Kampen mod det opreklamerede og indlysende

”Madspild er jo egentligt et lidt sjovt begreb, og på mange måder synes jeg også det er opreklameret. Jeg vil ikke sige, at vi arbejder strategisk med det, fordi det er så åbenlyst et fokusområde. Vi smadrer jo vores egen bundlinje ved at smide mad ud, så ud fra den betragtning har en minimering af spild altid været helt centralt for os”.

Sådan siger adm. direktør i Meyers Contract Catering (MCC), Merete Holst, om virksomhedens tilgang til fænomenet madspild, og illustrerer dermed også den kompleksitet, begrebet indeholder. På den ene side er det ikke noget man i MCC oplever som et stort problem, da den største del af selskabets forretning består af at drive kantiner, hvor man selv kan planlægge den daglige menu, og hvor man ved nogenlunde hvor mange gæster, der kommer dagligt, hvilket gør madspildet begrænset.

”Det er jo helt modsat f.eks. en bagerforretning, der ikke ved hvor mange kunder, der lige kommer en given dag eller et supermarked, hvor sidste salgsdato nærmer sig, og alle ved at kunderne helst vil have så friske varer som muligt. Det er altså meget forskelligt fra område til område, hvor stor madspildsproblematikken er og her har medierne det med at tage alle over en kam”, siger Merete Holst.

Glad for beskedne fremskridt
Men på den anden side er fokuseringen indlysende, hvilket da også har fået MCC til at konkretisere sin indsats over den seneste tid. Således er man i løbet af det sidste godt 1½ år eksempelvis begyndt at benchmarke på det Merete Holst kalder rensesvind (produktionsspild fra fx forarbejdning af råvarer) i de 80 kantinekøkkener, MCC driver landet over, samt på spild fra både buffeter og de enkelte tallerkener.

Såvel mængderne som de fremskridt, MCC har gjort på området undervejs, har været beskedne – men det glæder faktisk direktøren.

”I disse tider er man jo et politisk ukorrekt skarn, hvis man ikke forholder sig til madspild, så det gør vi selvfølgelig også, men først og fremmest fordi det er sund, økonomisk fornuft, og ikke fordi det er en trend. Det har vi gjort fra dag 1, og det bekræfter resultaterne fra vores benchmarkmålinger også; det har kun flyttet sig ganske lidt, og det viser jo, at vi har gjort det rigtige længe”, siger hun.

Kreativitet og politisk opbakning
Med det in mente, så erkender Merete Holst dog også, at der altid kan jagtes forbedringer på et område som dette. Det gælder både i hendes organisation, men også på de mere eksterne parametre, der ligger uden for MCCs egen kontrol.

”Vi kan gøre en større indsats på det rensesvind, jeg nævnte før, ved fx at være mere kreative og innovative når det kommer til at udnytte alle dele af eksempelvis en grønsag. Det er svært, men vi prøver, og det er en sjov udfordring, der både kan skabe merværdi rent økonomisk, og være med at til skabe nogle nye og ofte sunde produkter på vores buffeter osv.”, siger hun og fortsætter:

”Der hvor jeg nogen gange kan savne noget opbakning, er fra lovgivningen. Eksempelvis er det alt for dyrt at udnytte grønt affald til dyrefoder, og når den slags ikke kan betale sig for en restaurant eller lignende, så ryger de her ting i skraldespanden i stedet, og det er jo ærgerligt. Man burde gøre mere ud af at belønne dem, der gerne vil vælge den miljøvenlige løsning, der sparer ressourcer og giver noget tilbage til samfundet”.

Derudover peger Merete Holst også på, at hele proceduren for med kort varsel at kunne videredistribuere færdigproduceret mad, kunne og burde være bedre. Nogle få gange har hun således oplevet, at man hos MCC har stået tilbage efter arrangementer med ganske store mængder mad tilovers, fx i form af sandwiches, fordi antallet af deltagere ikke levede op til forventningerne.

Her vil man igen gerne ”gøre den gode og fornuftige gerning” og sende maden videre til eksempelvis hjemløse eller en flygtningelejr. ”Det vil kræve en indsats fra vores egen side, at sætte dette i system”, slutter hun.