Ny analyse - danskerne farer vild i junglen af klimakreditter
Flere og flere danske virksomheder vælger at købe klimakreditter, selvom der på forbrugerniveau hersker tvivl om, hvorvidt det reelt gør en forskel for klimaet.
Danskerne ved stort set ingenting om klimakreditter – og der er en udbredt mistillid til, at de gør en reel forskel for klimaet. Alligevel vælger stadig flere danske virksomheder at købe klimakreditter i Afrika eller Asien for at kompensere for at udlede CO2 i Danmark.
Ny analyse fra A&B Analyse blotlægger danskernes viden om og holdning til klimakreditter. Virksomheders brug af klimakreditter - og markedsføring af dem - bliver mere og mere udbredt.
Bliver flyrejsen grøn eller mælken CO2 neutral ved, at nogen køber klimakreditter? Er der tale om at købe aflad, når virksomhederne markedsfører sig på klimareducerede produkter? Eller er der reelt tale om initiativer, som gør en positiv forskel for klimaet? Og kan forbrugerne gennemskue klimakreditterne, når de skal købe ind?
Analysen – hovedkonklusioner:
Forbrugerne ved stort set ingenting om klimakreditter. Flere end 9 ud af 10 (92,2 pct.) ved fra ’lidt til ingenting’ om reglerne i forbindelse med klimakreditter – altså hvad virksomhederne må gøre eller ikke må gøre.
Og med hensyn til regler, der skal sikre mod snyd med klimakreditter, har 7 ud af 10 (69,8 pct.) den opfattelse, at der ikke er regler – eller de ikke kender til regler – der sikrer dem effektivt imod snyd med klimakreditter.
Læs også: Folketinget vil have bedre kontrol af påstande om CO2-neutralitet
Der er udbredt mistillid til klimakreditternes effekt. Flere end 8 ud af 10 (83,4 pct.) siger ’nej eller ved ikke’ på spørgsmålet om, hvorvidt de har tillid til, at klimakreditter er med til at gavne klimaet.
Samme udbredte mistillid er der til, at virksomhederne overholder deres løfter i forbindelse med klimakreditter. Flere end 8 ud af 10 (83,4 pct.) siger, at de ikke har eller ikke helt har tillid til, at en virksomhed overholder løfter om at være CO2 neutral, fordi de køber klimakreditter.
7 ud af 10 (70,6 pct.) siger, at de savner bedre forbrugeroplysning/dokumentation for at de kan gennemskue effekten af klimakreditterne, når de køber ind.
Over 70 pct. (72,6 pct.) foretrækker, at virksomhederne selv gør noget godt for klimaet frem for at købe klimakreditter.
Mål med analysen
”Vi ønsker at bidrage til at sætte fokus på, at der i Danmark mangler klare retningslinjer for klimakreditter. Selvfølgelig skal forbrugerne kunne gennemskue, hvad der ligger bag fx klimakompenserede fødevarer. Er der fx plantet nye træer i den anden ene af verden? Og hvem, sikrer det? Producenterne skal lægge dokumentationen frem, så den enkelte har en reel mulighed for at vurdere, om klimakreditterne rent faktisk gør en positiv forskel for klimaet eller blot er Greenwashing,” siger Frederik Madsen, Margarine Foreningen.
Læs også: Hver anden dansker er skeptisk overfor virksomhedernes klimaløfter
Margarine Foreningen har senest meldt Arla for greenwashing til fødevaremyndighederne med henvisning til vildledende markedsføring og mangel på dokumentation af effekten af klimakreditter.
”Danmark er kendt for god forbrugerbeskyttelse. Så selvfølgelig kalder brugen af klimakreditter på handling. Vi skal have klare retningslinjer – ellers ser vi ikke ind i en grøn jungle, men en jungle af stadig flere hjemmestrikkede anprisninger af produkter. Og det kan forbrugerne selvfølgelig ikke gennemskue. Det viser analysen meget klart,” siger Frederik Madsen.
- MTN
