Automatisk Bæredygtighedsrapportering

Episodens gæst: Anders Bomholdt, Erhvervsstyrelsen

Anders er teamleder for Grøn Digital i Erhvervsstyrelsen og programleder for initiativet ABR, som skal hjælpe virksomhederne med at automatisere deres arbejde med bæredygtighedsrapportering både på produktniveau og på virksomhedsniveau.

ABR's system kontekst

Erhvervsstyrelsen har arbejdet med grøn omstilling og dokumentation i mange år. I 2008 introducerede Erhvervsstyrelsen Klimakompasset, et værktøj, der hjælper virksomhederne med at opgøre deres klimaregnskab efterscope 1, 2 og 3 i hht GreenHouseGas-protokollen.Derudover indeholder Klimakompasset de officielle danske emissionsfaktorer fra Energistyrelsen samtværktøjer til målsætning (i henhold til Science Based Targets Initiative/Paris-aftalen)og arbejde med fremadrettede scenarier. Derudoverer der udarbejdet en del vejledningsmateriale om grøn omstilling og bæredygtighedsrapportering.

Data problemet

Det er dog fortsat en stor udfordring af finde de nødvendige data af tilstrækkelig kvalitet til klimaopgørelsen, som blandt andet kræver at man skal finde og behandle informationer om sine indkøb og sommetider række ud til leverandører.

Dette var en væsentlig del af de byrder, virksomhederne stod over for i forbindelse med den oprindelige CSRD-lovgivning, og som mange virksomheder forsat oplever, når de skal levere information til banker og andre samarbejdspartnere. Så det er lige præcis det Erhvervsstyrelsen har sat fokus på med ABR.

Hvad sparer erhvervslivet så med ABR?

Det har man endnu ikke opgjort, men til sammenligning er det beregnet at elektronisk bogføring og fakturering kan spare dansk erhvervsliv hhv. ca. 3,5 mia. kr.og 9 mia. kr. årligt.

Ift. klimaregnskabet udgør indkøb af produkter og serviceydelser ofte typisk 80–90 % af en virksomheds samlede CO₂-udledning. Derfor starter fokus her.

Hvordan gør man i praksis?

ABR fokuserer på at gøre det muligt at hente bedre data direkte fra fakturaerne, hvor det i dag ofte kun er pris og fritekst om det solgte der fremgår.

Det er leverandøren, der skal kunne dele strukturerede og standardiserede data i fakturaen, fx antal, enhed, vægt, volumen og produktkode. Disse data kan dermed automatisk bedre indsamles og omregnes til et klimaaftryk hos indkøberen. Der er også en avanceret mulighed for at angive produktets klimaaftryk og beregningsmetode direkte i fakturaen, hvis leverandøren har det.

Det betyder også, at Erhvervsstyrelsens standardisering kan hjælpe virksomheder med at rapportere mere aktivitetsbaseret frem for spend-baseret og dermed reducere usikkerheder, fx fra pris-eller valutaudsving.

Helt konkret muliggør Erhvervsstyrelsen, at virksomheder kan sende elektroniske fakturaer til hinanden med disse oplysninger via kommercielle ERP-systemer og standardiserede e-fakturaformater.

Hvad gør jeg som modtagende virksomhed?

Som kunde bliver det lettere at sørge for at de forskellige fakturaer man får fra sine leverandører indeholder data, der er opgjort på samme måde, men det er samtidig vigtigt at aftale med sine leverandører hvilke oplysninger der skal fremgå af fakturaen, og fx hvilken metode der ligger til grund for CO2-tallet, fx gennem et link til dokumentation.

Alternativt kan man selv bruge data om produkt og mængde til at beregne ved hjælp af de officielle emissionsfaktorer og anvende produktkode og mængdeangivelse som input.

Øvrige GHG kategorier?

Fakturadata indeholder input til flere øvrige GHG-kategorier, som eksempelvis indkøb af fjernvarme (scope 2) eller diesel til firmabiler (Scope 1), så der er typisk en faktura forbundet med store dele af virksomheders klimaregnskab. Der er dog forsat områder, eksempelvis transport, som også er en stor post i mange virksomheders klimaregnskab, og som endnu ikke er dækket af initiativet, og som på sigt kan blive en del af ABR. Det er pt. for tidligt at sige konkret hvordan, og der er også ny EU-lovgivning at tage højde for ift. hvordan man kan standardisere data for transportserviceydelser fra transport- og logistikvirksomheder.

Hvad med varer vi køber udenfor Danmark?

Erhvervsstyrelsen er en dansk styrelse, men hvad med indkøb fra resten af EU og verden?

En stor del af virksomhedernes indkøb kommer fra udlandet, og derfor har Erhvervsstyrelsen også fokus på at finde løsninger der fungerer i internationale værdikæder.

