Klimarådet i sin årlige statusrapport: 2030-målet er ikke længere anskueliggjort

Ifølge klimaloven skal Klimarådet årligt i februar vurdere, om regeringens politik anskueliggør, at Danmark når sine klimamål.

Årets vurdering kom i sidste uge i Klimarådets statusrapport, og konklusionen er, at regeringens politik – i modsætning til sidste år – ikke anskueliggør, at Danmark opfylder 2030-målet. 

”I 2030 vil Danmarks udledninger med den nuværende politik formentlig være højere, end regeringen forventede i sin klimafremskrivning fra april sidste år,” skriver Klimarådet.

Det skyldes blandt andet, at udbuddet på tilskud til fangst og lagring af CO2 (CCS), ser ud til at levere færre reduktioner, end regeringen forventede i fremskrivningen.

”CCS er en af de vigtige klimaløsninger de kommende årtier. Men når det gælder 2030-målet, kommer CCS til at levere færre reduktioner, end regeringen tidligere har forventet. Det kan vi se allerede nu,” siger Klimarådets forperson, Peter Møllgaard.

De færre reduktioner fra CCS er ikke det eneste problem. Også på andre områder kan udledningerne blive højere end i fremskrivningen, vurderer Klimarådet. Blandt andet ser Klimarådet risiko for, at udtagningen af landbrugsjord sker langsommere end forudsat i trepartsaftalen, og at der bliver udledt mere metan fra biogasproduktion end tidligere antaget.

I rapporten fremhæver Klimarådet i alt seks områder, hvor udledningerne ser ud til at blive højere end forventet, mens de kun på et enkelt område kan forventes at blive lavere.

Skærpelser af klimapolitikken er nødvendige

For at sikre flere reduktioner og opfylde 2030-målet, anbefaler Klimarådet flere skærpelser af klimapolitikken.

Blandt andet anbefaler rådet, at afgiften på kulstofrige lavbundsjorder fra 2028 hæves fra 40 til 125 kr. pr. ton CO2e. Det skal sikre højere tempo i udtagningen af landbrugsjord, så ambitionerne i trepartsaftalen kan indfries.

Rådet anbefaler også regeringen at planlægge og melde ud, hvilke tiltag den vil iværksætte som en plan B, hvis man i forbindelse med de kommende års genbesøg af politiske aftaler kan se, at implementeringen går for langsomt. De mulige tiltag i plan B bør indebære stramninger frem for lempelser – fx højere afgifter frem for højere tilskud. Ellers risikerer man, at aktører og omverdenen afventer plan B i stedet for at handle.

”Man skal jo undgå, at virksomheder og andre aktører venter med at træffe det klimavenlige valg, fordi de håber på et større tilskud året efter,” forklarer næstforperson i Klimarådet Bente Halkier.

Bred indsatsen ud

Flere erhvervsorganisationer har reageret på Klimarådets konklusioner og anbefalinger. I reaktionerne fremhæves utilstrækkelig implementering og usikkerhed om betingelser og aftaler. 

“Klimarådet vurderer samlet, at 70-procentsmålet i 2030 ikke længere er anskueliggjort, men at 2035-målet er det. Det skyldes blandt andet manglende reduktioner fra CCS-udbuddet på kort sigt. Det er et wakeup-call, og man bør fremadrettet overveje, hvordan man kan få en mere robust implementering og nok også bredere tilgang til, hvilke nye teknologier der satses på,” siger Ulrich Bang, som er vicedirektør for klima, energi, miljø og byggeri i Dansk Erhverv.  

Ulrich Bang peger samtidig på, at svaret ikke alene er at finde en ny teknologisk ‘silver bullet’, men at accelerere den brede omstilling af energiforbruget. 

“Hvis vi skal reducere risikoen, skal vi have langt mere fart på elektrificeringen og energieffektiviseringen af Danmark. Det gælder industri, transport og opvarmning. Elektrificering og energieffektiviseringer er gennemprøvet og en skalerbar vej til reduktioner – og den reducerer samtidig vores afhængighed af importerede fossile brændsler samt forbedrer vores konkurrenceevne,” fortsætter han. 

Også Tekniq og Greenpower Denmark opfordrer til at skrue alvorligt op for elektrificering og energieffektivitet.

