Stakeholdere vil have debat og høje ambitioner i EU's due diligence-lov

Didier Reynders, der er EU-kommissær for retlige anliggender, udtalte i slutningen af april måned, at Europa-Kommissionens vil introducere lovgivning om obligatorisk due diligence for virksomheder i EU. Forslaget forventes fremsat tidligt i 2021 og vil indeholde bestemmelser om både ansvar,  håndhævelsesmetoder og adgang til erstatning for skadelidte.

Frivillighed leverer ikke efter hensigten
Kommissær Reynders’ udmelding kom kort tid efter offentliggørelsen af Europakommissionens undersøgelse af, hvilke reguleringsveje, der er, inden for menneskerettigheder og erhverv.  Undersøgelsesrapporten peger på fire muligheder: fortsæt som nu, nye frivillige guidelines, nye rapporteringskrav eller introduktion af obligatorisk due diligence.

For at nå frem til konklusionen har man lavet et survey med 630 deltagere, herunder 334 virksomheder og undersøgt den juridiske ramme i 12 af EU’s medlemslande. Rapportens endelige konklusion er, at obligatorisk due diligence vil give det største, positive udbytte i forhold til at reducere negativ indvirkning på menneskerettigheder fra virksomheder og i deres leverandørkæder. Rapporten understreger desuden, at kravene skal gælde alle virksomheder uanset størrelse. Undersøgelsen understregede omvendt, at brugen af frivillige foranstaltninger ikke leverer efter hensigten, hvilket yderligere bekræftede behovet for obligatoriske regler på EU-niveau.

Det ser for indeværende ud til, at udspillet fra EU-Kommissionen faktisk vil etablere obligatoriske krav til EU-virksomheder, og selskabsretten vil spille en central rolle. Men det vides stadig ikke, om lovgivningen vil have form af en forordning eller et direktiv - dvs. om det skal implementeres i dansk lov, eller om det er umiddelbart gældende som dansk lov.

Kommissæren har understreget, at lovgivningsinitiativet i høj grad vil basere sig på FN’s Retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber og den internationale arbejdstagerorganisation ILO’s rammeværktøjer.

Didier Reynders lovede ved udmeldingen desuden, at arbejdet hen mod offentliggørelsen vil involvere alle relevante stakeholders, herunder fagforeninger.

Allerede et investorkrav
Ideen om bedre due diligence på menneskerettigheder lander blødt hos nogle investorer. Over 100  sådanne, der tilsammen repræsenterer fem billioner amerikanske dollars i aktiver under forvaltning, havde således allerede stillet sig bag en erklæring fra Investor Alliance for Human Rights (IAHR) i april 2020.

”Det bør være obligatorisk for selskaber at gennemføre løbende risikostyring for at afdække, hvorvidt deres forretningsaktiviteter indebærer risici for mennesker. Et vigtigt skridt i en retning mod at få det til at ske er, at verdens regeringer kræver, at selskaber underskrivelsen af erklæringen fra IAHR opfordrer vi til, at regeringer gør det til at krav, at selskaberne inddrager menneskerettigheder i deres risikostyringsprocesser, så deres forretningsaktiviteters potentielle risici for mennesker vurderes på lige fod med eksempelvis de økonomiske,” siger chef for ansvarlige investeringer i P+, Kirstine Lund Christiansen.

P+: Vigtigt at barren bliver sat højt
Spørgsmålet er, om den lovpligtige due diligence, EU lægger op til, lever op til de forventninger, der er fremsat i IAHR-erklæringen?

”Det er meget positivt, at EU arbejder hen imod, at menneskerettigheds-due diligence skal være obligatorisk, og vi kommer til at følge udviklingen af lovgivningen tæt. Det er lidt for tidligt at vurdere, hvorvidt den due diligence-model, som EU arbejder frem imod, kommer til at leve op til den opfordring, som P+ og andre investorer fremsætter i erklæringen,” skriver Kirstine Lund Christiansen i en mail til CSR.dk.

”For P+ specifikt, er det vigtigt, at barren for EU’s lovgivning om obligatorisk due diligence bliver sat højt. Hvis vi skulle ønske os noget af en kommende EU-lovgivning på området, så må det være, at lovgivningen bliver meget eksplicit,” fortsætter hun.

I mailen forklarer P+ nærmere. At det f.eks. er vigtigt for dem, at det bliver eksplicit anført i lovgivningen, at udgangspunktet for den obligatoriske menneskerettigheds-due diligence er, at selskaber skal identificere risici for rettighedshavere – det vil sige de mennesker, som kan blive negativt påvirket af selskabets ageren. Udgangspunktet for due diligence skal ifølge P+ nemlig ikke være, at virksomheder skal identificere risici, som kan have en negativ påvirkning på selskabet. I det hele taget går P+ ind for den fulde pakke:

”Derudover mener vi, at det er vigtigt, at der foretages due diligence på selskabers værdikæde og ikke blot i leverandørkæden. Selskaber skal vurdere deres leverandørkæder, men de skal også vurdere aktiviteter, samarbejdspartnere og kunder i resten af deres værdikæde.”

