Hotel Nyborg Strand giver brugte papirhåndklæder nyt liv
På Hotel Nyborg Strand er brugte papirhåndklæder ikke længere en del af restaffaldet. Med Tork PaperCircle® bliver de sorteret fra og genanvendt som fibre i nye papirprodukter. Erfaringerne fra hotellet viser samtidig, at en cirkulær affaldsløsning skal kunne fungere i den daglige drift, hvis den skal skabe reel værdi.
Toiletfacilitet med Tork PaperCircle®, hvor gæst sorterer sit papiraffald. Foto: Tork
På toiletter og i andre fællesområder bliver papirhåndklæder efter brug smidt i restaffaldet. Dermed går fibre, som potentielt kan genanvendes, til forbrænding.
Det er den affaldsstrøm, Tork PaperCircle® er udviklet til at ændre. I stedet for at papirhåndklæderne blandes med det øvrige affald, sorteres de separat, indsamles og sendes til genanvendelse, hvor fibrene indgår i produktionen af nye papirprodukter.
For virksomheder betyder det, at man i den daglige drift kan minimere mængden af restaffald og dermed bidrage til en cirkulær økonomi.
To pressede paller håndklædeark på Hotel Nyborg Strand klar til genanvendelse. Foto: Tork
På Hotel Nyborg Strand begynder det ved affaldsbeholderen
Hotel Nyborg Strand startede op med Tork PaperCircle® i begyndelsen af 2023. Her sorterer gæsterne de brugte papirhåndklæder i særskilte beholdere, hvorefter rengøringspersonalet sørger for, at de holdes adskilt fra hotellets øvrige affald.
Den praktiske arbejdsgang er afgørende. For selv om genanvendelsen sker efter indsamlingen, afhænger resultatet af, at sorteringen allerede fungerer dér, hvor papirhåndklædet bliver smidt ud.
Ifølge Dorthe Callesen, oldfrue på Hotel Nyborg Strand, er den nye sortering blevet en naturlig del af arbejdet: ”Vi oplever ikke, at der kommer mere affald. Vi håndterer blot papirhåndklæderne på en anden måde end tidligere. Samtidig oplever vi, at gæsterne godt ved, hvordan de skal sortere.”
Det er en vigtig erfaring for virksomheder, der overvejer nye affalds- og genanvendelsesløsninger. Om løsningen fungerer, afhænger derfor ikke kun af muligheden for at genanvende papirhåndklæderne men også af, om sorteringen kan indarbejdes i medarbejdernes og gæsternes hverdag.
Maria Frommelt fra Tork. Foto: Tork
Implementering er en del af løsningen
Med Tork PaperCircle® hjælper Tork med implementeringen hos kunden. Det omfatter blandt andet oplæring af relevante medarbejdere samt kommunikationsmateriale og nudging ved affaldsbeholderne, så det er tydeligt, hvor henholdsvis papirhåndklæder og øvrigt affald skal placeres.
”Når vi skaber et nyt waste stream for papirhåndklæder, kan vi genanvende fibre, der ellers ville være gået til forbrænding. Det giver virksomhederne en konkret mulighed for at reducere deres restaffald og arbejde mere cirkulært,” siger Maria Frommelt, Customer Success Manager Sustainability hos Essity i Danmark.
Fra drift til et bredere potentiale
For Hotel Nyborg Strand hænger initiativet sammen med hotellets ønske om at omsætte sine værdier til konkrete handlinger i driften.
“Vores værdier skal ud at leve, og det gør de gennem tiltag, der giver mening for vores gæster, medarbejdere og verden omkring os. Tork PaperCircle® er et godt eksempel på, hvordan vi kan omsætte ansvarlighed til noget konkret,” siger Jan Grimstrup Larsen, direktør på Hotel Nyborg Strand.
I løbet af 2025 har Hotel Nyborg Strand genanvendt 2,5 ton håndklædepapir [1]. Erfaringer viser, at virksomheder kan opnå op til 20% reduktion i affald med Tork PaperCircle [2]. Derfor er løsningen relevant for virksomheder og faciliteter med mange daglige brugere.
Se videoen nedenfor om Hotel Nyborg Strands erfaringer med Tork PaperCircle®.
Vil du vide mere om Tork PaperCircle®, eller undersøge om løsningen er relevant for jeres virksomhed? Kontakt vores Tork PaperCircle team:
Maria Frommelt: maria.frommelt@essity.com, +45 91 36 69 36
Du kan læse mere om Tork PaperCircle® på vores hjemmeside her
[1] Tal indsamlet fra affaldspartner
[2] Baseret på resultater fra Tork PaperCircle® pilot-kunder i Tyskland og i Holland
