Skibsscrubbere sikrer renere luft, men forurener havet i stedet

Scrubbere er ikke gode for miljøet, selvom de minimerer luftforureningen fra deres skibe. De redistribuerer blot de giftige stoffer til havet i stedet. Derfor bør ikke være lovligt, lyder det fra flere i miljødebatten.

Efter IMOs regulering trådte i kraft i 2020 må skibe ikke udlede røg fra brændsler med højere svovlindhold end 0,5 procent. Foto: Leung Cho Pan/123RF.

19.10.2022

CSR.dk

Miljøaktivister og klimaforskere jubler normalt ved tanken om politisk regulering af klodens store miljøsvinere. Men et sæt FN-regler fra 2020 er utilsigtet blevet skyld i et voksende, miljøforurenende fænomen.

For FN-organet International Maritime Organizations (IMO) har strammet kravene til svovlmængden i skibes brændstof, så den øvre grænse for svovlindholdet ligger på 0,5 procent. Niveauet presser de mange skibsredere, der sejler på tung bunkerolie, til enten at skifte brændstof – eller rense røgen, der udstødes fra brændstoffet, så svovlindholdet mindskes.

Sidstnævnte løsning har vist sig at være populær, så et voksende antal skibe har nu installeret såkaldte ’scrubbere’ ombord. Hvor der i 2018 var omkring 180 skibe med scrubbere i Østersøen, var der i 2021 næsten 600, skriver Ingeniøren. På globalt plan bruger 4.000 skibe scrubbere.

Forflytning af problemet

Men selvom scrubberne renser røgen for svovl, mindsker de ikke den overordnede miljøforurening, lyder kritikken.

En scrubber er nemlig et udstødningsrensningssystem, der kan rense og reducere især svovlholdig røg ved hjælp havvand, der efterfølgende bliver ledt ud i havet igen. Scrubberen løser derfor kun en udledningskilde og erstatter den med en anden, nemlig forurenet spildevand med giftige stoffer og tungmetaller.

Læs også: Ny rapport: Upræcise data spænder ben for grøn omstilling

”I takt med at antallet af scrubbere stiger, øges risikoen også for forgiftning af havmiljøet. Spildevandet indeholder det kræftfremkaldende stof PAH (en gruppe af tjærestoffer, red.) og tungmetaller. Det er varmere og mere syreholdigt end havvand. Det er særligt bekymrende ved havne, som har lavt vandskifte, for så ophober stofferne sig og bliver i sedimenterne permanent,” udtaler Liudmila Osipova, der er researcher hos nonprofitorganisationen International Council on Clean Transportation, ICCT, til Politiken.

Ud fra dataen indsamlet i 2018 står skibe med scrubbere da også for ni procent af udledningen af PAH-stoffer i Østersøen. Det viser en ny undersøgelse foretaget af svenske Chalmers Tekniska Högskola og udgivet i Marine Pollution Bulletin.

Og spørger Erik Ytreberg, der er medforfatter på studiet, er der ingen grund til at det står bedre til i dag, netop fordi det stigende antal i scrubbere i Østersøen er så veldokumenteret.

IMO’s ansvar

Tidligere på året fik det Rådet for Grøn Omstilling til at kræve et forbud mod netop scrubbere – selvom de store skibe så ikke længere ville kunne bruge den tunge bunkerolie:

Målinger i Østersøen

De svenske forskerne har undersøgt skibenes udledninger ud fra en model, hvor de kan identificere skibenes positioner i realtid og sammenkoble forskellige databaser med oplysninger om, om skibene er udstyret med en scrubber. Efterfølgende kunne forskerne undersøge de udledningsmængder og mængder af farlige stoffer, som skibene udleder i Østersøen.

Kilde: Ingeniøren

”Løsningerne er tilgængelige og ligger på et sølvfad, skibene skal sejle på renere brændstoffer. Monterer skibe en scrubber, kan de bare fortsætte på tung bunkerolie. Ingen virksomheder på land ville få lov til at afbrænde noget af det mest forurenende bunkerolie og så bare vaske røggassen og lede det ud i naturen,” sagde Kåre Press-Kristenen, som er seniorrådgiver i luftkvalitet og klima i Rådet for Grøn Omstilling, i den forbindelse til Politiken.

