Psykisk arbejdsskadede kæmper for anerkendelse – sager afvises i flæng

I 95 procent af alle anmeldte sager om psykiske erhvervsskader afviser Arbejdsskadestyrelsen medhold. De syge lønmodtagere bliver i stedet set som personlige enkeltsager. Det går hårdt ud over medarbejderne, der kæmper for at få oprejsning og anerkendelse af sygdommen.

Det vigtigste for medarbejdere, der anmelder en psykisk erhvervsskade, er at få oprejsning i form af anerkendelse af arbejdspladsens skyld i sygdommen. Det får de dog sjældent - kun fem procent får ikke afvist sin sag af Arbejdsskadestyrelsen. .

12.05.2016

CSR.dk

Antallet af anmeldte psykiske erhvervssygdomme er stigende. Ifølge tal fra Arbejdsskadestyrelsen blev 3.107 psykiske arbejdsskader indgivet i år 2010, og allerede i 2014 var det tal steget til 5.495. Det er en stigning på 43 procent.

Det betyder dog ikke, at flere tusinde årligt bliver anerkendt som havende en psykisk lidelse forårsaget af deres daglige arbejde. Tværtimod. Over 95 procent af anmeldelserne bliver nemlig afvist i Arbejdsskadestyrelsen.

Læs også: Trivsel på arbejdspladsen afhænger af kollegaerne

Afvisningen er et hårdt slag for dem der har anmeldt sygdommen. Ikke så meget grundet den manglende økonomiske erstatning, skriver Ugebrevet A4, men i langt højere grad fordi de hungrer efter at få en anerkendelse af, at det er deres arbejde, der har gjort dem syge. At det er jobbet, der er noget galt med – og ikke dem selv.

Økonomien er langt fra det vigtigste
Det er et nyt forskningsprojekt, gennemført af forskere fra Institut for Psykologi, Arbejds- og Organisationspsykologi på Københavns Universitet, der belyser, hvad der sker med syge medarbejdere, når de har anmeldt en erhvervssygdom.

I alt indgår 433 syge medarbejdere i undersøgelsen, der både er baseret på interviews og svar på spørgeskemaer. Af alle de deltagende svarer 85 procent, at ’en anerkendelse af/dokumentation på, at jeg var blevet syg af forhold på mit arbejde’ var det de helst ville opnå med anmeldelsen. Kun 24 procent valgte ’økonomisk erstatning’ som en faktor. Der var til spørgsmålet i alt otte svarmuligheder og hver deltager måtte vælge tre svar.

”De skadelidte opnår ikke den retfærdighed, de søger. De har oplevet en individualisering af deres sygdom på arbejdspladsen, og den får de gentaget i arbejdsskadesystemet”, siger Yun Ladegaard, cand.psych. og projektleder af undersøgelsen.

Hvor er chefen og arbejdsmiljørepræsentanten?
Forskningsprojektet viser endvidere, at de syge medarbejdere ikke har oplevet at få den forventede hjælp fra hverken ledelse eller arbejdsmiljørepræsentanter.

Halvdelen af de adspurgte har derimod oplevet, at både nærmeste og øverste leder har haft en negativ effekt på deres sygdomsforløb og arbejdsskadeanmeldelse. Lige så stor en andel beretter, at arbejdsmiljørepræsentanten slet ikke har været involveret i deres sag.

Læs også: Flere yngre medarbejdere søger hjælp grundet psykisk belastende arbejdsmiljø

”På arbejdspladserne mangler der hele det sikkerhedsnet, som også kunne gribe problemerne, før de eskalerer helt derud, hvor folk bliver syge af arbejdsforholdene. Hvis man havde nok viden og et beredskab på arbejdspladsen, ville man være i stand til at stoppe det dårlige arbejdsmiljø, før det ender med sygemeldinger og arbejdsskadeanmeldelser”, vurderer Yun Ladegaard.

Arbejdsgiverne er tilfredse

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bakker op om Arbejdsskadestyrelsens vurderinger, som resulterer i medhold til kun fem procent af anmeldelserne af erhvervssygdomme som følge af faktorer i arbejdsmiljøet. De drejer sig typisk om vold. Derfor ser DA ingen grund til, at Arbejdstilsynet skulle rykke ud i større omfang end i dag.

