Organisationer: Disse klimatiltag vil virke allerede i 2025

Regeringens aftale om at nå reduktionsmålet på mellem 50 og 54 procent inden 2025 er tæt på ikke at blive en realitet.

Men ifølge Klimarådet, Concito, Dansk Industri (DI) og ngo-netværket 92-Gruppen kan der stadig nås at gøre noget. Derfor har de udarbejdet et idékatalog over tiltag, som regeringen og Folketinget kunne indføre nu og som ville virke inden deadlinen.

Det skriver Politiken, der har lavet en liste med et udpluk af initiativerne.

Dieselafgift
Alle fire organisationer foreslår blandt andet, at regeringen implementerer en højere afgift på dieselbiler. Ved at øge udgiften med 1 krone og samtidig sænke udligningsafgiften mellem diesel og benzin kan man ifølge Klimarådet, Concito, (DI) og 92-Gruppen spare 1 million ton CO2 om året.

Forslaget er imidlertid upopulært blandt dieselbilejere og transportindustrien. Derudover kan det være dyrt for staten, da man sælger mindre diesel til udlandet.

Sænk fartgrænsen på motorveje
Ifølge Vejdirektoratet kan man ved at sænke makshastigheden til 100 kilometer i timen, kan man spare 0,3 millioner ton CO2 årligt.

Læs også: Klimatilgangen i dansk politik rokker ikke ved det eksisterende

Det, mener 92-Gruppen, er en god idé, mens Concito foreslår en mindre nedsættelse på 110 kilometer i timen – det vil dog også resultere i en mindre CO2-besparelse.

Hvis tiltag implementeres kan det dog give en øget rejsetid på lange strækninger, og det kan resultere i et samfundsmæssigt tab.

Højere CO2-afgift for erhvervslivet
Hos 92-Gruppen foreslår man også, at fremrykker starten på den politiske aftale om at indsætte en CO2-afgift på 750 kroner per ton for erhvervslivet til 2024. I skrivende stund indfases den gradvist i 2025-2030.

Ved at gøre dette kan man i en periode spare 0,4 millioner ton CO2, mener netværket.

Klimarådet er med på forslaget, og Concito vil kun fremrykke initiativet, så det gælder for elproduktion – det skal nemlig ramme kulkraft.

For erhvervslivet vil tiltaget dog påvirke konkurrenceevnen og risikere tab arbejdspladser. Det er også disse overvejelser, der bekymrer regeringen.

CO2-afgift for landbruget
Da afgiften for erhvervslivet blev vedtaget sidste år, blev landbruget undtaget.

I øjeblikket venter regeringen på, at en ekspertkommission kommer med forslag til, hvor meget afgiften skal ligge på, og hvornår det kan indfases.

Organisationerne mener dog, at man godt allerede nu kan implementere CO2-afgiften. Men landbruget er i mod, da det kan give dyrere varer, eksporttab og lukninger i branchen, fordi produktion kan outsources til udlandet.

Læs også: Regeringen vil have vigtig klimateknologi hurtigere i gang

Mere skovrejsning
I 2021 blev det politisk besluttet at rejse 125.000 ny skov i 2030, men det skal gå hurtigere, hvis man spørger DI.

Det kan give 11.000 hektar mere skov om året og en reduktion på 0,1 millioner ton CO2 årligt.

Samtidig anslår DI, at det kommer til at koste 500 millioner kroner årligt.

- HCL