Nyt klimatiltag fører til britisk shitstorm
Tiltaget gør mælk mere klimavenligt, men har fået britiske forbrugere til at vende mejerigiganten Arla ryggen. Danmarks Naturfredningsforening kalder det for ’en dårlig løsning’.
Hashtagget ’BoycuttArla’ spreder sig på sociale medier i Storbritannien.
Kampagnen brød ud med nyheden om, at Arla i en forsøgsordning på 30 gårde vil benytte tilsætningsstoffet Bovaer i deres foder.
Der er imidlertid mange briter, der er bange for, tilsætningsstoffet er sundhedsskadeligt, hvorfor de har indledt boykottet.
Både britiske eksperter og den danske fødevarestyrelse har dog afkræftet denne frygt og Arla henviser til den 15 år lange forskning på området, og at stoffet er godkendt i 68 lande og allerede i brug i 25 lande.
Bliver langt mere udbredt i Danmark
I Danmark er det fra den 1. januar 2025 et krav fra myndighederne til mælkeproducenter, at de skal mindske udledningen af metan fra køernes fordøjelse. Det kan enten gøres ved brug af fodertilsætningsstoffet Bovaer eller ved at øge fedtindholdet i foderet. Stort set alle mælkeproducenter har søgt kompensation til at gennemføre det nye krav ved brug af foder med tilsat Bovaer. Konkret er der søgt svarende til cirka 92 procent af de støtteberettigede malkekøer, fortæller Ministeriet for Grøn Trepart i en pressemeddelelse.
Stoffet skulle angiveligt kunne reducere metanudslippet fra køer med mellem 30 og 45 procent. På baggrund af et dansk forskningsprojekt er klimaeffekten under danske forhold fastsat til en reduktion på 27 procent af udledningerne fra malkekøers fordøjelse. Metangas udgør 34 procent af landbrugets samlede drivhusgasudledning, så det ville være en betydelig reduktion af erhvervets klimabelastning.
Sovepude for reel omstilling
Kritikkerne er dog også at finde på den grønne fløj.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er de mulige reduceringer selvfølgelig velkomne, men de fremhæver risikoen for, at Bovaer kommer til at spænde ben for den reelle omstilling.
Daniel Hauberg, Klima- og miljøpolitisk rådgiver ved Danmarks Naturfredningsforening, peger på, at man med Bovaer ikke tænker langsigtet, da det som sådan ikke gør noget ved den store animalske produktion:
”Hvis landbrugets grønne omstilling virkelig skal batte, skal det være arealomlægning, der er motoren. Altså omlægning af fodermarker til natur og skovrejsning. Det vil nedbringe husdyrproduktionen og stoppe udledningerne fra dyrkning af jorderne samt udledningerne fra de meget klimabelastende lavbundsjorder”, siger han.
- lhs
