Mange danske virksomheder overser deres skjulte CO2-synder
De fleste firmaer i Danmark tænker ikke over, at deres digitale tilstedeværelse har et væsentligt klimaaftryk. Det kan koste dem både i ESG-rapporteringen og i kontakten med kunderne.
Når danske virksomheder taler om bæredygtighed, så handler det om affaldssortering, LED-lys og grøn transport. Men én af de største, og mest oversete, CO2-syndere er deres egen hjemmeside.
Hjemmesider og digitale platforme fremstår for mange som noget vægtløst, “usynligt” og næsten immaterielt. Men i virkeligheden trækker de store mængder energi, og dermed CO2, når de bliver hostet, opdateret og tilgået af tusindvis af brugere.
Ifølge beregninger fra forskellige internationale kilder udgjorde internettets samlede CO2-udledning det seneste år 6 procent af den globale udledning. Det er mere end hele den globale flyindustri, som estimeres til ca. 1,9 procent.
Alligevel er det digitale klimaaftryk stadig en overset faktor i mange virksomheders ESG-arbejde.
“Mange tænker ikke over, at deres hjemmeside er et energiforbrugende produkt. Men data skal hentes, lagres og vises – og det sker ikke uden konsekvenser for klimaet,” siger Kresten Wiingaard, CEO i det digitale bureau Adapt Agency.
Tung kode, sort strøm og sløve brugerrejser
Problemet består af flere lag. Først og fremmest hvor og hvordan en hjemmeside bliver hostet. Mange hostingselskaber bruger stadig energikilder, der ikke er grønne, eksempelvis er en stor del af elproduktionen fortsat kulbaseret i Tyskland. Hosting i sådanne datacentre udleder langt mere CO2 end hosting i Norden, hvor strømmen i højere grad er grøn.
Dernæst handler det om hvor meget data, der skal hentes, og hvor tungt et site er bygget. Mange websites bliver løbende udvidet med nye funktioner, tredjepartsmoduler og scripts uden at gamle dele bliver fjernet.
“Hjemmesider bliver opdateret igen og igen, men ingen rydder op. Resultatet er, at de bliver tunge, ineffektive og klimabelastende og samtidig langsomme for brugeren. Det er lidt ligesom en lastbil, hvor man bliver ved med at fylde noget ovenpå; til sidst bryder den sammen,” forklarer Kresten Wiingaard.
Det påvirker ikke kun miljøet. Det påvirker også brugeroplevelsen – og dermed forretningen.
“Brugerne har tålmodighed i to sekunder. Hvis ikke siden loader, så forsvinder de. Det kan man tydeligt aflæse i analytics,” siger han.
Ifølge Kresten Wiingaard kan optimering af hjemmesider halvere såkaldte bounce rates; altså hvor mange brugere, der hurtigt forlader sitet og dermed forbedre både konvertering og kundetilfredshed.
ESG-rapportering presser virksomhederne
Samtidig bliver der stillet stadig flere krav til virksomheders dokumentation af deres bæredygtige indsats, hvor det digitale bliver en voksende del af den ligning.
“Vi ser ESG-rapportering som en kæmpe driver for at tage det digitale med i regnestykket. Det bliver ikke nok at skifte til elbiler og fjerne plastik i kantinen, hvis du samtidig brænder strøm af på en dårlig hostet hjemmeside,” siger Wiingaard.
Selvom mange ESG-standarder endnu ikke stiller konkrete krav til digitalt klimaaftryk, forventes det at blive en fast del af fremtidige regnskaber, især for større virksomheder med mange digitale brugere.
Et opgør med det usynlige
Ifølge Kresten Wiingaard er det afgørende, at danske virksomheder begynder at betragte deres digitale løsninger som fysiske produkter med et klimaaftryk. Det handler om bevidsthed, vedligeholdelse og ansvar.
“Når vi taler bæredygtighed, skal vi også tale om det, vi ikke kan se. Og det gælder især vores digitale løsninger. For det er her, vi nemt kan gøre noget og hvor det faktisk batter,” siger Kresten Wiingaard.
