Kønsbalancen i bestyrelserne afspejler en tendens i samfundet, udtaler ekspert

Da Norge for knap 20 år siden vedtog, at børsnoterede virksomheder skulle have mindst 40 procent kvinder i bestyrelserne, var det kontroversielt. Mange forretningsmænd og politikere mente, at virksomhedernes rentabilitet ville blive svækket.

Det skriver videnskab.dk

I 2018 vedtog delstaten Californien krav til andelen af ​​kvinder i bestyrelser for børsnoterede virksomheder med hovedkontor i Californien. Reglen omfatter de 600 største virksomheder i Californien. Også her - mange år senere - opstod der oprør hos blandt andet investorer.

Karin Thorburn er én af ​​de forskere, der har undersøgt, hvad der skete med virksomhederne, da andelen af ​​kvinder i de norske bestyrelser blev øget. Research viste resultater i mange retninger. Nogle af dem viste øget rentabilitet efter lovændringen, andre viste svækket rentabilitet for virksomhederne. Den usikkerhed satte Karin Thorburn og kolleger sig for at komme til bunds i. 

Læs også: Nasdaq lægger pres på virksomheder for at fremme kønsdiversitet

De skabte aktieporteføljer, hvor de sammenlignede virksomheder med kun mandlige bestyrelsesmedlemmer med virksomheder, der allerede havde kvinder i bestyrelserne, før kvoten blev indført.

"Vi fandt ingen forskel på længere sigt. Virksomhederne klarede sig hverken bedre eller dårligere efter ændringen i bestyrelsessammensætningen," siger hun til forskning.no. Regelændringen havde heller ingen betydning for værdiudviklingen i virksomhederne.

Men hvorfor skal virksomhederne presses til at vælge kvinder ind i bestyrelserne, hvis det ikke har nogen økonomisk effekt?

Det handler om at følge med tiden, mener Karin Thorburn. "Fokus på kønsbalancen i bestyrelserne afspejler en tendens i samfundet, der handler om at omfavne mangfoldighed", siger hun.

Den amerikanske Nasdaq-børs har ligeledes besluttet, at alle virksomheder, der handles, skal have mindst én kvinde i bestyrelsen.

- MTN