Trump ligner en potentiel klimakatastrofe
USA’s kommende præsident, Donald Trump, vil gøre op med Obama-Clinton tidens klimainitiativer og skabe arbejdspladser i den fossile energiindustri. En beregning peger på op mod 16 procent ekstra udledninger.
USA's kommende præsident, Donald Trump, vil have gang i landets kulindustri igen, så bl.a. værket her i Pennsylvania - i øvrigt en af de vigtige svingstater, som Trump vandt - kan se frem til fortsat produktion i mange år. Foto: Flickr/Brett Ciccotelli.
Natten til onsdag dansk tid vandt forretningsmanden og byggematadoren Donald Trump noget overraskende det amerikanske præsidentvalg over forhåndsfavoritten Hillary Clinton. Valgkampen mellem de to kandidater nåede vidt omkring, men et af de emner, der ikke fyldte særlig meget, var klima og energi.
Læs også: Obama er ikke færdig med klimatiltagene
Det står dog ganske klart, at udgangspunkterne for de to var og er vidt forskellige. Mens Hillary Clinton centrerede sin strategi på området omkring at gøre USA til en supermagt for ren energi og at bekæmpe klimaforandringerne, så har Donald Trump, som tidligere omtalt her på CSR.dk, eksempelvis udtalt stor tro på USA’s kulindustri, og generelt været en stor fortaler for at udnytte mulighederne i de fossile brændstoffer.
Nu er Trump så valgt og det har resulteret i flere reaktioner på miljøets vegne. Fra den britiske NGO Friends of the Earth udtaler chief executive Craig Bennett eksempelvis til sitet edie.net, at “valget af præsident Trump tydeligvis er en stor trussel mod vores klima og fremtidens forhold for adskillige generationer. Det er nu vigtigere end nogensinde, at både individer, lokalsamfund, byer, regioner og virksomheder viser vejen mod en renere, sikrere fremtid for os alle.”
Og fra den amerikanske interesseorganisation Environmental Defense Fund siger præsident Fred Krupp, at ”Trumps anti-miljø-synspunkter og klimabenægtelse udgør en seriøs trussel mod alle mænd, kvinder, børn og dyr” på Jorden, og at han har fremført betragtninger ”der bliver modsagt af videnskaben”.
Selv har Trump via Twitter tidligere kaldt klimaforandringerne for ”et komplet, og meget dyrt, fupnummer”, der er ”skabt af kineserne” for at gøre den amerikanske fremstillingsindustri ikke-konkurrencedygtig, og hans principprogram om energi levner heller ikke meget plads til klimaforandringerne.
Stoppe betalinger, ud af Parisaftalen
Tværtimod så handler det om at ”fjerne barrierer opstillet af Obama”, så det store potentiale (50 billioner dollars ifølge Trump) i skifergas, olie og naturgas samt ”rent kul til hundredevis af år” kan udnyttes. Det handler om at skabe arbejdspladser, fx i minerne, og sikre lave el- og varmepriser, og så må de ”miljømæssige forhindringer” vige pladsen, som han formulerede det ved en tale i oktober.
Ved samme lejlighed gav han også udtryk for, at han vil ”stoppe milliardbetalinger til FN’s klimaforandringsprogram” og investere dem internt for at ”reparere USA’s miljø- og vandinfrastruktur”. Allerede tilbage i maj sagde han desuden, at han ville ”annullere Parisaftalen” og "stoppe udbetalingerne af amerikanske skattedollars” til FN’s initiativer i retning af global opvarmning.
Selvom Trump ikke direkte har talt om skære i støtten til vedvarende energi, så har han flere gange antydet, at det kunne blive aktuelt. Hans førnævnte principprogram nævner da heller ikke VE.
Sikkert er det, at han vil tillade den kontroversielle Keystone XL-rørledning, som Obama har forhindret, der skal føre råolie fra oliesand knap 1.900 km fra Canada til Steele City i Nebraska. Selvom rørledningen ifølge det amerikanske Udenrigsministerium vil skabe 42.000 arbejdspladser i konstruktionsfasen, så er der alvorlige miljøkonsekvenser forbundet med både olieudvindingen i Canada og selve rørledningen, der skal transportere 830.000 tønder olie i døgnet.
Sammenlagt får den udstukne kurs tunge konsekvenser for det amerikanske CO2-regnskab, konkluderer konsulent- og forskningsvirksomheden Lux Research. For mens en eventuel Hillary Clinton-ledet administrations politik på området ville have fastholdt tendensen fra Obama-tiden og fortsat med at sænke udslippet af drivhusgasser, så er det stik modsatte tilfældet med Trump.
Læs også: USA’s udvidelse af solenergi overgår alle andre energiformer
”Alt i alt ville de estimerede emissioner være 16 procent højere efter to terminer med Trumps politik end de ville være efter to terminer med Clintons, hvilket sammenlagt ville blive til 3,4 mia. ton større udslip over de næste otte år”, beretter Lux i forbindelse med analysen.
Donald Trump bliver taget i ed som USA’s 45. præsident den 20. januar 2017.
