Projekt giver voldsramte kvinder økonomisk overblik
Projektet Råd til Livet hjælper voldsramte kvinder med at få overblik over deres økonomi.
Sådan lyder det fra Råd til Livets bagmænd Nykredit, Mødrehjælpen og Mary Fonden, som i januar 2011 evaluerede projektet.
Samtidig viser en måling på WHOs internationalt anerkendte trivselsindeks, at de voldsramte kvinder rapporterer markant større trivsel efter at have fået hjælp af Råd til Livet. For eksempel er andelen af kvinder, som er i risikozonen for at udvikle stress og depression, faldet fra cirka 78 procent til 46 procent.
Økonomi bliver ofte brugt som fastholdelsesfaktor i voldelige forhold, og derfor er økonomisk overblik en afgørende faktor for, at kvinden kan få overblik og overskud til at tage hånd om sig selv og sine børn.
Råd til Livet er et mentorbaseret program, der tilbyder gratis social, juridisk og økonomisk rådgivning til udsatte og voldsramte kvinder, der har mistet overblikket over deres og familiens økonomi.
SRR