NGO’erne siger ”endelig”
I Danmark har ingen har været mere klare i spyttet om ønsket om lovpligtig due diligence end Amnesty International. I en artikel på CSR.dk i 2019 sagde de, under henvisning til en undersøgelse, der vist, at  menneskerettighedsarbejdet var noget sporadisk i europæiske virksomheder:

”Hvis man tænker på, at efter mere end 20 år med CSR, så er det niveauet, så mener vi i Amnesty, at vi må spørge os selv: opnår vi det, vi gerne vil, som samfund? Vi mener, at svaret er et rungende nej. Det er utilstrækkelig udnyttelse og anvendelse af tid og ressourcer, som ikke opnår de resultater, som ellers gerne skulle opnås med lovgivningen,” siger Sanne Borges fra Amnesty International i Danmark.

Derfor ser Amnesty i Danmark da også løftet om bindende lovgivning fra EU som rigtig positivt.

”Vi er glade for anerkendelsen af, at der i dag er for få virksomheder som gør en tilstrækkelig indsats for at vise respekt for menneskerettigheder og miljø i forbindelse med deres verdensomspændende aktiviteter. Og dermed også anerkendelsen af, at frivillige initiativer ikke er tilstrækkelige,” skriver Sanne Borges i en mail til CSR.dk.

Amnesty International i Danmark er dog ikke i gang med at sælge bjørneskind endnu.

”Der er udsigt til, at det stadig kan tage lang tid at få lovgivning fra EU. Faren i det er, at Danmark bare læner sig tilbage og afventer, hvad der kommer fra EU. Der er i den grad brug for at Danmark er med til at gå foran sammen med andre af de lande, som vi plejer at sammenligne os med og som er i gang, bl.a. Holland, Norge og Finland,” skriver Sanne Borges.

”Der er heldigvis en stigende anerkendelse af at ansvarlig virksomhedsadfærd og lovpligtig due diligence er vigtigt fremadrettet, også i en genopbygningsfase efter coronakrisen. Men det er vigtigt at Danmark er med til at vise vejen frem, for EU Kommissionen kan ikke klare opgaven alene,” skriver hun videre.

Når det en dag lykkes, så er der dog masser af gevinster at hente. For det første, at det sikres, at mange virksomheder i EU’s medlemslande bliver forpligtet til at sætte ind for at vise respekt for menneskerettigheder og miljø i forbindelse med deres verdensomspændende aktiviteter. Desuden fremhæver Sanne Borges, at det er en fordel for danske virksomheder, at der skabes lige konkurrencevilkår gennem EU-lovgivning.

Fælles lovgivning skal være effektiv
Hos Dansk Initiativ for Etisk Handel, som arbejder med globale forsynings- og værdikæder i multistakeholderprojekter, er man enige i, at det er en spændende udmelding. Og i at der er ’et interessant perspektiver i en fælles lovgivning på EU niveau’.

”Vi ser allerede en række lande, der har udarbejdet eller er i gang med at udarbejde national lovgivning på området. Det gælder bl.a. Frankrig, Storbritannien, Holland, Norge, Schweiz og Finland. Derfor ser vi interessant perspektiver i en fælles lovgivning på EU niveau – fordi det potentielt kan være et vigtigt skridt mod mere ansvarlige globale værdikæder og samtidig sikre, at virksomheder i EU er stillet ens,” skriver Mikkel Stenbæk Hansen, direktør i DIEH, i en mail til CSR.dk.

”Det afgørende bliver dog, om man kan skrue en EU-lovgivning sådan sammen, at den på en effektiv måde bidrager til at fremme respekt for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og hensyn til klima og miljø i globale værdikæder, ”fortsætter han.

Om en fælles lovgivning bliver til danske virksomheders fordel eller ej, afhænger fuldstændig af, hvordan den bliver skruet sammen.

”Men det er klart, at fordelen ved en EU-lovgivning kan være, at den kan flytte mere end national lovgivning, og at den betyder, at danske virksomheder skal forholde sig til én samlet lovgivning og ikke mange forskellige nationale. Samtidig ville det betyde, at virksomheder i andre EU lande og danske virksomheder skulle leve op til de samme standarder,” skriver Mikkel Stenbæk Hansen.

Ligesom Amnesty International fremhæver den medlemsbaserede forening DIEH, at en god debat om EU-lovgivning på området bør være genstand for en god debat i Danmark.

”Vi skal diskutere fordele og ulemper ved lovgivning på dette områder, hvordan en EU lovgivning på området kunne se ud, hvad man skal være særlig opmærksom på, og hvad vi kan lære fra de lande, der har erfaring på området, samt hvilken rolle Danmark kan eller bør spille. Derfor vil DIEH også sammen med andre aktører på området bidrage til, at vi får netop sådan en debat i Danmark,” afslutter Mikkel Stenbæk Hansen sin mail.