Socialt udsatte er en gevinst for virksomheden

Virksomheder, der giver socialt udsatte en chance for at få arbejde, kan høste mange fordele på den lange bane. Men indslusningen kræver resurser, forberedelse og velvilje blandt de ansatte. Et godt samarbejde med det lokale jobcenter og etablering af en mentor-ordning kan dog lette arbejdet væsentligt.

13.12.2010

CSR.dk

For virksomhedsledere er der flere gode grunde til at give socialt udsatte muligheden for at få foden indenfor i virksomheden ved at tilbyde virksomhedspraktik eller løntilskudsjob, der på sigt kan føre til fastansættelse.

Glæden ved at hjælpe personer, der har det svært, er den åbenlyse grund, men der kommer også en række afledte resultater ud af indsatsen, som er positive for virksomheden.

Internt bliver der skabt nogle meget loyale medarbejdere ud af de socialt udsatte, der ender med at få fast ansættelse. Og eksternt har engagementet den fordel, at virksomhedens CSR-profil bliver styrket over for potentielle medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Det viser erfaringerne fra projektet ”fra udsat til ansat”, der i tre år har sat fokus på området og sendt mere end 9.000 ledere og øvrige medarbejdere fra både private og offentlige virksomheder på kursus i, hvordan man gennem et samarbejde med det lokale jobcenter tager imod socialt udsatte på arbejdspladsen.

Kræver grundig forberedelse
Kommunikationschef i CABI (Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats) David Graff glæder sig over det høje antal kursister, men vurderer, at langt flere virksomheder end i dag kan rumme socialt udsatte ledige. Han opfordrer dog samtidig virksomhederne til at tænke sig grundigt om, før de kaster sig ud i at indsluse socialt udsatte.

”Til en start skal man finde ud af, om man faktisk har de nødvendige resurser i virksomheden, for det er ikke en let opgave. Derefter skal man spørge sine medarbejdere, om de er med på idéen, for det er dem, der kommer til at stå med de nye udfordringer, der opstår i hverdagen som følge af et projekt med socialt udsatte,” pointerer han.

Derudover er det, ifølge David Graff, afgørende, at der er reelle arbejdsopgaver til de socialt udsatte, når de starter i virksomheden.

”Socialt udsatte mennesker har de samme drømme som alle os andre. De vil gerne have en fast indtægt og føle sig værdsat på arbejdet, så hvis de kommer ud i situationer, hvor de fornemmer, at de er ansat for syns skyld, så ender samarbejdet med et negativt resultat,” konstaterer David Graff.

Jobcenter og mentor letter arbejdet
Han peger også på, at virksomhederne skal arbejde tæt sammen med jobcentret gennem processen med at få socialt udsatte succesfuldt integreret, fordi centrene har den viden der skal til, for at rådgive både store og mindre virksomheder. Og i den forbindelse er det vigtigt, at få rollefordelingen mellem virksomhed og jobcenter hurtigt på plads, påpeger David Graff.

”Virksomhederne skal forstå, at det ikke kun er deres ansvar at helbrede folk og få dem ud af et eventuelt misbrug. Det er en opgave, som virksomheden skal løse i tæt samarbejde med jobcentret. Ledelsen i virksomheden skal dybest set kun have fokus på det, der vedrører arbejdspladsen, og på at tilbyde meningsfuldt arbejde,” konstaterer David Graff og tilføjer, at mange virksomheder ikke er klar over, hvor stor en rolle jobcentret kan spille i forbindelse med at rekruttere udsatte ledige, og at virksomhederne derfor, i nogle tilfælde, opgiver arbejdet, fordi de vurderer, at det bliver for resursekrævende at forholde sig til en medarbejder, der måske drikker eller har været hjemløs i en årrække.

Et andet instrument i arbejdet med socialt udsatte, som CABI altid anbefaler, er, at virksomhederne udpeger en medarbejder, der skal fungere som mentor for de socialt udsatte. Erfaringsmæssigt giver det nemlig den socialt udsatte tryghed i hverdagen at have én, der ikke har chefkasketten på, at henvende sig til med de spørgsmål, der dukker op i løbet af arbejdsdagen.

”Hvis man har været hjemløs og siddet på bænken og drukket øl i mange år, er der ofte nogle helt banale sociale færdigheder, som man behøver lidt hjælp til. Det kan være, hvordan man møder ind og siger godmorgen, eller hvordan man taler til hinanden i frokostpausen,” siger David Graff og understreger, at de medarbejdere, der bliver udpeget til mentorer, i langt de fleste tilfælde bliver glade for tjansen, fordi det giver dem en stolthed og en stor tilfredshed at være med til at hjælpe et andet menneske på rette vej.

”Læg fordommene på hylden”
En af dem er Carl-Heinz Mammen, der er tillidsmand og mentor hos Sauer Danfoss, der i øjeblikket giver en ny socialt udsat muligheden for at få arbejde i virksomheden hvert kvartal. I alt har Sauer Danfoss indtil nu taget imod ti socialt udsatte. Otte af dem er endt med at få arbejde på fabrikken, eller har fundet en uddannelse, de nu går på.

Carl-Heinz Mammen mener, at mentor-rollen er særdeles vigtig og har har ikke svært ved at identificere hvilke menneskelige kvaliteter, som virksomhedsledere skal kigge efter, når de vil udpege en mentor.

”Først og fremmest skal man kunne tale med de udsatte på deres eget niveau. Det nytter ikke noget, at tale ned til dem eller virke bedrevidende. Derudover er det vigtigt, at man forstår at lægge sine fordomme på hylden, selvom man har med et menneske at gøre, som måske har været kriminel i gennem mange år.”

