Skibsscrubbere sikrer renere luft, men forurener havet i stedet

Scrubbere er ikke gode for miljøet, selvom de minimerer luftforureningen fra deres skibe. De redistribuerer blot de giftige stoffer til havet i stedet. Derfor bør ikke være lovligt, lyder det fra flere i miljødebatten.

Efter IMOs regulering trådte i kraft i 2020 må skibe ikke udlede røg fra brændsler med højere svovlindhold end 0,5 procent. Foto: Leung Cho Pan/123RF.

19.10.2022

CSR.dk

Miljøaktivister og klimaforskere jubler normalt ved tanken om politisk regulering af klodens store miljøsvinere. Men et sæt FN-regler fra 2020 er utilsigtet blevet skyld i et voksende, miljøforurenende fænomen.

For FN-organet International Maritime Organizations (IMO) har strammet kravene til svovlmængden i skibes brændstof, så den øvre grænse for svovlindholdet ligger på 0,5 procent. Niveauet presser de mange skibsredere, der sejler på tung bunkerolie, til enten at skifte brændstof – eller rense røgen, der udstødes fra brændstoffet, så svovlindholdet mindskes.

Sidstnævnte løsning har vist sig at være populær, så et voksende antal skibe har nu installeret såkaldte ’scrubbere’ ombord. Hvor der i 2018 var omkring 180 skibe med scrubbere i Østersøen, var der i 2021 næsten 600, skriver Ingeniøren. På globalt plan bruger 4.000 skibe scrubbere.

Forflytning af problemet

Men selvom scrubberne renser røgen for svovl, mindsker de ikke den overordnede miljøforurening, lyder kritikken.

En scrubber er nemlig et udstødningsrensningssystem, der kan rense og reducere især svovlholdig røg ved hjælp havvand, der efterfølgende bliver ledt ud i havet igen. Scrubberen løser derfor kun en udledningskilde og erstatter den med en anden, nemlig forurenet spildevand med giftige stoffer og tungmetaller.

Læs også: Ny rapport: Upræcise data spænder ben for grøn omstilling

”I takt med at antallet af scrubbere stiger, øges risikoen også for forgiftning af havmiljøet. Spildevandet indeholder det kræftfremkaldende stof PAH (en gruppe af tjærestoffer, red.) og tungmetaller. Det er varmere og mere syreholdigt end havvand. Det er særligt bekymrende ved havne, som har lavt vandskifte, for så ophober stofferne sig og bliver i sedimenterne permanent,” udtaler Liudmila Osipova, der er researcher hos nonprofitorganisationen International Council on Clean Transportation, ICCT, til Politiken.

Ud fra dataen indsamlet i 2018 står skibe med scrubbere da også for ni procent af udledningen af PAH-stoffer i Østersøen. Det viser en ny undersøgelse foretaget af svenske Chalmers Tekniska Högskola og udgivet i Marine Pollution Bulletin.

Og spørger Erik Ytreberg, der er medforfatter på studiet, er der ingen grund til at det står bedre til i dag, netop fordi det stigende antal i scrubbere i Østersøen er så veldokumenteret.

IMO’s ansvar

Tidligere på året fik det Rådet for Grøn Omstilling til at kræve et forbud mod netop scrubbere – selvom de store skibe så ikke længere ville kunne bruge den tunge bunkerolie:

Målinger i Østersøen

De svenske forskerne har undersøgt skibenes udledninger ud fra en model, hvor de kan identificere skibenes positioner i realtid og sammenkoble forskellige databaser med oplysninger om, om skibene er udstyret med en scrubber. Efterfølgende kunne forskerne undersøge de udledningsmængder og mængder af farlige stoffer, som skibene udleder i Østersøen.

Kilde: Ingeniøren

”Løsningerne er tilgængelige og ligger på et sølvfad, skibene skal sejle på renere brændstoffer. Monterer skibe en scrubber, kan de bare fortsætte på tung bunkerolie. Ingen virksomheder på land ville få lov til at afbrænde noget af det mest forurenende bunkerolie og så bare vaske røggassen og lede det ud i naturen,” sagde Kåre Press-Kristenen, som er seniorrådgiver i luftkvalitet og klima i Rådet for Grøn Omstilling, i den forbindelse til Politiken.