»Der er jo ret stærk videnskabelig evidens for, om der er en sammenhæng mellem sygdom og påvirkninger, man har været udsat for i arbejdet. Og man kan være stensikker på, at alle anmeldelser bliver vurderet på den baggrund. Det tyder på, at sygdommene i mange af anmeldelserne skyldes andre ting - de er i hvert fald ikke en følge af arbejdet. Og derfor mener vi ikke, at Arbejdstilsynet skal handle på dem,« siger Lena Søby, chefkonsulent i DA, til Ugebrevet A4.

Læs også: Ny hjælp til psykisk arbejdsmiljø i kommunerne

Manglende forskning på området

De mange afvisninger af sager om psykiske erhvervssygdomme fra Arbejdsskadestyrelsen begrundes ofte i, at den medicinske forskning kun i mindre omfang har påvist en sammenhæng mellem psykisk sygdom og påvirkning på arbejdet.

Men det kritiserer Yun Ladegaard. Hun påpeger, at manglende forskning ikke udelukker, at sammenhængen findes. Hun mener, det er forkert, at der er fokus på den syge medarbejder frem for på arbejdsmiljøet, når problemet skal findes.

”De syge medarbejdere tror, at nu vil man se på de generelle problemer, der førte til sygdommen, men de havner i en individuel forsikringssag, der handler om at få deres lægejournaler og sygdomshistorie frem, som kan vise det modsatte”, siger forskeren.

-CHM

Dansk Standard

Sponseret

Tiden er inde til at sætte fokus på overgangsalder på arbejdspladser

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

28.08.2025Sex & Samfund

Sponseret

"Jeg var så bange for at dø"

27.08.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

UN Global Compact Network Denmark opstarter nyt Think Lab med fokus på Living Wage

26.08.2025Toyota Material Handling A/S

Sponseret

FreeBee A/S skaber et mere sikkert arbejdsmiljø med ny halvautomatiseret lagerløsning

18.08.2025Dansk Standard

Sponseret

Tiden er inde til at sætte fokus på overgangsalder på arbejdspladser

15.08.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Fordi inklusion, lighed og værdighed ikke er til forhandling

15.08.2025CSR.dk

Ny rapport: Børnearbejde falder markant og flere børn kommer i skole verden over

11.08.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Sæt turbo på CSR initiativerne med nudging!

30.07.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

FN-værktøj skal styrke lige muligheder på arbejdspladsen

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
UN Global Compact Network Denmark
Efteruddannelse
Nordic Programme on Non-Discrimination

The Nordic Programme on Non-Discrimination is an online programme designed to support Nordic businesses in advancing equality and inclusion across their operations. If your company is ready to take meaningful steps to identify, assess, and address discrimination-related risks, this programme will guide you through the process with practical tools and expert insights. Sign up before 16 June.

Dato

29.08.2025

Tid

09:30

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO/IEC 27001:2022 Foundation – Certificeret af PECB

Få bevis på dine kompetencer i informationssikkerhed med den internationale certificering fra PECB.

Dato

01.09.2025

Sted

Copenhagen

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Certificeret kompetence for Intern Auditor - Kvalitet

I dette læringsforløb har vi samlet en række elearnings og kurser, som klæder dig på til at udfylde rollen som intern auditor af kvalitetsledelsessystemer baseret på ISO 9001.

Dato

01.09.2025

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Certificeret kompetence for Lead Auditor - Kvalitet

I dette læringsforløb har vi samlet en række elearnings og kurser, som klæder dig på til at udfylde rollen som Lead auditor af kvalitetsledelsessystemer baseret på ISO 9001.

Dato

01.09.2025

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Certificeret kompetence for Intern Auditor - Miljø

I dette læringsforløb har vi samlet en række E-Learnings og kurser, som klæder dig på til at udfylde rollen som intern auditor af miljøledelsessystemer baseret på ISO 14001.

Dato

01.09.2025

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Certificeret kompetence for Intern Auditor - Arbejdsmiljø

I dette læringsforløb har vi samlet en række elearnings og kurser, som klæder dig på til at udfylde rollen som intern auditor af arbejdsmiljøledelsessystemer baseret på ISO 45001.

Dato

01.09.2025