Hellig kamp for klimaet

At klimaforandringerne er noget, der i større eller mindre grad påvirker alle, er et faktum, de færreste herhjemme efterhånden vil modsætte sig. Når det kommer til at reagere på de udfordringer, der følger med, er der imidlertid stor forskel på indsatsen fra forskellige grupper i samfundet.

Læs også: Bayern München donerer €1 mio. til paven

På den baggrund havde repræsentanter fra Danmarks fire største religiøse trossamfund i mandags sat hinanden stævne i Politikens Hus i København for at debattere om, og i så fald hvordan, de hver især kan blande sig på den hjemlige klimascene.

Eftermiddagens panel bestod, foruden generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, der agerede ordstyrer, af imam Abdul Wahid Pedersen, biskop Peter Fischer Møller, katolsk pastor Daniel Nørgaard og overrabbiner Jair Melchior, og de fire var faktisk langt hen ad vejen ganske enige om klimaproblematikken og dens udfordringer, om end de forskellige religiøse standpunkter også kom til syne undervejs.

Alle fire talte således om divergerende versioner af skaberværket og den indbyggede respekt for omgivelserne, der bør ligge heri, om menneskets position i naturen og ansvaret, der følger med – ”Vi er forvaltere, ikke ejere af Jorden”, som Peter Fischer formulerede det – og også den konkrete indflydelse, de har mulighed for at udøve over for deres respektive menigheder.

Ansvar og moralsk forpligtelse
”Vi er alle sammen en del af et større system, og det budskab kan vi tage med ind i vores egne rækker. Vi bør starte med os selv; det er et spørgsmål om vilje, så kan vi skabe en holdningsændring, også selvom det måske starter i det små ved eksempelvis at spise mindre kød”, sagde Abdul Wahid Pedersen, og blev bakket op af Peter Fischer Møller:

”Vi har et ansvar for dem, der ikke kan klare sig selv – det er dem, der lige nu bliver ramt hårdest af klimaforandringerne ude i verden”, sagde han og henviste til bl.a. østater, der er truet på eksistensen af stigende verdenshave, og tørkeramte afrikanske stater på striber.

Derudover præsenterede han et igangværende tiltag i form af initiativet ’Grøn Kirke’, der som navnet antyder har til formål at forbedre de danske folkekirkers miljømæssige fodaftryk gennem ”lavpraktiske indgreb” såsom bæredygtigt indkøb, mindsket energiforbrug og lignende.

Læs også: Efter klimaaftalen: 'Vi vil se nogle store forandringer

Den depeche var Jair Melchior ikke sen til at samle op. Til bifald fra det meste af salen foreslog han således en konkurrence mellem de fire trossamfund om, hvem der er ’grønnest’, hvilket hans meddebattører virkede klar til, selvom der ikke blevet givet yderligere løfter.

Daniel Nørgaard tog – som den eneste i panelet – nogle trosrelaterede forbehold, når det kom til anerkendelsen af klimaforandringerne som menneskeskabte, men understregede samtidig, at han bestemt ikke så sig selv som ’klimafornægter’, og henviste straks til den katolske kirkes historik på området, bl.a. i form af pave Frans’ offentlige standpunkt på området.

”Som institution er vi moralsk forpligtede til at både lytte og handle, hvilket både pave Frans og flere af hans forgængere har gjort. Når det er sagt, så er det reelle fremskridt begrænset, så jeg vil sige, at vi kan være stolte af alt det, der er blevet sagt, men ikke af, hvor lidt der rent faktisk er blevet gjort”, sagde han.

Styrke i diversitet
Det førte naturligt til spørgsmålet om, hvordan de enkelte aktører ser mulighederne for at handle, herunder at påvirke de politiske beslutningstagere. Her var der større forskel på holdningerne hos de fire panelister, for mens Daniel Nørgaard erklærede den katolske kirke klar til ”kritisere alle på tværs af partiskel”, så lagde Peter Fischer Møller mere op til ikke at ”definere politik”, men derimod ”åbne nogle menneskelige perspektiver”, mens Abdul Wahid Pedersen efterspurgte en afstandtagen fra ”individfokuseringen i samfundet”.

Derfor kom slutfasen af debatten også til at handle mere om det menneskelige aspekt og styrken i diversiteten blandt både de fire religioner, der var til stede, og de øvrige ude i verden, når det kommer til at komme til orde og gøre en forskel politisk.

”Forskelligheden giver noget perspektiv, og det er noget vægt i, at vi ikke bare siger det samme, selvom vi er enige om målet. I det hele taget er det farligt, når alle er ens, for så kommer til at handle om ubegrænset vækst og jagten på materielle goder og kortsigtede gevinster. Derfor må vi stille krav til vores tilhørere om at gå forrest og gøre en indsats”, sagde Jair Melchior.

Læs også: Danmarks første overskudsmarked er åbnet

I forhold til at opnå indflydelse i det danske samfund, anerkendte et samstemmende panel dog også en pointe fra Birgitte Qvist-Sørensen, nemlig at det religiøse aspekt grundlæggende ikke fylder særlig meget (om noget) i gennemsnitsdanskerens hverdag, hvilket sætter grænser for mulighederne i hjemligt regi. De større perspektiver for indflydelse fra den kant – både politisk og socialt – skal derfor findes internationalt i lande, hvor religionen er mere integreret i samfundet og adskillelsen af kirke og stat ikke er så stærk som i Danmark.