Nyt år, nye grønne rutiner: Tænk klimaet ind i nytårsambitionerne

Cykling, nudging og små hverdagsvalg kan sætte gang i grønne vaner på arbejdspladsen. Her er inspiration til en grønnere start på året

Foto: Klimakampen ApS

Når kalenderen skifter, følger der for mange et ønske om at gøre noget anderledes. Men de gode intentioner ender alt for ofte i vasken efter få uger.

Så hvordan sætter man grønne nytårsambitioner på arbejdspladsen, som rent faktisk holder? Klimakampen giver her gode råd, I kan tage med ind i det nye år til gavn for både klimaet og medarbejderne.

Gør cyklen attraktiv for medarbejderen

Dit valg af transport på turen til og fra arbejde har betydning for klimaet, og der er point at hente, når du hopper på jernhesten. Når man vælger at skifte bilen ud med en cykeltur på op til 7,5 kilometer til arbejde, udleder man 92 procent mindre CO₂ per tur. 

Cykling har en dokumenteret positiv effekt på helbredet. Forskning viser, at daglige cykelture på mindst en kilometer til og fra arbejde kan sænke risikoen for overvægt, forhøjet blodtryk, højt kolesteroltal og tidlige tegn på diabetes. Studier peger også på, at cykling mindsker risikoen for hjertesygdom, og samtidig har cykling en positiv effekt på vores mentale helbred. 

I 2024 lavede Danske Regioner en udregning der viste, at hvis danskerne cyklede 20 procent flere kilometer end året før, så ville man spare 440.000 sygedage om året og få en samfundsøkonomisk gevinst på 4,2 milliarder kroner.

Derfor kan det betale sig at gøre cyklen til en naturlig del af arbejdsdagen. Overvej om jeres virksomhed har god cykelparkering tæt på indgangen, og om der er plads i garderoben til regntøj og cykelhjelme. Nogle virksomheder tilbyder en månedlig eller kvartalsvis "cykelservicedag", hvor en cykelsmed ordner små reparationer i arbejdstiden. Man kan også vælge at udlåne cykler eller tilbyde cykelabonnementer, der gør det lettere at vælge pedalerne frem for bilen.

Når cyklen er tænkt ind, kan næste skridt være at gøre grønne valg lettere i hverdagen. Her kan små ændringer gøre en større forskel, end man tror.

Gør det grønne valg til det nemme valg med nudging

Nudging handler om at indrette rammerne, så den klimavenlige handling føles som det naturlige valg, og uden at det føles påtvunget.

Det kan være så enkelt som at sætte print på begge sider som standard, så papirforbruget automatisk falder. I kantinen kan man placere de grønne retter forrest i buffeten, hvilket øger sandsynligheden for, at medarbejderne vælger dem, før de når frem til de mere klimatunge retter.

Andre små justeringer, som kan gøre en forskel, er eksempelvis at gøre affaldssorteringen tydelige eller skifte engangsvandflaskerne ud med kander og genbrugskrus.

Nudging kan også tænkes ind i arbejdsgangene. Korte møder kan rykkes udenfor, når vejret tillader det. Det reducerer behovet for lys og strøm og giver samtidig frisk luft og ny energi i arbejdsdagen.

Klimakampen - Marts 2026

Kom ind i Klimakampen

Vil din virksomhed styrke den grønne indsats i det kommende år? Så tilmeld jer Klimakampen. Her kan medarbejderne konkurrere i hold om at skabe grønne vaner i hverdagen – fx i kantinen, på cyklen til arbejde eller ved at reducere madspild.

Små handlinger i hverdagen kan tilsammen gøre en stor forskel for CO₂-udledningen – og de bliver både synlige og sjove, når man gør det sammen.

15.12.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Nyt år, nye grønne rutiner: Tænk klimaet ind i nytårsambitionerne

09.12.2025Klimakampen ApS

Sponseret

LIFA skaber grønne vaner med Klimakampen

08.12.2025Klimakampen ApS

Sponseret

"Vi er klar til mere grøn handling": Klimakampen skaber motivation på tværs af virksomheder

03.12.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Firmajulegaven har betydning for klimaet - Sådan gør du dem mere bæredygtige

07.10.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Sådan kan du spare CO₂ uden at forlade stuen

02.10.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Sådan fastholder virksomheder Klimakampens gode vaner – og bygger videre på engagementet