Dårlig dansk infrastruktur for impactinvesteringer

Det nyeste tilbud til investorer med ansvarlige tendenser er ”impact investments”, hvor man sætter penge i virksomheder, som har som udgangspunkt, at de vil mere end at tjene penge. De vil også skabe forandring.

En hurtig Google-søgning viser, at i den internationale samtale bruges begrebet ”impact investments” meget bredt. Alt fra investeringer med et fokus på klassiske ESG-faktorer (environment, social and governance) til investeringer i nye virksomheder med et erklæret fokus på flere bundlinjer og stakeholders.

”Det er et stort felt, hvor mange forskellige aktører er i gang med at definere sig selv og deres roller. Det vigtigste er, at vi ikke får lavet definitionen for stram og snæver – hvis det i Danmark f.eks. kom til at være synonymt alene med socialøkonomiske virksomheder. Hvis rammerne bliver for snævre, vil for få investorer og virksomheder kunne se sig selv i projektet, og der vil være for få virksomheder at investere i,” siger Christian Honoré.

Dårlige forbindelser
Som medstifter af rejseportalen Goodwings, hvis forretningsmodel bygger på at ville skabe forandring i verden, har Christian Honoré over de seneste par år været hele turen med at være en iværksættervirksomhed som skulle finde kapital til at udvikle en impact-virksomhed.

”Fordi der ikke er særlig mange kanaler – især i Danmark – til at samle flowet af kapital mellem investorer og iværksættere med fokus på impact, så ender det med at være vældig tidskrævende for alle parter. Fordelingen af midlerne bliver ineffektiv – og det er en klar udfordring for feltet,” forklarer han.

Heller ikke i resten af verden er man i mål, men der er dog erfaringer at trække på. F.eks. amerikanske Toniic, som agerer platform til formidling af kontakt mellem investorer og impact-orienterede virksomheder og udgiver en årlig international trend- og praksisrapport. De har omkring 1.000 investeringsemner i deres database.

I Norden er ImpactX i gang med at etablere en lignende nordisk platform. I øjeblikket er der 23 virksomheder på listen over investeringsemner i Danmark.

Der skal slås nogle skæve
Der er tilsyneladende brug for nogle mødesteder i form af netværk og investeringsfonde i dansk regi med fokus på impact investeringer, hvor man kan mødes og præsentere sig selv. Men det skal kun være begyndelsen.

”Det rigtige ville være at etablere en egentlig fond, hvor forskellige aktører med interesse i impact investeringer i fællesskab etablerede en portefølje af selskaber, man kunne investere i på baggrund af definitioner og med metoder udviklet til at bedømme og dokumentere at der bliver skabt impact. Det her er et felt, der stadig kræver mange eksperimenter og hvor der vil blive slået en del skæve, før vi ved, hvordan det skal gøres. Til gengæld må vi også erkende, at det er den eneste vej frem, for man kan ikke finde alle svarene på forhånd,” siger Christian Honoré.   

Vi kan lære af udviklingsbistand
Behovet for at eksperimentere kommer af at impact-investeringer naturligvis har sine udfordringer. F.eks. at impact ikke altid er direkte målbart.

”Hvis det var det, så havde vi jo gjort det. Vi ved, hvordan vi skal måle og tale om input og output. Men impact handler om hvilke forandringer vi sætter i gang ude i tredje, fjerde, femte led, og der er investorer og virksomheder ikke så fortrolige med endnu. Den gode nyhed er, at det har udviklingssektoren, Danida og forskellige NGO’er, jo beskæftiget sig med længe, så der er mange modeller, man kan låne fra,” fortæller Christian Honoré.

Et lille univers
Lige nu er det desuden en udfordring, at der ikke er voldsomt mange investeringsemner på markedet, og at investorer kan have interesse i at holde dem, der er, for sig selv, så prisen ikke bliver drevet op.

Men en anden af Toniics aktiviteter, the 100% Impact Network, har netop det formål at udvikle metoder til og bevise, at det fint kan lade sig gøre at tjene penge på at investere udelukkende i virksomheder med impact på programmet. Netværket har i dag 85 medlemsorganisationer fra hele verden som repræsenterer omkring 4,5 milliarder amerikanske dollar. Langt fra alle er på 100%.

Desuden er der en tendens til, at det er forholdsvis store private formuer eller filantropiske fonde, som gerne vil arbejde med impact investeringer. Deres antal er i dansk kontekst noget begrænset.

”Institutionelle investorer, heriblandt pensionskasserne burde i en eller anden form også komme med på denne her vogn, og eksperimentere og hjælpe med at modne det her marked. Grundene til, at de holder igen, er, så vidt jeg har forstået, at det drejer sig om for små beløb, og at de ikke kan løbe risikoen. Men hvis du er en tålmodig investor, er der ikke noget der tyder på, at det skulle være en dårligere forretning at investere i impact-orienterede virksomheder. Tværtimod,” siger Christian Honoré.