Virksomhederne er først ved at forstå klimaeffekterne

Når virksomhederne er rådvilde, står der altid rådgivere klar til at hjælpe. Det gælder også for den udvidede klimarapportering på baggrund af TCFD’s anbefalinger. CSR.dk har talt med to af de helt store, KPMG og Deloitte, for at høre hvor udfordringerne ligger, og hvad der skal til fremadrettet.

Hverken KPMG eller Deloitte er i tvivl om at TCFD’s anbefalinger rykker noget. De får flere virksomheder til at tænke mere og dybere over hvad klimaforandringerne betyder for dem.

”Anbefalingerne handler om mere end rapportering. Vi ser dem som et ledelsesframework og prøver at hjælpe vores kunder med at leve op til kravene, hvilket indebærer at man diskuterer hvilke risici og muligheder der er, hvad er de strategiske implikationer, hvilke systemer og kpi’er kan vi etablere for at overvåge den finansielle risiko der opstår på grund af klimaforandringer,” siger Wim Bartels, som er partner i KPMG med ansvar for virksomhedsrapportering – også på bæredygtighed.

”Vi ser allerede en større efterspørgsel end tidligere,” siger Helena Barton, som er partner hos Deloitte med ansvar for rapportering og risikostyring inden for bæredygtighed. ”Overordnet er det vores oplevelse, at opmærksomheden omkring TCFD-anbefalingerne er godt i gang med at brede sig – ikke kun i den såkaldt ”grønne ghetto”, men henover en lang række virksomheder globalt. Jeg er ikke i tvivl om at de har hjulpet til med at flytte mange virksomhedslederes tænkning omkring håndtering af klimarisici.”

Ikke kun for de største virksomheder
Når man hører og læser om TCFD’s anbefalinger kan det nemt komme til at virke som om det kun er møntet på og relevant for de største virksomheder. Det er da også dem, der går foran i arbejdet, især inden for olie- og gas-sektoren, givetvis fordi det er her klimaforandringerne allerede har den største effekt på forretningen.

I praksis er det dog ikke sådan, at SMV’er ikke skal tænke med.

”Det kommer jo ikke til at være et material issue for alle og enhver,” siger Wim Bartels. ”Men nok for flere end man umiddelbart tror.”

For mange vil det handle om deres supply chain. Hvis du f.eks. køber varer og materialer fra områder, hvor klimaforandringer vil påvirke leverandørerne. Hvad vil det betyde for din forretning? Eller hvad hvis vi kommer i en situation, hvor der bliver virkelig hård konkurrence om adgang til råmaterialer? Hvordan vil en mindre virksomhed stå sig i den konkurrence, sammenlignet med den indkøbsstyrke større virksomheder har? Vil man kunne forestille sig, at nogen tilegner sig ejerskab af hele forsyningskæden, og at det lukker din virksomhed? Hvis du er i fødevaresektoren kan du risikere at din supply chain helt bogstaveligt tørrer ud, og at du derfor ikke har nogle varer at sælge mere. Desuden er mange SMV’er jo underleverandører til større virksomheder, og hvis de bliver ramt, så bliver du det også.

”For mindre virksomheder er det ikke sikkert, at man er nødt til at leve op til alle anbefalingerne, men det er god fornuft i at arbejde på at finde ud af, hvad klimaforandringer kunne betyde for din forretning i takt med at dine kunder og leverandører bliver påvirket af klimaforandringer. Er der nogle, der kommer til at flyde videre til dig?”, siger Wim Bartels.

I Helena Bartons optik, har TCFD’s anbefalinger afgjort relevans for alle – også de mindre.

”Hvis en kraftig storm rammer et område, har det konsekvens for alle virksomheder – store som små. De mindre virksomheder rammes måske endda hårdest, fordi de ikke nødvendigvis har ressourcerne til at udbedre de materielle skader forårsaget af en storm eller oversvømmelse. Deres forsikringsdækning rækker måske ikke,” siger hun og fortsætter: ”Alle virksomheder bør vurdere, hvor udsatte de eller deres medarbejdere, forretningspartnere eller leverandører er for klimarisici. Man kan prøve at afgrænse, men hvis du trækker en streg i sandet, så kommer der givetvis snart en bølge og vasker den væk.”

