Hvis EU når sine klimamål, er en licensforlængelse i Nordsøen overflødig

Er langsigtet forsyningssikkerhed et argument for at forlænge licenserne til olie og gas i Nordsøen? Det kommer temmelig meget an på, hvordan man regner og hvem man spørger. 

På den ene side beror en stor del af argumentationen for forlængelse på IEA's såkaldte STEPS-scenarie (Stated Policies Scenario), som beskriver, hvordan energiforbruget udvikler sig, hvis landene fastholder deres nuværende politikker – ikke hvis de lever op til det, de faktisk har forpligtet sig til. STEPS-scenariet afspejler dermed ikke EU's mål om at reducere nettoudledningerne med 90 procent i 2040 eller at nå klimaneutralitet i 2050.

Lægger man i stedet EU's vedtagne 2040-mål til grund, ser billedet markant anderledes ud. I det scenarie forventes EU's gasimport i 2040 at være lavere, end den mængde Norge – ifølge det norske klassifikationsselskab DNV's basisscenarie – forventes at eksportere samme år. Det svækker argumentet for at investere i ny dansk produktion med en tidshorisont, der rækker langt ind i en periode, hvor Europa efter planen skal have udfaset fossile brændsler.

“Hvis en forlængelse skal begrundes med forsyningssikkerhed, økonomi og arbejdspladser, bør det først dokumenteres, hvor stor den faktiske gevinst er - og hvornår den opstår. En beslutning om yderligere produktion mange år frem i tiden løser ikke Europas aktuelle energisikkerhedsudfordringer. Til gengæld vil yderligere produktion ændre de rammer, som blev aftalt i 2020, og binde Danmark til yderligere fossil produktion i en meget længere årrække,” skriver Concitos direktør i en blogpost på deres hjemmeside.

Ny produktion øger den globale udledning

Argumentet om forsyningssikkerhed holder heller ikke ved nærmere eftersyn. Ifølge branchens egne forventninger vil en licensforlængelse kunne bidrage med mellem 131 og 247 millioner tønder olieækvivalenter i ekstra produktion over hele perioden, svarende til en udledning på 45-85 millioner ton CO2 ved afbrænding.

Fordi dansk produktion ikke blot vil fortrænge andre producenter, men også stimulere til et større globalt forbrug, vurderes de globale merudledninger at ligge på mellem 9 og 34 millioner ton CO2 – et skøn baseret på beregninger, som klimaøkonomen Peter Kjær Kruse-Andersen har fremlagt i en kronik i Berlingske. En eventuel forlængelse vil dermed ikke blot være overflødig i et scenarie, hvor EU når sine mål – den vil aktivt trække i den forkerte retning.

Reel forsyningssikkerhed handler om mindre afhængighed, ikke mere produktion

Fortalere for forlængelse peger ofte på forsyningssikkerhed som argument, senest illustreret ved krisen omkring Hormuz-strædet. Men sårbarheden ved fossil afhængighed taler snarere for det modsatte: Den mest effektive vej til europæisk energisikkerhed er ikke øget fossil produktion, men reduceret forbrug gennem gasbesparelser og elektrificering. Ny fossil produktion risikerer desuden at binde kapital, kompetencer og arbejdskraft, som ellers kunne indgå i den grønne omstilling.

Til argumentet om statslige merindtægter er der heller ikke fremlagt et gennemsigtigt regnestykke. De cirkulerende tocifrede milliardbeløb hviler efter alt at dømme på optimistiske antagelser om fremtidige fossile priser – antagelser, der forudsætter et forbrugsniveau, som ikke stemmer overens med EU's 2040-mål. Et forventet provenu bør derfor ikke stå alene som argument, før indtægter, udgifter, investeringsbehov og risici er belyst samlet.

Konklusion: Nødvendigheden forsvinder, når målene indfries

Kernen i argumentationen for en hurtig beslutning om licensforlængelse er en antagelse om, at Europa "får brug for" mere dansk gas. Men den antagelse holder kun, hvis man forudsætter, at EU ikke lever op til sin egen klimapolitik. Lægger man i stedet EU's vedtagne mål til grund – 90 procents udledningsreduktion i 2040 og klimaneutralitet i 2050 – forsvinder det centrale nødvendighedsargument for en forlængelse. Tilbage står et spørgsmål om, hvorvidt Danmark vil binde sig til yderligere årtiers fossil produktion i en periode, hvor efterspørgslen efter egne forudsætninger skal falde markant – og hvor troværdigheden bag initiativer som Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA) står på spil.