Læs også: ITD: Lynetteholmen kan blive tung transports startskud til grøn omstilling

Men ansvaret ligger ikke alene på danske skuldre, mener miljøminister Lea Vermelin (S). Ligesom IMO har opsat luftforureningsregler, må søfartsorganisationen også regulere havforureningen.

”Vi skal selvfølgelig ikke flytte problemet fra luften til skadelige udledninger til havet. Så ligesom vi har fået de skrappe svovlkrav gennem IMO, så arbejder Danmark på, at de næste miljømæssige skridt og tiltag i forhold til vaskevandet også bliver løst her;” skriver hun i et mailsvar.

- KCP

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

18.09.2026Dansk Erhverv

Sponseret

Erhvervsstyrelsen skal håndhæve EU’s forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde

17.09.2026CSR.dk

Nyt initiativ skal sikre Danmarks første knappe ressource

CSR.dk

Danmark er til FN's biodiversitetstopmøde uden mål, statusrapport eller minister

CSR.dk

Stigende økonomisk ulighed i Danmark er et virksomhedsproblem

CSR.dk

Cirkulær elektronik skal holde værdierne i produktionen

Dansk Standard

Sponseret

Miljøledelse i værdikæden: Fra konkurrencefordel til forudsætning

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Schneider Electric

Sponseret

Webinar: Oplev den nye StackMate – enkel og fleksibel robotpalletering

Etisk Handel Danmark

Sponseret

Hvem er Danmarks mest ansvarlige offentlige indkøber?

CSR.dk

Lidl hjælper lokale producenter med at få styr på klimaregnskab og klimamål

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Beierholm
Kursus
Klimadata og klimaregnskaber i praksis - København oktober 2026

Efterspørges der en baseline på virksomhedens carbon udledninger, og har du behov for at blive bekendt med klimaregnskabets scope 3? Dette to-dages kursus vil ruste dig til at håndtere klimadata og klimaregnskaber effektivt.

Dato

27.10.2026

Tid

09:00

Sted

Knud Højgaards Vej 9, 2860 Søborg

Dakofa
Seminar
Storskrald - den nyeste viden

På dagens seminar vil vi dels høre om resultaterne fra Miljøstyrelsens miljøprojekt "Strømlinet indsamling af storskrald - potentialer ved best practice" og dels høste erfaringer fra den virkelige verden.

Dato

27.10.2026

Tid

12:00

Sted

Online / Dakofa, Vesterbrogade 149, Bygning D, 4. sal, KBH V

Folkekirkens Nødhjælp
Event
Foredrag i Esjberg: Nødhjælp i en verden i forandring

Med udgangspunkt i sin nye bog 'Idealer i en kynisk' tid inviterer generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær til et foredrag om en verden i opbrud.

Dato

27.10.2026

Tid

19:00

Sted

Treenighedskirken, Grådybet 23 6700, Esbjerg

Bureau Veritas
Kursus
ISO 14001 Intern Auditor

På ISO 14001 Intern Auditor træner du forskellige auditeringsteknikker og -værktøjer, og hvordan du udfører intern audit af din virksomheds miljøledelsessystem i henhold til de strategiske og operationelle kravelementer i ISO 14001 standarden.

Dato

28.10.2026

Sted

Vejle

Bureau Veritas
Kursus
APQP4Wind Specialist Refresher Training (Online)

By combining lectures, workshops and practical exercises, the purpose of the online APQP4WIND Specialist Refresher Training is to update and refresh knowledge of the APQP4Wind framework, the rationale behind the changes, and to stimulate and mobilize the participants further for implementation.

Dato

28.10.2026

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
APQP4Wind Management Awareness Refresher Training (Online)

The main purpose of the APQP4WIND Management Awareness Refresher Training is to update and refresh your knowledge of the APQP4Wind framework, the rationale behind it, and the value of using it from a management perspective.

Dato

28.10.2026

Sted

Online