SDG’erne skal leves og ’teknikkes’ ind i forretningen

Verdensmålene fylder mere og mere i dansk erhvervsliv, og selvom det ikke ligefrem er simpelt at arbejde med de 17 mål og deres 169 targets, hvilket dele af udviklingen på området (desværre) også illustrerer, så er de FN-udviklede målsætninger blevet et vigtigt redskab for flere og flere virksomheder.

Læs også: Danmarks Statistik vil undersøge virksomheders brug af verdensmålene

Men hvordan får man dem egentlig ind i forretningen til at starte med? Det ganske store spørgsmål var overskriften for en konference afholdt af Ørestad Innovation City Copenhagen d. 23. maj, hvor en håndfuld forskellige aktører kom med deres bud på et (eller flere) svar på.

Carlsbergfondets formand Flemming Besenbacher, netop hjemvendt med jetlag fra erhvervsfremstød i Sydkorea, åbnede formiddagen med bl.a. at referere til sit eget arbejde som tovholder på regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi og den rapport, man afleverede om emnet for et par år siden.

”Siden da er der ikke sket det helt store”, konstaterede han tørt, og satte selv ord på i hvert fald en del af årsagen til den manglende handling: ”Der er ikke meget støtte fra Finansministeriet til cirkulær økonomi; de tænker utrolig kortsigtet”, lød dommen.

Derfor efterlyste Besenbacher i den grad langsigtet tænkning på området, eksempelvis når det gælder de offentlige indkøb – en forretning i multimilliardklassen – der ”… ville være en fantastisk driver for bæredygtig udvikling, hvis man lagde de cirkulære principper ned over”, som han sagde.

Gode bakterier som værktøj
Udover FN’s Udviklingsprogram, UNDP, bød konferencen også på indspark fra tre private selskaber, som hver især arbejder med Verdensmålene som et centralt element i sine respektive forretningsmodeller.

Ingrediensproducenten Chr. Hansen – tidligere på året udråbt som verdens mest bæredygtige virksomhed på WEF-topmødet i Davos, hvor Flemming Besenbacher også blev hædret – har bygget sin strategi op om sit hovedprodukt, gode fødevarebakterier, og sat tre overskrifter på strategien.

”For det første skal man have et klart formål med sit arbejde. I vores tilfælde handler det om at bidrage til at øge produktionen af mad i verden på bæredygtig vis, eksempelvis ved at lade bakteriekulturer erstatte pesticider i Brasiliens majsindustri, at bidrage til mindre madspild, og gøre en indsats i kampen mod multiresistente bakterier”, forklarede bæredygtighedsdirektør Annemarie Meisling, og fortsatte:

”Dernæst skal man leve det; følge sin eksterne strategi internt. Så vi har selv sat mål på alle de tre felter, jeg lige nævnte, og identificeret de SDG’er, hvor vi kan gøre den største forskel, hvilket for os er mål 2, 3 og 12. Endelig har vi fået PWC til at måle, hvor stor en del af vores omsætning, der bidrager til bæredygtighed (82 procent, red.)”, forklarede hun.

Teknologi som støtte for klassisk CSR
For IT-selskabet Dell er moderne teknologi i form af såvel computere som software, cloud-løsninger og lignende, det naturlige udgangspunkt for selskabets arbejde med SDG’erne. Konkret trækker man teknologien ind i sin bæredygtighedsindsats, eksempelvis til at fremme cirkulært design, energieffektivitet, ansvarlige materialer og øget genbrug og genanvendelse efter end-of-use.

”End-of-life er afskaffet. Vi vil have en ansvarlig forsyningskæde, hvor ingen materialer går til spilde, og vi er godt på vej mod vores mål om at blive 100 procent waste free, som vi regner med at nå i 2020”, sagde CSR-chef EMEA Louise Koch.

Videre pegede hun også på, hvordan den nye teknologi kan ”understøtte klassisk CSR”, men en case fra Vatikanstaten som eksempel. Her har man dels hjulpet Vatikanets bibliotek i arbejdet med at digitalisere 80.000 gamle skrifter, og dels skaffet plads til dem ved at samle de 11 tidligere servere i ét datacenter, der bruger 75 procent mindre energi.

Læs også: Verdensmålene åbner for forretningsmuligheder på op mod 400 milliarder kroner

Fra byggeriets verden deltog arkitekt hos GXN, Lasse Lind, der også var med i CSR.dk’s podcast om fremtiden for bæredygtigt byggeri. Han pegede på vigtigheden af både partnerskaber i arbejdet med SDG’erne (som mål 17 også handler om), og – i lighed med Flemming Besenbacher – at de involverede parter har modet og viljen til at tænke langsigtet.