Madspildsindsatsen bør have tilpassede værktøjer

Hvert år ender svimlende 900.000 tons mad som madspild i Danmark. Privatforbruget er en af de helt store kilder til spildet, da de private husholdninger alene står for ca. 235.000 tons, hvilket svarer til omkring 27 procent af det samlede danske madspild. For at forstå, hvorfor det er så svært at knække kurven i hjemmet, har Too Good To Go og Netto, i samarbejde med Norstat, foretaget en omfattende, repræsentativ kortlægning af danskernes madspildsvaner.

Undersøgelsen afslører et iøjnefaldende paradoks mellem holdning og handling i de danske køkkener. Kvinderne bærer i den grad den grønne fane: Hele 67 procent af de danske kvinder angiver, at de gør en aktiv indsats hver uge eller går ekstremt meget op i madspild, mens det samme gør sig gældende for 55 procent af mændene.

Når det kommer til den reelle adfærd, udlignes den markante forskel dog i hverdagen. Her viser undersøgelsen, at 34 procent af kvinderne smider spiselige råvarer eller måltidsrester ud minimum én til to gange om ugen, hvilket er på samme niveau som mændene, hvor andelen er 37 procent.

”Undersøgelsen giver os et utroligt interessant indblik i danskernes sisyfosarbejde med madspild. At 67 procent af kvinderne mod 55 procent af mændene engagerer sig dybt, vidner om en enorm vilje. Men kvinderne rammer ofte en praktisk mur i supermarkedet i form af faste pakningsstørrelser, mens det kniber med overblikket og mængderne hos mændene. Det kalder på tilpassede værktøjer, så vi kan hjælpe forbrugerne lige dér, hvor skoen trykker i hverdagen,” siger Ken Vanhoegaerden, landedirektør i Too Good To Go Danmark.

Butikkens rammer driller kvinderne, mens mændene savner overblik i hjemmet

Undersøgelsen dykker dybere ned i årsagerne til det adfærdsmæssige paradoks og dokumenterer, at mænd og kvinder skal hjælpes på forskellige måder. Hver tredje kvinde (33 procent) oplever, at de strukturelle rammer i butikkerne spænder ben, og angiver, at bedre muligheder for at købe varer i tilpassede portionsstørrelser og løsvægt i supermarkedet ville få dem til at smide mindre mad ud. Det samme gælder kun 21 procent af mændene.

Hos Netto nikker man genkendende til, at supermarkedets rammer har stor betydning for kundernes madspild, og at ansvaret forpligter:

”I Netto er vi meget bevidste om, at vi som dagligvarekæde er et sted, hvor der omsættes rigtig mange fødevarer, men også et sted, som kan være en kilde til madspild, hvis vi ikke rammer kundernes ønsker. Vi arbejder hver eneste dag med at sikre, at alle varer sættes ned inden udløb, så de kan blive spist, og vi forsøger at hjælpe danskerne med at få brugt deres rester med vores Madhacks hver uge i avisen,” siger Henrik Nielsen, driftsdirektør i Netto.

Mændenes udfordringer opstår i højere grad i hjemmet og handler om logistik og manglende overblik. Hele 30 peoxwnr af mændene svarer, at den største årsag til madspild er, at det er svært at vurdere, hvor meget mad der reelt bliver spist i husstanden, mod 23 procent af kvinderne. Samtidig vurderer 24 procent af mændene, at et bedre overblik over indholdet i deres eget køleskab ville mindske spildet, sammenlignet med 19 procent af kvinderne.

Men at reducere madspild handler ikke kun om at få varerne ud af butikken. For Netto er det afgørende, at maden også bliver spist i de private køkkener:

”Vi løser ikke problemet, hvis vi blot fjerner vores eget madspild, og det i stedet havner hos forbrugeren. Det er en fælles opgave at komme madspild til livs, og vi har brug for, at kunderne køber og bruger vores nedsatte varer. Samtidig skal vi hjælpe dem med at få brugt det, de har til overs derhjemme,” uddyber Henrik Nielsen.

Fælles syndere i køleskabet og kontant motivation

Selvom de praktiske barrierer er forskellige for mænd og kvinder, tegner der sig et ensartet billede af, hvilke råvarer der oftest går til spilde. Frugt og grønt topper listen for begge lejre tæt fulgt af brødprodukter.

Samtidig går vejen til danskernes madspildssamvittighed primært gennem pengepungen frem for de store klimaparoler. For 34 procent af kvinderne og 37 procent af mændene er den primære drivkraft den enkle, kontante logik, at madspild er lig med spild af penge. Kun 22 procent af danskerne på tværs af kønnene peger på klimaet som den primære motivationsfaktor.

/ehs