Nyt forskningsprojekt kortlægger forskellige magthavere i klimapolitikken

Hvem skaber klimanyhederne?

Klima fylder meget i medierne i disse år, men hvem er aktørerne, som har indflydelse på klimapolitikken – både meget synligt i medierne og uden for offentlighedens bevågenhed?

Det skal forskere fra Roskilde Universitet undersøge i et nyt forskningsprojekt, som modtager seks millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

”Hele debatten om klimaet og den grønne omstilling betragtes mange gange som om, det alene er et spørgsmål for naturvidenskaberne. Men klimakrisen og den grønne omstilling er også et spørgsmål om fx magt og den offentlige debat. Omstillingen af samfundet i en mere klimavenlig retning vil påvirke alle. Men hvem lytter politikerne mest til, og hvilke stemmer præger den offentlige debat om dette emne? Det er noget af det, som projektet skal undersøge,” siger Mark Blach-Ørsten, der leder projektet.

Læs også: Nyt forskningsprojekt skal fremme grøn adfærd gennem spil

Forskerne vil kombinere magt- og medieanalyse og derigennem kortlægge aktørerne i klimapolitik. De vil undersøge såkaldte larmende og stille kilder på klimaområdet.

De ’larmende' aktører er til stede i medierne og deltager aktivt i debatten, og kategorien rummer blandt andet politikere eller ngo’er.

De ’stille’ aktører søger derimod at påvirke klimadagsordenen uden for offentlighedens bevågenhed ved hjælp af eksempelvis lobbyarbejde. Det kan for eksempel være repræsentanter fra tung industri, store CO2-udledere med flere, som kan have gode forbindelser til politikere og andre magthavere.

Skal klæde journalister på til kritisk journalistik
En anden af projektets forskere er lektor Anton Grau Larsen, som forsker i elite og magt og har forfattet flere bøger om emnet herunder bogen ’Magteliten - Hvordan 423 danskere styrer landet’ sammen med to medforfattere.

I det nye projekt vil forskernes kortlægning af ’larmende’ og ’stille’ aktører kunne give et billede af, hvor de mest magtfulde aktører på klimaområdet befinder sig.

Anton Grau Larsen peger blandt andet på, at der er foretaget enkelte lignede analyser med dette fokus.

Et studie fra Finland viser eksempelvis, at mange store organisationer med en stor indflydelse på klimapolitik bevidst undgår at ’larme’ i nyhedsmedier, men i stedet udøver deres indflydelse i det stille.

”Det, som netværksanalyse kan, er at afdække, hvem landets mest magtfulde aktører er, og vise, hvordan de er forbundet med hinanden. Dermed afdækkes aktører, der allerede er kendt fra nyhedsmedierne, men også de aktører, der ikke søger at udøve deres indflydelse gennem nyhedsmedierne, snarere tværtimod,” siger han.

Et af målene med projektet er at klæde journalister bedre på til at kunne overskue de magtfulde aktører, der ikke er så synlige, og ikke befinder sig de steder, hvor journalisterne selv er som fx Christiansborg.

Læs også: Forskningscenter: Den korrekte siddestilling er en myte

”Den kritiske journalistik har et stort fokus på folketingspolitikere, når den udøver sin rolle som demokratiets vagthund. Men magten findes i dag mange andre steder end på Christiansborg. Tanken med projektet er også at udvide kendskabet til moderne magtudøvelse og dermed være med til at skærpe den kritiske journalistik fremover,” siger Mark Blach-Ørsten.

Ud over professor Mark Blach-Ørsten fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet og lektor Anton Grau Larsen fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv er dekan og professor i journalistik Ida Willig fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab også en del af projektet.

Forskningsprojektet har titlen ’Who Makes the Climate News? ’Loud’ and ’Quiet’ Sources and the Critical Role of Journalism’ og strækker sig frem til 2027.

- HCL