Optimering af biodiversitet: Hunger Games møder Minecraft

”Det der med at styrke biodiversiteten er ikke så simpelt, som det lyder, for det kommer an på, hvilken art du vil hjælpe,” siger Trine Poulsen. Hun er postdoc ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, og for nyligt afsluttede hun et fireårigt forskningsprojekt, som kan hjælpe os med at designe et landskab, hvor landbruget i højere grad tager hensyn til dyr, planter og økosystemer.

Det kan nu ske med hjælp fra et avanceret computerprogram, som har været undervejs i 25 år, og som nu giver os et detaljeret billede af fremtidens Danmark. Forskningsprojektet beskæftiger sig primært med landbrug, men værktøjet kan også have værdi for andre jordbesiddere eller jordbrugere.

Simuleringsprogrammet hedder ALMaSS, Animal, Landscape and Man Simulation System, og er blevet udviklet af forskere ved Institut for Agroøkologi. Det er en forholdsvis ny måde at arbejde med biodiversitet på, og på baggrund af en lang række vejr- og landskabsdata kan simuleringerne hjælpe den enkelte landmand med at finde frem til de mest effektive tiltag på hans bedrift.

I hvad der minder om en blanding af Hunger Games og Minecraft bliver de forskellige arter sluppet løs i en simuleret verden – én ad gangen. Herefter kan forskerne fastslå, hvordan de reagerer på landskabet, og om de kan finde føde og bygge rede.

Grøn trepart som sovepude

Et af hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale er en omlægning af 140.000 hektar lavbundsjorde, som er lavtliggende landbrugsjord, der udleder meget CO2, når den dyrkes. Her håber Trine Poulsen, at forskningsprojektet kan bidrage til en bedre forståelse af, hvordan landskabet i de kommende år bør indrettes. Men hun frygter også, at Grøn Trepart bliver en sovepude for de involverede parter:

“Jeg frygter, at den grønne trepart kan komme til at overskygge den del af arbejdet, vi beskæftiger os med. Treparten handler i høj grad om at tage store arealer ud af drift og omlægge dem til natur, og det er både vigtigt og nødvendigt. Men hvis landmændene bagefter tænker, at de allerede har afgivet jord til biodiversitet i de store naturområder og derfor kan gøre, hvad de vil på resten af deres marker, så står vi med et problem. Biodiversiteten skal ikke kun styrkes i nationalparkerne – vi er også nødt til at skabe bedre vilkår i det landbrugsland, der fortsat bliver dyrket.”

/ehs