstet 180 kg ris om året og knoklet mange flere timer i marken, end de gør nu.
Am og Loek er blandt de 40.000 risbønder i Cambodja, der indtil videre har omlagt deres risproduktion til økologiske dyrkningsmetoder. De deltager i landbrugsprojektet, som blandt andre finansieres af det lille nordsjællandske mejeri Øllingegaard. Mejeriet ejes af Solhvervsfonden, hvis erklærede mission er ikke blot at overholde de økologiske regler for deres egen produktion af mejeriprodukter, men også at fremme økologien ud over Danmarks grænser og investere en del af overskuddet i økologiske projekter forskellige steder i verden. Bestyrelsesformand Knud Foldschack lægger vægt på, at projektet i Cambodja kombinerer hensynet til klimaet med hensynet til fattige mennesker.
- Som økologisk virksomhed tager vi stilling til, hvordan vi bruger overskuddet på en social og ansvarlig måde. Projektet i Prey Veng ,Cambodja er synligt og gennemskueligt, fordi vi allerede kan se, at vores støtte gør en forskel for både miljøet og for de deltagende risbønder, siger han og fortsætter:
- Forbrugerne er mere bevidste i dag. De vil gerne være med til at ændre en lille smule på tingene. Og her kan de se, at et relativt lille beløb har stor betydning for en masse fattige mennesker.
Øllingegaards engagement er kommet i stand efter henvendelse fra det danske konsulentfirma Nordeco, som har igangsat projektet og løbende rådgiver den cambodjanske landbrugsorganisation CEDAC (Center for cambodjansk landbrugsudvikling og -studier), som står for organisering og uddannelse af de cambodjanske risbønder. Direktør i Nordeco Martin Enghoff mener, at projektet er banebrydende for både den globale klimaindsats og udviklingen af de fattige i den 3. verden:
- Der findes alt for mange sørgelige eksempler på, at fattige mennesker kommer i klemme i indsatsen for at forbedre miljøet, fordi man ikke tænker udvikling ind i klimaindsatsen. Vi ønskede derfor at støtte en landbrugsudvikling, hvor bønderne øger produktiviteten af deres høstudbytte uden konsekvenser for miljøet, forklarer han.

Skræk for organisering
CEDAC har kun opereret i provinsen omkring Prey Veng i det sydøstlige Cambodja siden maj 2008 og organiserer indtil videre omkring 300 bønder fordelt på 28 landsbygrupper. I et land, hvor den eneste erfaring med at organisere sig er landbrugskooperativerne under Pol Pots rædselsregime, må CEDAC arbejde hårdt for at overbevise de skeptiske risbønder om fordelene ved at organisere sig.
I Prey Suny, hvor Am Heat og Loek Vuth bor, lykkedes det kun at overtale ca. 10% af indbyggerne i første omgang. De var også selv meget skeptiske i starten. Men en studietur til risbønder andre steder i landet, som allerede havde høstet de første positive resultater af metoderne, motiverede dem til at hoppe med på vognen og forsøge sig med at omlægge dyrkningsmetoder fra traditionel til mere økologisk.
- Jeg lod mig også overtale på grund af den måde, det hele er organiseret på. Vi bestemmer selv, hvad vi vil starte med, og hvor meget vi ønsker at gøre. Så det hele foregår i vores eget tempo. Og vi kan hele tiden få hjælp og vejledning i gruppen både af konsulenterne fra CEDAC og fra de andre gruppemedlemmer, når der opstår problemer med at implementere de nye ting, som vi lærer i projektet, siger Am Heat, der foran sig har den store regnskabsbog, hvor gruppens opsparing omhyggeligt bliver noteret ved de månedlige samlinger.
Opsparingen er en helt central del af projektet. Bønderne er ikke vant til at tænke langsigtet og har ikke mulighed for at låne penge i de pengeinstitutter eller hos private långivere. Men i landsbygrupperne sætter de en andel af deres indtjening ind i en fælles bank, som yder lån til gruppens medlemmer for en lavere rente. For eksempel kan gruppen vælge at fastsætte renten til 2% i forhold til bankernes rente på 8%. Am Heat viser stolt opsparingsregnskabet frem for sin gruppe: Ud af en gennemsnitlig dagløn på 2 dollar har gruppens 24 tilsammen sparet 900 dollar sammen siden maj. Gruppen mærker nu en stigende interesse fra landsbyens andre indbyggere. De er blevet nysgerrige efter at lære den nye måde at producere ris på efter at have set resultaterne efter den første høst. Am Heat vurderer, at mellem 50-70% er interesseret i at implementere de nye dyrkningsmetoder allerede fra næste år.

Kompost erstatter kunstgødning
Et af tiltagene, som Am og Loek har valgt at implantere, er at bruge grøntgødning i stedet for den traditionelle kunstgødning, som ofte er svær at få fat i og til en pris helt ude af proportioner målt på udbytte. Nogen gange bruger risbønderne flere penge på at indkøbe kunstgødning, end de får ud af at sælge risen. Komposten kan de selv lave af dyrenes efterladenskaber og nedfaldne bambus- og palmeblade. Grøntgødningen tilfører jorden mere organisk stof , som forbedrer jorden og øger produktiviteten. Ifølge miljøbiolog og projektleder i Nordeco Steffen Johnsen skyldes det blandt andet, at jorden bliver mere gennemtrængelig for luft og vand, rødderne kan bedre komme til og holde længere tid på vandet og næringsstofferne bliver i jorden.
- Klimaeffekten kommer også, fordi den øgede mængde af organisk stof binder mere kulstof i jorden, og dermed mindsker udslippet i atmosfæren. Det er gammel kendt viden, men forskerne ved bare ikke, hvorfor det virker, forklarer Steffen Johnsen, som selv har boet to år i Cambodja og kender både de cambodjanske bønder og landbrugsorganisationen CEDAC særdeles godt.
Da 20% af det globale metanudslip stammer fra risdyrkning, er der et stort miljømæssigt potentiale i at udbrede de bæredygtige dyrkningsmetoder til andre dele af den risproducerende verden.

Plukker frugten
Som mange af de andre bønder i projektet er Am og Loek også begyndt at plante træer omkring deres marker. Træerne binder igen mere CO2 og metan i jorden, men den umiddelbare motivation for bønderne er muligheden for at profitere af træernes frugter, så de kan sprede deres indtægter på flere produkter og ikke kun er afhængig af risen.
- Vi lever et bedre liv nu. Vi arbejder færre timer og får mere ris ud af det. Oveni købet er risen af en bedre kvalitet nu, den smager bedre og dufter bedre, så vi får en højere pris for den, end vi gjorde før, beretter en tydelig stolt og glad Am Heat.
Direktør i Nordeco Martin Enghoff og bestyrelsesformand for Øllingegaard er enige om, at succeshistorier som Am og Loeks kan være med til at inspirere andre virksomheder, der ønsker at involvere sig og påtage sig et socialt og miljømæssigt ansvar.
- Det er vigtigt med mange spillere på banen, hvis vi skal løse problemerne med fattigdom og miljø, og virksomhedernes overskudsinvesteringer kan blive en stærk faktor i udviklingen i den 3. verden. Jeg håber derfor, at andre får øjnene op for projektet og synes det kunne være sjovt og spændende at være med til at støtte, afslutter Martin Enghoff.
Forskere fra Københavns biovidenskabelige fakultet er koblet på projektet og er i øjeblikket i gang med en mere præcis kortlægning af miljøeffekterne af de nye dyrkningsmetoder.

www.csr.dk/strategi