"Vi er klar til mere grøn handling": Klimakampen skaber motivation på tværs af virksomheder

Når klimahandlinger kobles med fællesskab og konkurrence, stiger både engagement og motivation. Det oplevede virksomheder som Zealand Pharma og Contura, der deltog i Klimakampen 2025.

Foto: Green Tuesday i Ærø Kommune

"Det har været vildt fedt at være med i Klimakampen! Vi har ikke bare haft det sjovt og lært nye ting, men det har også styrket fællesskabet for en god sag."

Sådan fortæller Morten Lagstrøm, ESG Officer i Zealand Pharma, der i november 2025 deltog i Klimakampen. For ham og kollegerne har kampagnen ikke kun givet ny viden om klima – den har også styrket det interne fællesskab.

"Konkurrenceelementet gør det hele ekstra spændende, og vores kollegaer har virkelig givet den gas. Vi er helt sikkert klar på at deltage igen – både for at støtte den vigtige sag og for at forsvare vores førsteplads!"

Klimakampen er en konkurrence, der skal få flere med i kampen for klimaet. Med fællesskab og venlig konkurrence sætter den gang i de små klimahandlinger i hverdagen – som at tage cyklen på arbejde, vælge grøn mad eller skrive til sit pensionsselskab for at høre om en grønnere pensionsinvestering.

"Det blev et fast samtaleemne i kantinen og på gangene,"

Frederik Steen Jensen, Contura

Hos Contura International, en af årets deltagere, spredte Klimakampen sig hurtigt som et fælles projekt.

"Det blev et fast samtaleemne i kantinen og på gangene," fortæller Frederik Steen Jensen, Strategic Business Partner.

Han oplevede, at både konkurrenceelementet og det venlige drilleri skabte god energi på arbejdspladsen – og inspirerede til nye grønne vaner.

"Flere medarbejdere delte, at det ikke kun havde været underholdende – men også, at vi som arbejdsplads føler os klar til at skrue op for klimaindsatsen," siger han.

Formålet med Klimakampen er både at reducere CO₂ og at give deltagerne en følelse af ejerskab over klimakrisen – at man godt kan være med, selvom man ikke er perfekt.

I gennemsnit har deltagerne gennemført 100 klimahandlinger hver. Blandt de deltagere, der normalt spiser oksekød, skar 65 procent ned på forbruget under konkurrencen. Derudover svarer 68 procent, at Klimakampen gav anledning til gode, grønne samtaler og idéer.

Klimakampen bød på stærke præstationer på tværs af virksomheder, men én deltager skilte sig ud: Zealand Pharma, som med imponerende 650 point per deltager løb med førstepladsen – og håneretten.

På andenpladsen fulgte Ærø Kommune, hvor medarbejderne gik all-in, blandt andet ved at møde op i grønt tøj på "Green Tuesday". Indsatsen gav 596 point per deltager.
Contura tog tredjepladsen med 556 point per deltager.

Giv en ekstra grøn skalle i det nye år

Vil din virksomhed styrke den grønne indsats i det kommende år? Så tilmeld jer Klimakampen. Her kan medarbejderne konkurrere i hold om at skabe grønne vaner i hverdagen – fx i kantinen, på cyklen til arbejde eller ved at reducere madspild.

Små handlinger i hverdagen kan tilsammen gøre en stor forskel for CO₂-udledningen – og de bliver både synlige og sjove, når man gør det sammen.

Klimakampen - Marts 2026

08.12.2025Klimakampen ApS

Sponseret

"Vi er klar til mere grøn handling": Klimakampen skaber motivation på tværs af virksomheder

03.12.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Firmajulegaven har betydning for klimaet - Sådan gør du dem mere bæredygtige

07.10.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Sådan kan du spare CO₂ uden at forlade stuen

02.10.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Sådan fastholder virksomheder Klimakampens gode vaner – og bygger videre på engagementet

29.09.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Jeres kantine kan spare store mængder CO₂ – helt uden en vegetardag

25.09.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Klar til kamp? Ny runde af Klimakampen starter i november