Flere konkrete beslutninger om vejen til 2035-målet, tak

Regeringen har modsat 2030-målet anskueliggjort, at det nye 2035-mål kan nås. Det er første gang, Klimarådet har vurderet opfyldelsen af 2035-målet, som regeringen fremlagde i december sidste år.

Det skyldes for det første, at Danmark allerede kan være forholdsvis tæt på at opfylde 2035-målet med de tiltag, der er blevet vedtaget. Hvis allerede vedtagne tiltag implementeres, forventer regeringen, at Danmark i 2035 vil have reduceret sine udledninger med 79 pct. Der vil så kun mangle 3 procentpoint for at nå helt i mål med 82 pct.

For det andet er der mere end dobbelt så lang tid til 2035 som til 2030. Det betyder, at regeringen har bedre tid til at igangsætte de klimatiltag, der skal levere de sidste procentpoints reduktion.

Klimarådet lægger i den forbindelse vægt på, at regeringen har fremlagt finansiering på 4 mia. kr. årligt fra 2034 og 15 år frem. Der mangler dog at blive truffet en beslutning om omstillingselementer og virkemidler, skriver de.

Og den slags beslutninger er helt essentielle, siger erhvervsorganisationen Tekniq: 

”Vi ser rapporten som en fremstrakt hånd frem for en advarsel. Det er en invitation til at lade erhvervslivet løfte en større del af opgaven. Men det kræver, at politikerne tør levere de stabile og langsigtede rammer, vi har brug for, siger Troels Hartung, bæredygtighedschef i TEKNIQ, der organiserer virksomheder i det tekniske erhvervsliv.

”Det er svært at få virksomheder til at investere, hvis de ikke kender spillereglerne fem og ti år frem. Vi skal væk fra politisk stop-and-go. Virksomhederne har brug for tydelige prissignaler og teknologineutrale regler, hvis vi skal have fart på de løsninger, der virker her og nu, fortsætter Troels Hartung.

Landbrugsnødden er svær at knække

Klimarådet peger i statusrapporten for 2026 særskilt på, at der er usikkerhed om reduktionerne fra landbruget. De vurderer, at udledningerne fra både landbrugsdrift og landbrugsarealer formentlig er undervurderet i regeringens klimafremskrivning. Det handler f.eks. om, hvor hurtigt og hvor mange lavbundsjorde, der bliver taget ud af drift, og samspillet med andre reguleringer, som måske snarere incentiverer til at fortsætte drift i stedet for at tage jorden permanent ud, forklarer økologisk.nu.

Den bekymring har Dansk Erhverv også fanget og er helt klare i spyttet om, at alle sektorer må levere deres andel af udledningsreduktionerne:  

“Hvis landbruget ikke leverer de reduktioner, der er aftalt, må løsningen ikke være, at man henter endnu dyrere reduktioner i erhvervslivet eller transportsektoren. Det vil være skadeligt for dansk samfundsøkonomi og for virksomhedernes konkurrenceevne. Dansk erhvervsliv har allerede påtaget sig ansvar og er underlagt CO2-afgifter og regulering. At skrue yderligere op for omkostningerne i de sektorer, der konkurrerer internationalt, risikerer at flytte arbejdspladser og investeringer ud af landet – uden at det gavner klimaet globalt,” siger Ulrich Bang. 

Imens rasler Landbrug og Fødevarer i deres reaktion på Klimarådets analyser med trepartssablerne, og siger til økologi.nu, at ”… de forslag, som rådet kommer med for at indhente det forsømte, duer ikke”.

Klimarådets anbefaler f.eks. at forhøje CO2-afgiften på husdyr og i 2030.

”For os at se ville en forhøjelse af CO2-afgiften på husdyrproduktionen i 2030 være et klart aftalebrud på den trepartsaftale, der er indgået. At ændre forudsætningerne, før reglerne overhovedet er trådt i kraft, er fuldkommen uholdbart, og det ville vi i sagens natur ikke kunne bakke op om,” siger Hans Roust Thysen, der er klimachef i Landbrug & Fødevarer.

Klimarådets andet forslag til en øget indsats i landbrugssektoren er en højere en planlagt afgift på kulstofrige lavbundsjorde. Den anbefaling mener Landbrug & Fødevarer er et fejlskud, fordi den langsomme fremdrift på det område skyldes ”… manglende ressourcer til at virkeliggøre og godkende projekterne i kommunerne og hos myndighederne.”