Ny rapport: Klare prioriteringer giver plads til flere hensyn i arealomlægningen af Danmark
Den historiske omlægning af det danske landskab er i fuld gang. Den grønne treparts primære fokus er lige nu kvælstof og udtagning af lavbundsjorde, men om lidt skal vi også finde pladsen til biodiversitet, sikring af rent drikkevand og klimarobusthed. En ny rapport fra CONCITO foreslår et prioriteringssystem, der potentielt kan nedbringe arealbehovet til omlægningen til det halve, hvis vi tænker samtlige hensyn ind fra start.
Foto: CONCITO
Det danske landskab står over for sin største forandring i generationer. Den grønne trepart er godt i gang med at adresserer landbrugets udledninger af klimagasser og kvælstof. Men vigtige hensyn til biodiversitet, grundvand, klima og trivsel venter i kulissen. Plads er en af Danmarks knappeste ressourcer, og hvis disse samfundsudfordringer ikke bliver tænkt tilstrækkeligt ind i det igangværende arbejde, bliver det svært at få puslespillet til at gå op.
”På mange arealer kan vi opnå flere mål på samme tid. Vi foreslår at bygge videre på trepartens fundament, så vi bedre kan udnytte dette potentiale. Jo mere effektivt, vi kan nå vores grønne arealmålsætninger, desto mere plads levner vi til produktion af fødevarer, materialer og energi. Det er derfor i alles interesse, at vi får fintunet motoren i arealomlægningen,” siger Tage Duer, senioranalytiker i CONCITO.
De rette rammer kan målrette omlægningsindsatsen
CONCITO foreslår et prioriteringssystem, der systematisk adresserer alle de relevante hensyn og målsætninger samtidig. Det er designet til at kunne glide ind i den eksisterende proces under trepartsaftalen, og understøtte den lokale dialog uden at diktere.
Systemet vil sikre en sammenhængende og effektiv prioritering af arealomlægningen, og analysen indeholder et konkret bud på, hvordan det kan se ud. Ved at bruge differentierede økonomiske incitamenter vil det blive mere attraktivt for lodsejere at omlægge arealer, hvor flere mål kan opnås på en gang, eller hvor effekten ved omlægning er særligt stor.
Det gælder især biodiversiteten, hvor CONCITO anbefaler en ny biodiversitetsbetaling, så lodsejere i fremtiden vil kunne tjene penge på at være natur- og biodiversitetsforvaltere. Det vil blive suppleret af en statslig certificering, som gør det trygt for filantroper, organisationer og virksomheder at investere i de grønne projekter.
Det er en god investering at bruge penge på omlægningen
”Vi skal gøre det til en god forretning for lodsejeren at drive disse arealer på den måde, der skaber størst værdi for samfundet. Hvis vi som samfund gerne vil have et bestemt mål opfyldt, må vi også være klar til at betale for det,” siger Tage Duer.
Selv om en ambitiøs indsats vil koste investeringspenge på den korte bane, er det ifølge analysen en særdeles god forretning at omlægge fra produktion på store dele af det danske areal. En engangsinvestering på 40-60 mia. kr. og en årlig udgift til biodiversitetsbetalinger på 1-2 mia. kr. vil kunne føre til en samfundsgevinst på 39-56 mia. kr. om året. Dette er den anslåede værdi af reduceret klimapåvirkning, bedre sundhed og trivsel, robuste økosystemer og velfungerende økosystemtjenester som rent drikkevand.
Læs rapporten her.
