Uden inddragelse kan datacentre blive de næste jernmarker
Gigantiske datacentre kan lægge pres på både Danmarks elnet, miljø og lokalsamfund. Et nyt forskningsbrief efterlyser, at borgernes perspektiv inddrages tidligere og i langt højere grad.
Den digitale udvikling kræver stadig mere datakraft, altså flere og større datacentre. Men hvad betyder det for de mennesker, der får datacentrene som naboer?
Et nyt forskningsbrief fra CAISA, Det Nationale Center for Kunstig Intelligens i Samfundet, sætter fokus på netop det spørgsmål. Forskerne viser, hvordan udbygningen af hyperscale-datacentre i Danmark kan have vidtrækkende konsekvenser for både klima, natur og lokalsamfund. Der er derfor behov for et langt bedre beslutningsgrundlag, hvis Danmark skal ramme en rimelig en balance mellem digitale ambitioner og lokale hensyn.
”Lige nu ser vi en udvikling, hvor datacentre bliver behandlet som almindelige byggeprojekter, selvom deres påvirkning er langt større og mere kompleks,” siger Brit Ross Winthereik, professor ved DTU og medforfatter til briefet.
Usikkerhed om vand, luft, støj og lys
En central pointe i briefet er, at der mangler gennemsigtighed om datacentres ressourceforbrug. Det gælder blandt andet vand til køling, luftforurening fra backup-generatorer og støj- og lysgener.
Offentligt tilgængelige data er ofte begrænsede, blandt andet fordi dele af informationen er underlagt fortrolighedsaftaler. Det gør det svært for både borgere og myndigheder at vurdere de reelle konsekvenser.
”Vi ved for lidt om de konkrete miljøeffekter, og det skaber usikkerhed og frustration i lokalsamfundene,” siger Brit Ross Winthereik.
Samtidig kan datacentrenes vand- og energiforbrug få betydning for både biodiversitet og lokale naturressourcer. Det er dog områder, hvor forskningen stadig er begrænset.
Fakta: Fem centrale udfordringer ved datacentre
- Stort elforbrug lægger pres på energisystemet.
- Manglende gennemsigtighed om vandforbrug og miljøeffekter.
- Begrænset genbrug af overskudsvarme.
- Usikker jobskabelse i forhold til investeringernes størrelse.
- Konsekvenser for natur, landskab og lokale fællesskaber.
Lokalsamfund føler sig overset
Både internationalt og i Danmark vokser modstanden mod datacentre. Borgere reagerer på alt fra støj og ændrede landskaber til frygt for højere energipriser og faldende ejendomsværdier. Ifølge forskerne er en central forklaring, at information ofte kommer så sent i processen, at beslutningerne i praksis allerede er truffet.
”Mange oplever, at de ikke har reel indflydelse på beslutninger, der kan påvirke deres hverdag og fremtid. Samtidig er det svært for kommunerne at stille krav til industrien eller få fuldt indblik i projekternes konsekvenser,” siger Amanda Obitz Mogensen.
Netop manglen på et samlet overblik er et centralt problem, vurderer forskerne. Datacentre påvirker ikke kun energi og klima, men også lokale økonomier, natur og sociale forhold. Derfor anbefaler CAISA-briefet, at fremtidige beslutninger i højere grad tager højde for både ressourceforbrug, miljøpåvirkning og borgerinddragelse.
”Hvis vi vil have en ansvarlig udbygning, kræver det, at vi ser på sammenhængen mellem de mange forskellige konsekvenser – ikke kun de økonomiske gevinster,” siger Brit Ross Winthereik og uddyber:
”En mere gennemsigtig og helhedsorienteret tilgang kan være med til at dæmpe konflikter og sikre bedre løsninger.”
Forskningsbriefet “Hyperscale-datacentre i Danmark set fra et borgerperspektiv” kan hentes her.
/ehs
Datacentre udfordrer den grønne omstilling
Globalt er antallet af hyperscale-datacentre vokset markant og forventes at stige yderligere i takt med AI-udviklingen. Danmark er attraktivt for industrien på grund af køligt klima og adgang til vedvarende energi.
Men de store anlæg kræver enorme mængder strøm. I 2025 brugte datacentre allerede omkring 2 milliarder kWh i Danmark, og forbruget kan stige markant frem mod 2050. Det skaber pres på elnettet og kan i sidste ende udfordre den grønne omstilling, fordi strømmen kunne være blevet brugt andre steder i samfundet.
”Når datacentre reserverer store dele af elkapaciteten, risikerer det at gå ud over andre sektorer og lokale udviklingsmuligheder,” påpeger Amanda Obitz Mogensen, postdoc ved DTU og medforfatter.
Et politisk flertal har besluttet sig for at ville prioritere, hvem der skal forrest og bagerst i køen til det danske elnet. Forskerne finder det positivt, at der nu bliver taget stilling til elnettets udfordring. De opfordrer politikerne til at huske lokalsamfundenes perspektiv i det videre arbejde.
