Klimaregningen stiger, når danskerne "spørger chatten"

Brugen af generativ AI er blevet hverdag for mange danskere. Ifølge tal fra Danmarks Statistik brugte 36 procent af befolkningen værktøjer som ChatGPT eller Midjourney i slutningen af 2024, mens en ny rapport fra Dansk Industri viser, at 72 procent af danske virksomheder allerede har taget teknologien til sig.

Men selvom AI kan øge produktivitet og effektivitet, har den en markant miljøbelastning. Teknologien kræver store mængder strøm særligt på datacentrene, hvor modellerne bliver lagret og trænet.

”Datacentrene er ekstremt kraftfulde og kræver meget energi for at køre, særligt når modellerne trænes, hvilket kan tage op mod seks måneder. De fleste af de her centre er desuden placeret i USA eller Kina, og der kommer energien primært fra fossile brændstoffer, så det får virkelig CO2-udledningen til at stige”, forklarer Raghav Selvan, adjunkt på Institut for Datalogi ved Københavns Universitet, til Børsen.

Et hollandsk studie anslår, at generativ AI i 2027 vil bruge lige så meget strøm som hele Argentina eller Sverige. Hertil kommer et massivt vandforbrug i datacentrene, hvor enkelte anlæg kan bruge op mod 19 millioner liter vand om dagen for at holde systemerne kølige. Det er mængder, der kan forværre tørke og vandmangel i udsatte områder.

Selvom brugerne af generativ AI kan bidrage til at reducere klima- og miljøbelastningen ved for eksempel at undgå unødvendige forespørgsler, fastslår Raghav Selvan, at det primære ansvar ligger hos techvirksomheder og beslutningstagere.

”Når det så er sagt, mener jeg ikke, at det skal være privatpersonernes ansvar at gøre teknologien mere bæredygtig. Det skal store virksomheder og politikerne gøre ved at presse de selskaber, der står bag, til at implementere ressourcebesparende løsninger”, siger han til Børsen.

- lhs