Skibsscrubbere sikrer renere luft, men forurener havet i stedet

Miljøaktivister og klimaforskere jubler normalt ved tanken om politisk regulering af klodens store miljøsvinere. Men et sæt FN-regler fra 2020 er utilsigtet blevet skyld i et voksende, miljøforurenende fænomen.

For FN-organet International Maritime Organizations (IMO) har strammet kravene til svovlmængden i skibes brændstof, så den øvre grænse for svovlindholdet ligger på 0,5 procent. Niveauet presser de mange skibsredere, der sejler på tung bunkerolie, til enten at skifte brændstof – eller rense røgen, der udstødes fra brændstoffet, så svovlindholdet mindskes.

Sidstnævnte løsning har vist sig at være populær, så et voksende antal skibe har nu installeret såkaldte ’scrubbere’ ombord. Hvor der i 2018 var omkring 180 skibe med scrubbere i Østersøen, var der i 2021 næsten 600, skriver Ingeniøren. På globalt plan bruger 4.000 skibe scrubbere.

Forflytning af problemet

Men selvom scrubberne renser røgen for svovl, mindsker de ikke den overordnede miljøforurening, lyder kritikken.

En scrubber er nemlig et udstødningsrensningssystem, der kan rense og reducere især svovlholdig røg ved hjælp havvand, der efterfølgende bliver ledt ud i havet igen. Scrubberen løser derfor kun en udledningskilde og erstatter den med en anden, nemlig forurenet spildevand med giftige stoffer og tungmetaller.

Læs også: Ny rapport: Upræcise data spænder ben for grøn omstilling

”I takt med at antallet af scrubbere stiger, øges risikoen også for forgiftning af havmiljøet. Spildevandet indeholder det kræftfremkaldende stof PAH (en gruppe af tjærestoffer, red.) og tungmetaller. Det er varmere og mere syreholdigt end havvand. Det er særligt bekymrende ved havne, som har lavt vandskifte, for så ophober stofferne sig og bliver i sedimenterne permanent,” udtaler Liudmila Osipova, der er researcher hos nonprofitorganisationen International Council on Clean Transportation, ICCT, til Politiken.

Ud fra dataen indsamlet i 2018 står skibe med scrubbere da også for ni procent af udledningen af PAH-stoffer i Østersøen. Det viser en ny undersøgelse foretaget af svenske Chalmers Tekniska Högskola og udgivet i Marine Pollution Bulletin.

Og spørger Erik Ytreberg, der er medforfatter på studiet, er der ingen grund til at det står bedre til i dag, netop fordi det stigende antal i scrubbere i Østersøen er så veldokumenteret.

IMO’s ansvar

Tidligere på året fik det Rådet for Grøn Omstilling til at kræve et forbud mod netop scrubbere – selvom de store skibe så ikke længere ville kunne bruge den tunge bunkerolie:

”Løsningerne er tilgængelige og ligger på et sølvfad, skibene skal sejle på renere brændstoffer. Monterer skibe en scrubber, kan de bare fortsætte på tung bunkerolie. Ingen virksomheder på land ville få lov til at afbrænde noget af det mest forurenende bunkerolie og så bare vaske røggassen og lede det ud i naturen,” sagde Kåre Press-Kristenen, som er seniorrådgiver i luftkvalitet og klima i Rådet for Grøn Omstilling, i den forbindelse til Politiken.

Læs også: ITD: Lynetteholmen kan blive tung transports startskud til grøn omstilling

Men ansvaret ligger ikke alene på danske skuldre, mener miljøminister Lea Vermelin (S). Ligesom IMO har opsat luftforureningsregler, må søfartsorganisationen også regulere havforureningen.

”Vi skal selvfølgelig ikke flytte problemet fra luften til skadelige udledninger til havet. Så ligesom vi har fået de skrappe svovlkrav gennem IMO, så arbejder Danmark på, at de næste miljømæssige skridt og tiltag i forhold til vaskevandet også bliver løst her;” skriver hun i et mailsvar.

- KCP