Nye mål for madspild i EU rammer kun delvist skiven

Onsdag d. 13. marts vedtog EU-parlamentet sit bud på nye målsætninger for alle medlemslandene for madspild, og ønsker at de skal være: 

• en reduktion af madspild på 20 procent i produktion og forarbejdning og 
• 40 procent i detailhandel, fødevareservice og husholdninger inden 2030. 

Det sker som en del af en revision af Affaldsrammedirektivet, som sidst blev opdateret i 2018. 

Parlamentet går længere end EU-kommissionens oprindelige forslag, men derfor er det ikke alle, der er lige begejstrede. 

“Med Europa Parlamentets afstemning har de ikke kun vedtaget juridisk bindende mål for reduktion af madspild, men også fastslået deres holdning til den presserende madspildskrise, vi oplever globalt. Hos Too Good To Go er vi af den overbevisning, at der ikke er plads til halvhjertede tiltag, og selvom de nye mål er mere ambitiøse end dem, der tidligere blev foreslået i juli 2023, lever de stadig ikke op til EU’s forpligtelse over for FN’s verdensmål. Derfor bør medlemslandene også øge ambitionerne ved at forpligte sig til at halvere det globale madspild inden 2030”, siger Mette Lykke, der er direktør hos Too Good To Go.

Pengene følger ellers med

Lige nu går næsten 40 procent af alle producerede fødevarer til spilde, hvilket tegner sig for knap 10 procent af alle menneskeskabte drivhusgasudledninger på verdensplan. Desuden koster madspild i øjeblikket EU's virksomheder og forbrugere et anslået beløb på 143 milliarder euro. Så et ordentligt skub på at minimere dette spild, har et stort potentiale for impact – og der er god økonomi i det. 

Det viser i al fald en undersøgelse foretaget af World Resources Institute (WRI) og Waste and Resources Action Programme (WRAP), der undersøgte 1.200 forretningssteder på tværs af 700 virksomheder i 17 lande og fandt, at for hver dollar, der blev investeret i reduktion af madspild, tjente den gennemsnitlige virksomhed 14 - et investeringsafkast på 1300%. 

En forspildt mulighed

”Ambitiøse, juridisk bindende mål for reduktion af madspild er afgørende for at få alle lande og alle fødevarevirksomheder med i kampen mod madspild, ikke kun nogle få. De vedtagne mål er derfor også en forspildt mulighed for EU til at vise, hvordan pålideligt lederskab ser ud, når klimakrisen skal håndteres. I stedet er vi vidner til, at lederne ikke lever op til hverken klimamålene eller borgernes forventninger. Men hvis vi på tværs af både lande, partier og virksomheder handler målrettet, kan vi opnå reelle positive forandringer,” siger Mette Lykke.

Uanset hvor det endelige procenttal i lovgivningen ender, så er det et tilbageskridt ift. en ikke-bindende beslutning taget af Parlamentet i 2017, der opfordrede Europa-Kommissionen til at indføre et juridisk bindende mål for medlemslandene om at halvere madspild inden 2030, der dækker hele forsyningskæden. 

”Siden 2017 er der gået syv år, og vejen til 2030 er blevet kortere. Som følge heraf ser vi, at ambitionsniveauet og den politiske vilje også er faldet. Vi vælger dog at være optimistiske og bemærker, at den tekst, som Europa-Parlamentet vedtog i går, opfordrer til en revidering af målene i 2027, hvor Europa-Kommissionen bør overveje at øge målene for reduktion af madspild til henholdsvis 30% og 50%,” siger Mette Lykke.  

Den endelige beslutning om reviderede målsætninger vil ske efter valget til EU-parlamentet og indsættelsen af den nye EU-kommission i sommeren 2024.