Supermagter ved skillevej: Kinas CO2-kurve knækker og USA fyrer op i kulkraftværkerne
For første gang er Kinas CO2-udledninger faldet som følge af deres massive udbygning af vedvarende energi. Samtidig vender USA tilbage til fossile brændsler under Trump-regeringen.
Foto: 123RF
Kinas CO2-udledninger er faldet med én procent det seneste år, og i første kvartal af 2025 var faldet 1,6 procent sammenlignet med samme periode året før.
Det bemærkelsesværdige er, at dette fald sker samtidig med en stigning i energiefterspørgslen på 2,5 procent. Ifølge en analyse fra Carbon Brief er det første gang, at et fald i udledningerne i Kina ikke skyldes økonomisk nedgang, men derimod en massiv udbygning af grøn energi, især sol- og vindkraft.
Tidligere fald i Kinas CO2-udledninger har været forbundet med økonomiske kriser eller corona-nedlukninger. Denne gang er det anderledes: Udbygningen af vedvarende energi har overhalet væksten i energiefterspørgslen, hvilket har reduceret behovet for kul og gas i elproduktionen.
I 2024 voksede solenergikapaciteten med 28 procent, og vindkraftkapaciteten steg med fem procent. Derudover er der planlagt yderligere udbygning med 265 gigawatt ny solenergi og 110-120 gigawatt ny vindenergi i år.
Danmark har spillet en rolle i denne udvikling gennem det dansk-kinesiske samarbejde China Energy Transformation Program. Ifølge Energistyrelsen har dette samarbejde bidraget til at reducere Kinas CO2-udledninger med omkring 22 millioner ton, svarende til mere end halvdelen af Danmarks årlige udledninger.
USA’s kurver knækker den forkerte retning
Mens Kina oplever et fald i CO2-udledningerne takket være grøn energi, går USA i den modsatte retning. De amerikanske udledninger har ellers været faldende i flere år, men ifølge nye prognoser står landet nu over for en vending, hvor udledningerne ventes at stige igen.
Under Trump-regeringen er der sket en markant tilbagerulning af klima- og miljøpolitikker. I går vedtog et snævert flertal Repræsentanternes Hus en skattepakke, der fjerner centrale incitamenter for ren energi, herunder skattefradrag for elbiler, vind-, sol- og atomenergi samt energieffektive boligforbedringer.
Pakken skal stadig behandles i Senatet, hvor der forventes modstand til trods for det republikanske flertal. Ifølge beregninger fra Environmental Defense Fund kan forslaget, hvis det gennemføres, føre til en stigning i CO2-udledningerne på op til 260 millioner ton årligt inden 2035.
Trods de divergerende kurser fra kinesisk og amerikansk side er begge lande stadig langt fra at opfylde deres klimamål for 2030.
Kina skal accelerere reduktionen af CO2-intensiteten betydeligt for at nå sine mål under Parisaftalen, mens USA's nuværende politikker bringer deres mål om at halvere udledningerne i forhold til 2005-niveauet i fare.
- lhs