Det basale skal på plads
De ydelser, som virksomhederne efterspørger hos vores to konsulenthuse, er en god indikator på, hvor modent arbejdet med klimaforandringer er.

”Mange af vores kunder kæmper med at finde ud af hvad deres klimarelaterede finansielle risici egentlig er, og hvordan de påvirker deres strategi. Vi havde nok forestillet os, at kunderne ville have mest brug for hjælp til scenarie-arbejdet, fordi det ud af de fire områder i anbefalingerne er det nyeste og sværeste. Men det, vores kunder efterspørger mest lige nu, er hvad deres risici egentlig er, og hvordan de hænger sammen. Den sammenhængende indsigt og forståelse skal på plads først,” fortæller Wim Bartels.

Hos Deloitte er billedet det samme.

”Her i begyndelsen vil de fleste gerne vide, hvordan deres nuværende rapportering står i forhold til TCFD-anbefalingerne og i forhold til deres peers. Mange har jo allerede rapporteret diverse klima-relateret data i flere år - f.eks. energi og emissions - og brugt GRIs og CDPs vejledning til det, men de færreste har taget de næste skridt og virkelig analyseret, hvad klimaudviklingen rent faktisk betyder for virksomhedens risikobillede og finansielle fremtid,” forklarer Helena Barton.

Et stort og uvant arbejde
Oplevelsen er, at det ikke virker så nemt, at få styr på det risikobillede, og hvad man eventuelt kan gøre ved det.

”Det kræver, at man gennemtænker forskellige scenarier henover sin værdikæde og geografiske tilstedeværelse og på det grundlag tager stilling til hvordan man vil håndtere de risici såvel som de muligheder der eksisterer eller opstår ift. klimaudviklinger,” siger Helen Barton.

”Man skal have et nyt perspektiv på en eksisterende risiko. Mange virksomheder har opfattet klimarisici som et spørgsmål om at håndtere primært CO2-udledninger. De har ikke tænkt på andre konsekvenser og vinkler og derfor heller ikke tilpasset deres ledelsessystemer til at håndtere dem. Målet er at forstå hvad klimaforandringerne virkelig betyder for ens forretning og at styre risikoen i overensstemmelse med den viden,” siger Wim Bartels.

Et godt eksempel er risici forbundet med vand. De fleste virksomheder vil sige, at de skam gør, hvad de kan for at styre forbruget og at de har sat reduktionsmål. Men det rigtige spørgsmål ligger et andet sted. Det handler om hvor de bruger vand, for hvad sker der, hvis man har produktion med højt vandforbrug placeret i områder med forhøjet risiko for vandmangel?

Ifølge Wim Bartels er det indtil nu ikke mange virksomheder, som har set på det fra den vinkel, og overvejet ikke bare hvad de direkte finansielle konsekvenser er, men også hvordan det påvirker dit marked – fordi dine kunder måske flytter væk fra det områder med vandmangel, og dit omdømme – fordi du måske vil blive opfattet som om du stjæler en knap ressource fra naturen og lokalbefolkningen. 

Andre og mere konkrete udfordringer, som er tydelige for de to rådgivere, er adgangen til og kvaliteten af de data, man skal bruge for at foretage analyserne, og det at man skal arbejde med forholdsvis lange tidshorisonter i sine analyser, hvilket finans- og driftsfolk ikke altid er vant til.

Kommentatorer og rådgivere har i andre artikler spået om, hvornår virksomhederne bliver klar til kvalificeret rapportering på linje med andbefalingerne. Deres bud er et sted mellem to og fem år, så der bliver tid til at test og udvikle metoder og processer i flere rapporteringscyklusser.