Sådan fastholder virksomheder Klimakampens gode vaner – og bygger videre på engagementet
Når en virksomhed deltager i Klimakampen, ser vi igen og igen et imponerende engagement. Medarbejdere går til opgaven med nysgerrighed, humor og kreativitet, og pludselig bliver bæredygtighed en fælles sag, der skaber energi på tværs af afdelinger. Men det store spørgsmål er: hvordan fastholder man den gnist, når kampagnen er slut?
Foto: Klimakampen ApS - Middelfart Erhverv
Hos Klimakampen ved vi, at den egentlige værdi ikke kun ligger i de fire kampagneuger - men i det fundament af grønne vaner, motivation, samtale og samarbejde, som kan leve videre.
Fra kampagne til kultur
De handlinger, vi ser under Klimakampen, viser et klart billede: medarbejdere vil gerne bidrage til en grønnere hverdag, når de får konkrete værktøjer og fællesskaber at gøre det i. Mange fortæller, at de faktisk får smag for de grønne vaner og ønsker at fortsætte efterfølgende.
Overgangen fra midlertidig indsats til vedvarende kultur kræver dog en bevidst indsats. For at hjælpe virksomheder med at tage næste skridt efter vores kampagne, har vi samlet en liste for, hvordan man kan opretholde engagementet i virksomheden.
Foto: Klimakampen ApS
Fem veje til at fastholde engagementet
- Gør resultaterne synlige
Når medarbejderne kan se effekten af deres indsats - hvor meget CO₂ der er sparet, hvor mange kilo madspild der er undgået, eller hvor mange grønne handlinger de tilsammen har udført, giver det en følelse af stolthed. Efter kampagne får I jeres resultater og data, som I kan sørge for, at præsentere på kontoret og til deltagerne, så det inspirerer til at fortsætte.
- Fortæl de gode historier
Hver kampagne rummer små succeser og inspirerende historier: teamet, der gik all-in på cyklen, kantinen, der testede plantebaserede retter, eller medarbejderen, der inspirerede kollegerne til at droppe engangsplastik. Når disse historier får lov at leve videre, bliver de en del af virksomhedens identitet.
- Byg videre med nye aktiviteter
Klimakampen kan være startskuddet, men sørg for allerede at sætte næste mål. Det kan være temauger om fx transport eller mad, nye interne challenges, eller at indføre faste politikker, som forankrer de grønne vaner i hverdagen.
- Skab fællesskab omkring bæredygtighed
Det, der virkelig gør en forskel, er, når bæredygtighed bliver noget, man gør sammen. I kan blandt andet fastholde fællesskabsfølelsen, gennem events, workshops eller klima dage, hvor medarbejdere kan dele idéer og succeser.
- Gør Klimakampen til en tilbagevendende aktivitet
Ved at gøre Klimakampen til en fast kampagne, som virksomheden deltager i flere gange om året, skabes rutiner og vaner, der holder klimaindsatsen i gang over tid. Gentagelse giver medarbejderne mulighed for at prøve nye initiativer, måle fremskridt og opleve den samlede effekt af deres handlinger, hvilket både motiverer og styrker fællesskabet.
Derfor betaler det sig at fortsætte
At fastholde de gode vaner handler ikke kun om klimaet - det handler også om medarbejdertrivsel, branding og forretningsudvikling.
- Medarbejderne oplever større mening i deres arbejde, når de er en del af en positiv forandring.
- Virksomheden styrker sit brand ved at vise, at bæredygtighed ikke er en kampagne, men en reel værdi.
- Klimaet vinder, når små, daglige handlinger ganges op og bliver til store, kollektive resultater.
På den måde bliver Klimakampen ikke bare en midlertidig konkurrence, men en katalysator for en varig grøn kultur.
Om Klimakampen
Klimakampen er en konkurrence, der gennem nudging og gamification engagerer virksomheder og medarbejdere i konkrete, daglige klimavenlige handlinger. Gennem sjov og fællesskab registreres og synliggøres hver indsats, så det bliver tydeligt, hvordan små ændringer i hverdagen kan akkumuleres til store resultater. For virksomheder fungerer det både som et motiverende redskab til medarbejderengagement og som inspiration til, hvordan man kan fortsætte de gode vaner efter kampagnens afslutning.
Klimakampen - November 2025
- Hvad: 4 ugers klimakonkurrence for medarbejdere
- Hvornår: 3/11-30/11
- Tilmeld dig nu: Skriv til info@klimakampen.nu eller køb deltagelse her: https://klimakampen.nu/
- Deadline for tilmelding: 20/10
Lad os holde fast i energien sammen 🌍
Klimakampen viser, at forandring er mulig – og at medarbejdere faktisk synes, det er både sjovt og meningsfuldt at være med. Spørgsmålet er ikke længere om vi kan gøre en forskel, men hvordan vi fastholder momentum.
Hos Klimakampen står vi klar til at hjælpe jer med at bygge videre på jeres indsats og gøre de grønne vaner til en fast del af hverdagen.
👉 Vil I fastholde engagementet og tage næste skridt? Læs mere og tilmeld jer her.