Læs også: ITD: Lynetteholmen kan blive tung transports startskud til grøn omstilling

Men ansvaret ligger ikke alene på danske skuldre, mener miljøminister Lea Vermelin (S). Ligesom IMO har opsat luftforureningsregler, må søfartsorganisationen også regulere havforureningen.

”Vi skal selvfølgelig ikke flytte problemet fra luften til skadelige udledninger til havet. Så ligesom vi har fået de skrappe svovlkrav gennem IMO, så arbejder Danmark på, at de næste miljømæssige skridt og tiltag i forhold til vaskevandet også bliver løst her;” skriver hun i et mailsvar.

- KCP

ista Danmark A/S

Sponseret

ESG-data som grundlag for rapportering og drift

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

10.09.2026Dansk Standard

Sponseret

Miljøledelse i værdikæden: Fra konkurrencefordel til forudsætning

09.09.2026Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

CSR.dk

Sådan kan SMV'er skabe værdi med ESG

CSR.dk

Hvis EU når sine klimamål, er en licensforlængelse i Nordsøen overflødig

CSR.dk

Lidl hjælper lokale producenter med at få styr på klimaregnskab og klimamål

Etisk Handel Danmark

Sponseret

Nyt digitalt kort skal bygge bro mellem civilsamfundets viden og virksomheders ansvar

CSR.dk

Bæredygtighedsarbejdet i forsyningskæden trodser politisk modvind

Etisk Handel Danmark

Sponseret

EU forbyder produkter fremstillet med tvangsarbejde fra 2027 - sådan forbereder du dig

CSR.dk

Ud med fossile råvarer i gulve, ind med sojaolie

CSR.dk

Emballage er en kernefaktor i højt dansk plastforbrug

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dansk Industri
Kursus
Forløb: Fra CO2-data til klimamål og faktiske reduktioner

Indsamler I også klimadata til jeres kunder m.fl. - og vil I vide, hvordan I kan få endnu mere ud af de data, I allerede indsamler? Nyt digitalt forløb på Klimklar lærer jer at omsætte data til videnskabsbaserede mål og faktiske reduktionstiltag.

Dato

01.09.2026

UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Non- discrimination & Equality programme

Ready to turn equality from a value into a daily business practice? Our Non-Discrimination & Equality Programme (NDE) is an international online programme that helps your organization actively strengthen equality and inclusion across all operations.

Dato

03.09.2026

Tid

09:15

Sted

Online via Teams

UN Global Compact Network Denmark
Konference
HELLO! AI + Sustainability

At this HELLO! networking event, we once again bring together UN Global Compact participants, this time to explore how digital technologies, particularly AI, are beginning to shape the way companies work with sustainability in practice.

Dato

16.09.2026

Tid

08:30

Sted

Bryghusgade 8, 1473 København, Denmark

Bureau Veritas
Seminar
ISO 14001 Inspirationsseminar

Hvordan arbejder man struktureret med miljøledelse? Hvordan bruger man ISO 14001 som et praktisk værktøj - ikke bare som dokumentation, men som et fundament for grøn drift, compliance og mindre risiko? På ISO 14001 Inspirationsseminar får du et klart overblik over standardens krav og muligheder, så du kan vurdere, hvor jeres organisation står i dag, og hvad der skal til for at komme videre.

Dato

17.09.2026

Sted

Fredericia

Erhvervsakademi Aarhus
Event
Event: Supply chain og AI - kom hurtigere fra data til værdiskabende handling

Kom og få 2 timers inspiration til, hvordan I kan styrke jeres supply chain og skabe bedre beslutninger, smartere processer, hurtigere eksekvering og øget konkurrencekraft – også i et usikkert marked.

Dato

17.09.2026

Tid

07:30

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Etisk Handel Danmark
Webinar
CoP Food: Deep Dive Supplier dialogue workshop on South African Fruits

South Africa is a dominant fruit exporter in the global market, with the EU among its key export destinations. In Denmark, buyers of fresh and processed fruits are aware that fruit production is increasingly vulnerable to climate fluctuations, with less predictable harvests, droughts, floods and negative impacts on nature. Furthermore, food supply chains are often characterized by socio-economic challenges such as poverty and precarious conditions for workers.

Dato

17.09.2026

Tid

10:00

Sted

Online