Kostændringer kan reducere fødevaresektorens klimabelastning
Et nyt notat fra tænketanken Concito samler den aktuelle viden om potentialet for at reducere fødevaresektorens klimabelastning gennem ændrede kostvaner, og anbefaler nye initiativer på området.
Oksekød er en af de helt store syndere, som står for udledningen af op til halvandet ton CO2e om året. For at komme klimabelastningne til livs skal vi ændre vores kostvaner og måden, vi træffer beslutninger på, lyder det fra tænketanken Concito..
Klimavenlig kost er kommet på dagsordenen som et vigtigt element i forhold til at reducere fødevaresektorens klimabelastning. Det gælder ikke mindst i Danmark, som stadig er blandt de mest kødspisende nationer i verden.
Læs også: Dansk Supermarked indgår samarbejde med Dyrenes Beskyttelse
FN forventer, at der i 2050 vil være knap 10 milliarder mennesker på jorden. Hvis så mange mennesker skal brødfødes uden store, negative konsekvenser for klima og miljø, vil det både være nødvendigt med yderligere effektivisering af landbrugsproduktionen og ændrede forbrugsmønstre.
Kostændringer alene vurderes at kunne reducere fødevaresektorens drivhusgasudledning med mellem 34 til 64 procent i 2050. Det konkluderer Concito-notatet ’Klimavenlig kost’, som netop er sendt på gaden.
”Det er uomgængeligt, at der skal ske markante reduktioner i fødevaresektorens klimabelastning for at nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning. Anerkendte forskere på området vurderer, at en kostomlægning mod mindre klimabelastende fødevarer vil være mindst ligeså vigtigt som klimatiltag i selve landbrugsproduktionen”, siger sekretariatsleder i Concito, Michael Minter.
En holistisk tilgang
Ifølge Concitos beregninger er klimabelastningen fra gennemsnitsdanskerens kost i dag større end den samlede belastning fra personens energiforbrug (el, varme, benzin og diesel).
Ud af de 17 ton CO2-ækvivalenter (CO2e), som gennemsnitsdanskeren udleder om året, stammer godt tre ton fra fødevareforbruget, og heraf kommer op mod 75 procent fra forbruget af kød og mejerivarer. Det største enkeltbidrag er oksekødet, der står for op til 1½ ton CO2e om året.
Læs også: Nyt studie udpeger fordelene ved økologisk landbrug
Hidtil har indsatsen for mere klimavenlig og plantebaseret kost været fokuseret på forbrugerinformation og kampagner, men i sit notat peger Concito på behovet for en mere holistisk tilgang, der gennem mange forskellige initiativer kan rykke ved vores madvaner og måden, vi træffer beslutninger på, når vi køber ind eller spiser ude.
Konkrete initiativer
Af mulige initiativer nævnes blandt andet en overordnet klimamærkning i forhold til produktgrupper, bedre markedsføring af de klimavenlige fødevarer, fokus på mindre kød i kosten hos de såkaldte kulinariske trendsættere, udvikling af en plantebaseret køderstatning til kødelskerne og klimaafgifter på animalske fødevarer.
”Information er stadig vigtigt, men forbrugerne kan ikke klare opgaven alene. Derfor skal vi have aktører i hele fødevarekæden samt økonomiske incitamenter i spil på en helt anden måde. Der er rigeligt at gå i gang med for borgere, virksomheder og politikere af enhver observans”, understreger Michael Minter.
Læs også: Ny rapport: Hvem plukker din tomat?
Notatet fra Concito er det første i en serie af flere klimabriefs, som vurderer potentialet i en række lovende klimaløsninger fra ind- og udland, og som kommer med anbefalinger til mulige tiltag på området. Serien er støttet af Villum Fonden.
- KLZ
