Psykisk arbejdsskadede kæmper for anerkendelse – sager afvises i flæng
I 95 procent af alle anmeldte sager om psykiske erhvervsskader afviser Arbejdsskadestyrelsen medhold. De syge lønmodtagere bliver i stedet set som personlige enkeltsager. Det går hårdt ud over medarbejderne, der kæmper for at få oprejsning og anerkendelse af sygdommen.
Det vigtigste for medarbejdere, der anmelder en psykisk erhvervsskade, er at få oprejsning i form af anerkendelse af arbejdspladsens skyld i sygdommen. Det får de dog sjældent - kun fem procent får ikke afvist sin sag af Arbejdsskadestyrelsen. .
Antallet af anmeldte psykiske erhvervssygdomme er stigende. Ifølge tal fra Arbejdsskadestyrelsen blev 3.107 psykiske arbejdsskader indgivet i år 2010, og allerede i 2014 var det tal steget til 5.495. Det er en stigning på 43 procent.
Det betyder dog ikke, at flere tusinde årligt bliver anerkendt som havende en psykisk lidelse forårsaget af deres daglige arbejde. Tværtimod. Over 95 procent af anmeldelserne bliver nemlig afvist i Arbejdsskadestyrelsen.
Læs også: Trivsel på arbejdspladsen afhænger af kollegaerne
Afvisningen er et hårdt slag for dem der har anmeldt sygdommen. Ikke så meget grundet den manglende økonomiske erstatning, skriver Ugebrevet A4, men i langt højere grad fordi de hungrer efter at få en anerkendelse af, at det er deres arbejde, der har gjort dem syge. At det er jobbet, der er noget galt med – og ikke dem selv.
Økonomien er langt fra det vigtigste
Det er et nyt forskningsprojekt, gennemført af forskere fra Institut for Psykologi, Arbejds- og Organisationspsykologi på Københavns Universitet, der belyser, hvad der sker med syge medarbejdere, når de har anmeldt en erhvervssygdom.
I alt indgår 433 syge medarbejdere i undersøgelsen, der både er baseret på interviews og svar på spørgeskemaer. Af alle de deltagende svarer 85 procent, at ’en anerkendelse af/dokumentation på, at jeg var blevet syg af forhold på mit arbejde’ var det de helst ville opnå med anmeldelsen. Kun 24 procent valgte ’økonomisk erstatning’ som en faktor. Der var til spørgsmålet i alt otte svarmuligheder og hver deltager måtte vælge tre svar.
”De skadelidte opnår ikke den retfærdighed, de søger. De har oplevet en individualisering af deres sygdom på arbejdspladsen, og den får de gentaget i arbejdsskadesystemet”, siger Yun Ladegaard, cand.psych. og projektleder af undersøgelsen.
Hvor er chefen og arbejdsmiljørepræsentanten?
Forskningsprojektet viser endvidere, at de syge medarbejdere ikke har oplevet at få den forventede hjælp fra hverken ledelse eller arbejdsmiljørepræsentanter.
Halvdelen af de adspurgte har derimod oplevet, at både nærmeste og øverste leder har haft en negativ effekt på deres sygdomsforløb og arbejdsskadeanmeldelse. Lige så stor en andel beretter, at arbejdsmiljørepræsentanten slet ikke har været involveret i deres sag.
Læs også: Flere yngre medarbejdere søger hjælp grundet psykisk belastende arbejdsmiljø
”På arbejdspladserne mangler der hele det sikkerhedsnet, som også kunne gribe problemerne, før de eskalerer helt derud, hvor folk bliver syge af arbejdsforholdene. Hvis man havde nok viden og et beredskab på arbejdspladsen, ville man være i stand til at stoppe det dårlige arbejdsmiljø, før det ender med sygemeldinger og arbejdsskadeanmeldelser”, vurderer Yun Ladegaard.
Arbejdsgiverne er tilfredse
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bakker op om Arbejdsskadestyrelsens vurderinger, som resulterer i medhold til kun fem procent af anmeldelserne af erhvervssygdomme som følge af faktorer i arbejdsmiljøet. De drejer sig typisk om vold. Derfor ser DA ingen grund til, at Arbejdstilsynet skulle rykke ud i større omfang end i dag.
»Der er jo ret stærk videnskabelig evidens for, om der er en sammenhæng mellem sygdom og påvirkninger, man har været udsat for i arbejdet. Og man kan være stensikker på, at alle anmeldelser bliver vurderet på den baggrund. Det tyder på, at sygdommene i mange af anmeldelserne skyldes andre ting - de er i hvert fald ikke en følge af arbejdet. Og derfor mener vi ikke, at Arbejdstilsynet skal handle på dem,« siger Lena Søby, chefkonsulent i DA, til Ugebrevet A4.
Læs også: Ny hjælp til psykisk arbejdsmiljø i kommunerne
Manglende forskning på området
De mange afvisninger af sager om psykiske erhvervssygdomme fra Arbejdsskadestyrelsen begrundes ofte i, at den medicinske forskning kun i mindre omfang har påvist en sammenhæng mellem psykisk sygdom og påvirkning på arbejdet.
Men det kritiserer Yun Ladegaard. Hun påpeger, at manglende forskning ikke udelukker, at sammenhængen findes. Hun mener, det er forkert, at der er fokus på den syge medarbejder frem for på arbejdsmiljøet, når problemet skal findes.
”De syge medarbejdere tror, at nu vil man se på de generelle problemer, der førte til sygdommen, men de havner i en individuel forsikringssag, der handler om at få deres lægejournaler og sygdomshistorie frem, som kan vise det modsatte”, siger forskeren.
-CHM