Generelt kan Carl-Heinz Mammen kun anbefale andre virksomheder, at gå i gang med arbejdet – men resurserne skal være på plads inden – og det er da også derfor, at Sauer Danfoss i øjeblikket kun giver en ny chancen hvert kvartal.

”Det er mentors opgave hele tiden at holde kontakt og sørge for at personen har det godt på arbejdspladsen. Det kræver overskud i hverdagen – og det kan altså også være, at man en gang i mellem skal stå til rådighed efter arbejdstid. Selvfølgelig skal der være et afbalanceret forhold mellem familie- og arbejdsliv, men din indsats batter ikke, hvis du ikke vil tale med en person med problemer, fordi klokken har passeret 16,” understreger Carl-Heinz Mammen.

Han oplever generelt at kollegerne i virksomheden tager godt i mod de socialt udsatte og er særdeles villige til at hjælpe dem. Personligt får han også meget ud af mentor-rollen.

”Arbejdet giver mig utroligt meget. Hver gang man får en på ret køl, tænker man: ’gudskelov nu er der en til, der kan tjene sine egne penge’. Det er en virkelig god fornemmelse.”

Projektet ”Fra udsat til ansat” stopper ved årsskiftet 2010, hvor Socialministeriets pulje Fælles Ansvar II, der finansierer projektet, udløber. Virksomheder, der fortsat er interesserede i at komme på kursus i, hvordan man indsluser socialt udsatte kan henvende sig til de erhvervsskoler, der har deltaget i projektet, da de viderefører kursusaktiviteten på kommerciel basis.

amfori a.i.s.b.l.

Sponseret

ESG i forsyningskæden: Sådan gentænker du risikostyring i en verden i forandring

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

21.11.2025CSR.dk

DI-topchef efterlyser handling bag klimaambitioner

20.11.2025CSR.dk

Nyt studie kaster lys på effekter af forstyrrende demonstrationer

19.11.2025CSR.dk

Business casen for bæredygtighed – hvad betyder det?

19.11.2025CSR.dk

Trods lettere regler investerer kommunerne stadig ikke i solceller

18.11.2025CSR.dk

Danmark står uden for ny grøn koalition for skat på privatfly

18.11.2025Klimaklar

Sponseret

Klimaregnskab førte til 40 tons mindre plastspild om året hos CK Produktion

18.11.2025Valified

Sponseret

Bestyrelsens blinde vinkel: ESG er ikke så komplekst, som mange tror

17.11.2025CSR.dk

Danske virksomheder vil koble klima med sikkerhed og uafhængighed på COP30

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Kursus
ESG-kommunikation: Fra strategi til stærke fortællinger

Du lærer at se og forstå det kommunikative potentiale i ESG og samfundsansvar. Dine undervisere Mette Gert Boldt og Line Schmeltz sørger for, at du efter kurset kan arbejde mere strategisk og kreativt med ESG-fortællinger i din organisation.

Dato

19.11.2025

Tid

10:00

Sted

Amagerfælledvej 190, 2300 København S

Bureau Veritas
Kursus
IATF 16949 Specialist

Med en kombination af teori, øvelser og praktiske eksempler giver IATF 16949 Specialist kurset dig en dybdegående forståelse for kravene i IATF 16949:2016 standarden inklusiv kravene i ISO 9001 standarden. Hovedfokus er dog på tillægskravene i IATF 16949 standarden.

Dato

24.11.2025

Tid

08:30

Sted

Vejle

Byggeriets Samfundsansvar
Kursus
Få styr på ‘G’ i ESG

Der er et stigende behov for, at byggeriets virksomheder har styr på, hvordan de arbejder med økonomiske, etiske og ledelsesmæssige aspekter, der indgår i bæredygtighedsarbejdet under G’et i ESG. På dette seminar får du redskaber til at håndtere dine processer på en ansvarlig måde, herunder en dybere indsigt i principperne i Due Dilligence, også kaldet rettidig omhu for virksomhedsledelse. Seminaret udbydes i samarbejde med Bygherreforeningen.

Dato

24.11.2025

Tid

09:00

Sted

IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Ledelsens evaluering

Er din virksomhed certificeret, stilles der krav om, at I løbende gennemfører Ledelsens evaluering. Men hvordan gøres det mest effektivt og hvad kan vi lære af de virksomheder, der lykkes bedst med at gennemføre Ledelsens evaluering.

Dato

25.11.2025

Sted

Odense

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Energiledelse efter ISO 50001:2018

Kurset Energiledelse efter ISO 50001:2018 er det rigtige sted at starte din kompetenceudvikling, hvis du er ny på energiledelsesområdet eller har brug for at få opdateret din grundlæggende viden om ISO 50001 standarden.

Dato

25.11.2025

Sted

Odense

Bureau Veritas
Kursus
Root Cause Analysis (RCA)

Årsagsanalyse bruges til at forbedre produktkvalitet, minimere sikkerhedsrisici og opfylde regulative krav. Det hjælper virksomheder til at identificere de underliggende årsager til afvigelser, så de kan implementere nødvendige ændringer for at forhindre gentagelse. Dette kan omfatte alt fra kvalitetsproblemer i et produkt til fødevaresikkerhedsproblemer som kemiske-, mikrobiologiske- og fremmedlegemerisici. Desuden anvendes årsagsanalyser ofte til dokumentationen af løsninger på eventuelle problemer eller hændelser, som er nødvendige ifølge regler, regulativer og ledelsesstandarder. Her er forståelsen for forskellen mellem korrigerende – og forebyggende handlinger nøglestenen.

Dato

25.11.2025

Tid

08:30

Sted

Kgs Lyngby