National ESG undersøgelse
Derfor har vi brug for en national undersøgelse af ESG på SMV-niveau.
Foto: SustainImpact
"Skal vi droppe det?"
"Cyber og AI er meget vigtigere end bæredygtighed for vores virksomhed."
"Vi fortsætter med bæredygtighedsindsatserne, for selvom rapporteringen har fået et tilbageslag, så er det ingen tvivl om at kravene kommer igen, jo mere alvorlige problemerne bliver."
Ovenstående udsagn er ikke usædvanlige, og derfor kan det være svært at rådgive / tage beslutning om prioritererne for 2026, uden et klarere billede af, hvor vi står i en given branche. Nogle steder er kundekravene stadig fremherskende andre brancher mindre vigtigt.
Derfor besluttede jeg mig for at lave en national undersøgelse og dele resultaterne med alle der har interesse herfor. Jeg synes dansk erhvervsliv fortjener bedre end at sidde at gætte.
National ESG-undersøgelse er vores forsøg på at skabe klarhed.
Lad det være helt klart: Vi tjener ikke penge på undersøgelsen. Den er gratis, og den forbliver gratis.
Hjælp os med at få et billede af, hvor dansk erhvervsliv står, og hvor de er på vej hen.
Hjælp os med at dele den.
Hvad får man ud af at deltage?
For virksomhederne: Beslutningsgrundlag
Lad os starte med det oplagte: Hvorfor skal en travl virksomhedsleder bruge 10 minutter på endnu en undersøgelse?
Hvis du ikke allerede har et billede af, hvor I står i din branche, så kan du måske få afklaret om I rammer ned i en af nedenstående scenarier:
Scenario 1: I overinvesterer
I bruger ressourcer på ESG-initiativer, fordi "det er det, man gør nu." Men måske ligger I faktisk allerede foran jeres konkurrenter på nogle områder. De ressourcer kunne være brugt bedre.
Måske er det tid til at kommunikere jeres styrkeposition.
Scenario 2: I underinvesterer
I tror, I klarer jer fint, mens jeres konkurrenter i stilhed bygger et forspring op. Når I opdager det, er det sværere og dyrere at indhente.
Nu kan I lave en plan for, hvordan I lukker gabet. Det er ubehageligt at anerkende, men det er uendeligt meget bedre end at fortsætte i uvidenhed.
Scenario 3: I investerer i de forkerte områder
I fokuserer måske på de nemme ting – dem der er synlige – mens de kritiske huller i jeres ESG-praksis forbliver uløste.
Så handler det om at identificere jeres unikke styrker og svagheder. Benchmarket viser gennemsnittet, men hver virksomhed har sin egen profil. Måske er I stærke på governance men svage på at sikre modstandsdygtighed i supply chain. Eller omvendt.
Det er den type indsigt, der gør forskellen mellem generiske ESG-initiativer og målrettede forbedringer, der faktisk flytter nålen.
Lokkemaden...
Jeg ved det. Vi har alle travlt. Derfor tilbyder jeg følgende som tak for at udfylde undersøgelsen for jeres virksomhed.
- I får naturligvis den rapporten, når undersøgelsen er afsluttet, inkl. brancheanalyser*
- Du får tilsendt et link, så du kan se, hvordan du performer ift branchens benchmark, når undersøgelsen er klar
- Du får umiddelbart efter undersøgelsen 3-5 anbefalinger til jeres næste skridt, baseret på en anonymiseret udgave af jeres svar.;
- Jeg trækker lod om en ESG Analyse (se udkast til skabelon her) udført af SustainImpact af en værdi på DKK 25.000,- eks moms. Der trækkes lod blandt alle besvarelser, der opfylder kriterierne: 50-250 medarbejdere og en omsætning på ca 50-500M DKK.
* Rapport og specielt brancheanalyserne forudsætter et minimum af besvarelser pr branche - så hjælp med at dele.
For konsulenter og rådgivere: Hvor er markedet?
Men undersøgelsen er ikke kun til virksomhederne.
Hvis du rådgiver virksomheder om bæredygtighed, ESG eller strategisk udvikling, har du sandsynligvis også manglet et klart billede af, hvor det danske marked egentlig står.