I EU findes der allerede digitale standarder og fælles digital infrastruktur, som muliggør at virksomheder kan fakturere hinanden indenfor EU (DK: NemHandel, EU++: Peppol). Med Peppol som eksempel på byggesten, er der et fundament at bygge videre på. Erhvervsstyrelsen har blandt andet været initiativtager til et nordisk pilotprojekt på området, der har givet input videre til EU Kommisionen.

Under det danske EU formandsskab sidste efterår var en af de danske prioriteter at få de andre lande i tale og drøfte hvordan man på EU-niveau kan standardisere og digitalisere og der igennem hjælper virksomhederne med blandt andet bæredygtighedsrapportering.

EU kommissionen har taget initiativ til et pilotprojekt

Det dansk-nordiske arbejde har været præsenteret for EU Kommissionen i Bruxelles, som har med e-fakturering at gøre. Det har konkret ført til, at EU-Kommissionen netop har igangsat et pilotprojekt, hvor man vil finde fælles løsninger for EU’s virksomheder på baggrund af det danske arbejde. Med andre ord gøre det mere enkelt for virksomhederne indenfor EU at få / dele bæredygtighedsdata via fakturaerne.

Hjælper I så også med VSME – den frivillige rapportering?

Anders forklarer at Erhvervsstyrelsen hjælper på 2 måder:

De hjælper med at standardisere fakturadata(ABR)
De hjælper virksomhederne med at få styr på, hvordan man behandler de rådata man får indsamlet til et færdigt klimaregnskab.

For del 2, er Erhvervsstyrelsen i en pilot med Næstved Kommune, it-leverandører og virksomheder igang med at udvikle en standard klimakontoplan, så kategorisering og fordelingen af bogføringsdata over mod klimaregnskabet kan gøres ensartet på tværs af økonomisystemer, og automatisk ført ind i et klimaregnskab med færre manuelle processer bag.

Derudover kigger de ind i om de kan lave et standardiseret dataformat for selve VSME-rapporten, således at SMV’er, større virksomheder, banker, kunder andre interessenter kan dele VSME-rapporter idet samme format, så fx SMV’er slipper for de mange spørgeskemaer mv. de møder fra interessenter i dag.

Hvad må I tilbyde i forhold til private aktører?

Anders fortæller at deres fokus er at standardisere, som markedsaktørerne så kan agere ovenpå. Dermed bliver det også nemmere at skifte leverandør uden at blive låstfast. Som eksempel er det i alles interesse at vi kan sende fakturaer til hinanden elektronisk, uafhængigt af hvilket bogføringssystem du og din kundehar.

Så det er ikke Erhvervsstyrelsen, der skal lave bogføringssystemer, men at sikre at markedet kan gøre det på en enkel og fleksibel måde.

Hvad siger brugerne fra pilotprojekterne?

Anders fortæller at de har arbejdet sammen med ERP-leverandørerne i årevis om elektronisk fakturering, og flere af disse eksempelvis tydeligt har udtrykt behov for standardisering også på bæredygtighedsområdet. Også i internationale diskussioner bliver standardiseringen efterspurgt.

Det er dog en forandringsproces, så det kommer til at tage tid at få implementeret løsningerne og komme igang med at bruge dem, men business cases for bogføring og fakturering viser et betydeligt potentiale, og nu handler det om at komme i gang.

Pilot færdig i løbet af i år!

Hvornår erI så klar til at tilbyde det til markedet?

Anders fortæller at de allerede har gjort det teknisk muligt at tilpasse systemer, idet efaktura-standarden er justeret til de nye felter. Pilotprojektet med en håndfuld ERP udbydere og et par håndfulde kunder løber hen over sommeren, så planen er at piloten skal være færdigt og testet i år.

Hvis alt går vel, så skulle det være muligt for de første ERP-systemsleverandører at tilbyde e-fakturaer beriget med strukturerede klimadata fra næste finansår.

Ambitionener at det skal ud at leve i Danmark, Norden og Europæisk.

Vi krydser fingre og ønsker det allerbedste for projektet.

Hvad går du egentlig selv, Anders?

Udover en god lang ferierejse ovenpå EU-formandskabsopgaven, der tæller negativt i regnskabet, så er cirkulær økonomi både et fagligt og privatfokusområde.

Således er det blevet tydeligt, hvor meget af ens personlige klimaaftryk, der ligger i forbruget – goder såvel som fødevarer. Så Anders tænker over reduktion af forbrug, om han virkeligt har brug for den ting han er ved at købe, eller kunne han eksempelvis reparere den han har – og så prøver han at begrænsek ødforbruget lidt.

Nu har jeg så forbrugt din tid, Anders, så 1000, 1000 tak for alt det du og I gør og tak for at du deltog her.