Oxfam: De rigeste skal betale ekstra for deres massive udledninger

Rapporten "Carbon Inequality Kills"  af Oxfam er udkommet op til klimatopmødet COP29 i Aserbajdsjan, som begynder og kortlægger emissionerne fra de superrige. Rapporten beskriver, hvordan udledningerne fra de superrige forværrer klimakrisen, ulighed og sult verden over.

Hvis verden fortsætter sine nuværende emissioner, mener Oxfam, at kulstofbudgettet (den mængde CO2, der stadig kan tilføres atmosfæren, uden at få globale temperaturer til at stige over 1,5°C), vil være opbrugt på omkring fire år. Men hvis alle mennesker udledte lige så meget som de 1 procent rigeste, ville klodens CO2-budget være brugt inden for fem måneder, og hvis alle udledte det samme som den gennemsnitlige milliardær i undersøgelsen, ville det være brugt på under to dage.

Kritiske områder for udledninger

Oxfam beskriver tre kritiske områder, hvor udledningerne fra top-1-procent siden 1990 har - og forventes at få - konsekvenser:

• Økonomisk tab. Udledningerne fra den rigeste 1 procent har resulteret i et globalt økonomisk tab på 20.000 milliarder kroner siden 1990. Konsekvenserne af dette er størst i de lande, der er mindst ansvarlige for klimakrisen. Lav- og lavere mellemindkomstlande vil miste ca. 2,5 procent af deres kumulative BNP mellem 1990 og 2050. Lande i Asien og Afrika syd for Sahara vil miste henholdsvis 3 procent og 2,4 procent.
• Sult. Udledningerne fra den rigeste 1 procent har forårsaget et tab af afgrøder, der kunne have givet nok kalorier til at brødføde 14,5 millioner mennesker om året mellem 1990 og 2023. Dette tal vil stige til 46 millioner mennesker årligt i perioden 2023 til 2050, og især Latinamerika og Caribien bliver ramt (9 millioner om året i 2050).
• Tab af liv. 78 procent af den overdødelighed, der forventes at ske frem mod år 2120 på grund af ekstrem varme, vil ske i lav- og lavere mellemindkomstlande.

De superriges flyvaner og investeringer

Med rapporten viser Oxfam, hvordan 50 af verdens rigeste milliardærer i gennemsnit har fløjet 184 gange på et år og tilbragt 425 timer i luften – dette udleder den samme mængde CO2, som den gennemsnitlige person gør på 300 år. I samme periode udledte deres yachter lige så meget CO2, som en gennemsnitsperson gør på 860 år.

I følge Oxfams beregninger er verdens rigeste 1 procent ansvarlige for 50 procent af alle udledninger fra fly.

Oxfams rapport kigger også på, hvordan milliardærerne placerer sine investeringer. Gennem investeringer har de superige stor indflydelse på nogle af verdens største virksomheder. Rapporten viser, at næsten 40 procent af de analyserede investeringer er i forurenende industrier såsom olie, minedrift, skibsfart og cement. I gennemsnit er en milliardærs investeringsportefølje næsten dobbelt så forurenende som en typisk investering i S&P 500. Hvis verdens milliardærer flyttede deres investeringer til investeringsfonde med lav CO2-intensitet, ville deres udledninger være 13 gange lavere end nu.

Forslag for fremtiden

Forud for COP29 advarer Oxfam derfor om, at konsekvenserne ved den globale opvarmning vil fortsætte med at stige, medmindre de rigeste reducerer deres udledning drastisk. Derudover har de rige lande en forpligtelse til at kompensere for de klimaskabte tab og skader, som landene har været med til at forårsage samt tilføre ekstra midler til hjælp til klimatilpasning.

Oxfam foreslår at sætte ind på to områder:

• Reducere udledningerne fra de rigeste. Regeringer bør forbyde eller indføre høj beskatning af kulstofintensivt luksusforbrug – privatfly og superyachter – og indføre regulering med henblik på at få virksomheder og investorer til at reducere deres CO2-udledninger drastisk. Danmark kunne fx vælge at indføre en grøn afgift på privatfly, som fx Italien har gjort.
• De rigeste forurenere skal betale. Klimafinansieringsbehovene er enorme. Oxfams beregninger viser, at formueskat på verdens millionærer og milliardærer ville kunne indbringe mindst 11.700 milliarder kroner årligt. En yderligere formueskat på investeringer i forurenende aktiviteter kunne indbringe yderligere 690 milliarder kroner. Pengene kan bidrage til at finansiere den grønne omstilling i verdens fattigste lande.

- lhs