Rekordmange danskere kræver politisk stillingstagen til ny oliejagt i Nordsøen

Normalt er høringer af energiprojekter en stille affære. En håndfuld organisationer og myndigheder sender faglige bemærkninger, og beslutningen træffes i Energistyrelsen uden den store opmærksomhed.

Høringsprocessen omkring Hejre-feltet har været en hel anden.

I løbet af godt to uger er det kommet over 2.300 høringssvar afsted via en platform på Greenpeaces hjemmeside, der har gjort det lettere for alle at indsende en protest imod projektet. Oveni det kommer de høringssvar, der er indsendt udenom platformen, som kun Energistyrelsen har overblik over. 

Ifølge Greenpeaces gennemgang er det rekordmange høringssvar for et dansk energiprojekt.

Baggrunden for de  mange protester er en årelang sag, der kulminerede i november 2025, hvor Energiklagenævnet efter en klage fra Greenpeace kendte Energistyrelsens tilladelse til Hejre-feltet for ugyldig. Derfor måtte INEOS indesende en ny ansøgning med en opdateret miljøkonsekvensrapport, som for første gang i danmarkshistorien redegør for de samlede CO2-konsekvenser af et oliefelt: Op til 47,5 millioner tons CO2 vil Hejre-feltet komme til at udlede frem mod 2048.

Det må ifølge Greenpeace få konsekvenser:

"Vi mener, at det tal ændrer sagens karakter: For første gang kender vi de præcise klimakonsekvenser af et nyt dansk oliefelt, inden der er givet tilladelse. Og vi ved, at den klimapåvirkning på 47,5 millioner tons ny CO2 ikke hænger sammen med Danmarks ansvar for en verden med et stabilt klima. Derfor er det ikke en teknisk formalitet at sige ja til Hejre-feltet. Det er et politisk ansvar", skriver de i en pressemeddelelse.

Blandt de mange høringssvar er der stor variation, men én rød tråd går igen på tværs: Beslutningen er for vigtig til at blive truffet af embedsværket.