Efter omnibusloven og de nye EU-reguleringer har landskabet ændret sig. Men hvordan præcist? Og hvor er behovet størst?
Fire ting konsulenter kan få ud af dataene
1. Markedsindsigt
Hvilke brancher halter mest bagud? Hvilke specifikke ESG-dimensioner kæmper danske virksomheder med? Det er ikke gætværk længere – det er data.
2. Brancheforskelle
Vi behøver ikke en undersøgelse for at fortælle os at der er forskel på brancher, men her kan vi lære mere præcist hvordan indenfor ESG .
Som konsulent kan du specialisere dig eller skræddersy dit tilbud baseret på reelle mønstre, ikke antagelser.
3. Gap-analyse
Hvor er hullet mellem ambition og udførelse? Hvis data viser, at supply chain oversight er det svageste led på tværs af brancher, er det et tydeligt signal om, hvor konsulenthjælp er mest påkrævet.
4. Benchmarking-værdi
Dine kunder vil efterspørge benchmarking. Med aggregerede data fra hundredvis af danske virksomheder kan du tilbyde meningsfulde sammenligninger i stedet for internationale benchmarks, der ikke altid er relevante for danske forhold.
SPØRGSMÅL: Kan jeg udfylde på vegne af min kunde?
Ja, det er der i princippet ikke noget, der forhindrer dig i, men det vil være pænt af dig at indhente tilladelse først. I alle tilfælde bliver svarene genereret på baggrund af de indtastede data.
Timingen er ikke tilfældig
Bæredygtighedsrapportering (CSRD) er sat på hold.
2026 er lige om hjørnet, hvad skal prioriteres?
Der er stor uvished om hvad kunder forventer
Mine forventninger – og min bekymring
Jeg håber på 300-500 besvarelser inden årets udgang. Det ville give os statistisk robuste data på tværs af de fleste brancher. Optimistisk? Måske, så jeg håber virkelig at du vil hjælpe mig!
Jeg er også bekymret for, at de virksomheder, der mest har brug for at forstå deres ESG-modenhed, er de samme, der ikke tager undersøgelsen. At dem, der deltager, er dem, der allerede er opmærksomme på ESG.
Det ville skævvride dataene – og gøre benchmarking mindre værdifuldt for dem, der faktisk deltager.
Så hvis du læser dette og tænker "ESG er ikke vigtigt nok til, at jeg bruger 10 minutter på det" – så er det faktisk også dig, jeg håber at nå.
Vi kører spørgeskemaet året ud - du har indtil NYTÅR, men gør det gerne inden JUL
Når vi lukker undersøgelsen 30. december, går vi i gang med analyse.
I januar udgiver vi en omfattende rapport med:
- Branchespecifikke benchmarks
- Identifikation af de største gaps i dansk erhvervsliv
Alle deltagere får rapporten direkte. Vi deler også high-level indsigter offentligt, så selv ikke-deltagere kan få værdi.
Og så gentager vi øvelsen om et år. Så vi kan se udviklingen. Er vi som nation blevet mere modne på ESG? Hvor er fremgangen størst? Hvor halter vi stadig?
Afsluttende tanker
Vi giver mulighed for at man kan tilvælge at blive kontaktet, og derfor er der selvfølgelig en kommerciel mulighed for os, men jeg vil egentlig hellere have at ingen ønsker at blive kontaktet og vi får nogle gode data at dele, end at vi får en lille håndfuld vi kan kontakte - men ingen interessante brancheanalyser.
Men jeg tror på, at gennemsigtighed og data skaber bedre beslutninger. Og bedre beslutninger skaber bedre virksomheder. Og bedre virksomheder skaber et bedre samfund.
Håber du har lyst til at være med.
Mvh Ole
Tag undersøgelsen her: Dansk ESG undersøgelse af SMV'er.
Tid: 10 minutter
Pris: Gratis
Værdi: Klarhed
Og hvis du har spørgsmål, kommentarer eller indsigter, du gerne vil dele – så ræk ud.
Følg SustainImpact på LinkedIn for løbende indsigter
