Biodiversitetspåvirkning fra mursten og mørtel bliver undersøgt

Byggebranchen har for længst lært sit klimaaftryk at kende gennem lovkrav og veletablerede metoder til beregning af CO2-udledning. Helt anderledes ser det ud, når det kommer til aftrykket på biodiversiteten.

Selvom biodiversitetskrisen ifølge forskningen er mindst lige så alvorlig som klimakrisen, famler virksomhederne langt hen ad vejen stadig i blinde, når det gælder produkter og processers konkrete aftryk.

Det skal et nyt pilotprojekt imidlertid lave om på. Teglbranchen er nemlig gået sammen med rådgivningsvirksomheden Sweco om at udvikle nye metoder til at identificere og kvantificere biodiversitetsaftrykket fra produktion af byggematerialer, som med nuværende metoder estimeres at stå for knapt 80 procent af byggebranchens biodiversitetsbelastning.

”I dag har vi lært at arbejde med klimaaftryk, men der er ingen tvivl om, at biodiversitet bliver en af de næste store dagsordener,” siger Lotte Kau Andersen, sekretariatsleder i brancheorganisationen Danske Tegl. ”For os som branche er det vigtigt at være på forkant og forstå både metoder, udfordringer og potentialer.”

Teglbranchen leverer data

Teglproducenten egernsund wienerberger deltager i projektet med konkrete produktdata, som Swecos eksperter skal analysere.

”I dag befinder vi os midt i en galopperende krise. Som en del af verdens største teglproducent vil vi gerne være med til at løse den ved at træffe informerede beslutninger om vores produktion,” siger bæredygtighedschef Kristian Knorr. ”Projektet skal derfor give os en bedre forståelse af, hvor vores påvirkning især ligger, og hvor vi bør fokusere indsatsen.”

Også Vejle Kalk- og Mørtelværk stiller data til rådighed.

”For os som en relativt lille virksomhed er det værdifuldt at blive klogere på vores påvirkning, og hvordan vi kan gøre noget ved den,” siger direktør Niels B. Hermansen. ”Vi bliver ofte spurgt til, hvor vi får materialer fra, og hvordan vi arbejder med genbrug og bæredygtighed i det hele taget.”

Biodiversitet kræver tværfaglig tilgang

For Sweco handler projektet især om at udvikle nye, tværfaglige metoder til at arbejde med biodiversitet. Dagens metoder til at bedømme biodiversitetsbelastning er nemlig langt mere umodne end de veletablerede metoder indenfor livscyklusvurdering, som kendes fra klimaberegninger. Årsagen skal blandt andet findes i biodiversitetskrisens stedsspecifikke natur, som kræver en anderledes tilgang, forklarer Lasse Sigvert, bæredygtighedsingeniør og fagansvarlig for off-site biodiversitet i Sweco.

”Et CO2-molekyle påvirker klimaet ens, uanset om det udledes i Danmark eller Indien. Biodiversitetspåvirkning sker derimod altid lokalt, og der kan være stor forskel på effekten af at fælde et træ eller åbne en råstofgrav i Danmark og i Indien – eller bare på forskellige lokationer i Danmark. Derfor er der brug for at integrere flere forskellige former for ekspertise, når man arbejder med biodiversitetsaftryk” siger Lasse Sigvert.

I pilotprojektet, der indgår i Swecos tværfaglige innovationsindsats Det Planetære Projekt, bliver livscyklusvurderinger, som baserer sig på generaliserede data, derfor kombineret med biologfaglige analyser af helt konkrete arealer.

”Tilsammen kan det give et langt bedre billede af biodiversitetspåvirkningen, og hvordan man som virksomhed kan arbejde med den: Livscyklusvurderingen kan udpege hotspots i forsyningskæderne, hvor der er stor risiko for en negativ påvirkning, mens de biologfaglige analyser kan bruges til at prioritere mellem konkrete arealer til eksempelvis udvinding af råstoffer,” siger Lasse Sigvert.

Screening kan anslå naturpotentiale

Den biologfaglige ekspertise kan desuden bruges til at identificere potentialer på et felt, som er særlig relevant for teglbranchen, der ofte udvinder ler på tidligere landbrugsjord – nemlig naturgenopretning efter endt råstofudvinding.

”Man kan for eksempel screene nærliggende arealer omkring råstofgrave for plante- og dyrearter, der kan migrere til området efter endt brug,” forklarer biolog og seniorspecialist i Sweco Didde Dalkvist.

”På den måde kan man se, hvor det potentielt vil gavne biodiversiteten mest at efterlade tidligere landbrugsjord som natur – og endda designe den en smule, så arealet bliver optimalt for områdets artspulje. Det kan være med til at vende den negative udvikling for biodiversiteten.”

/ehs