Flere C25-virksomheder tager verdensmålene til sig
Kun én af virksomhederne i det toneangivende C25-indeks nævner ikke specifikke verdensmål i deres rapportering, mens 16 af dem anvender delmål og knap halvdelen væsentlighedsvurderer deres indsats. Det viser friske tal fra Carve Consulting.
Verdensmålene er efterhånden blevet allemandseje blandt de store danske virksomheder..
FN’s 17 Verdensmål fortsætter deres fremmarch som rapporteringsredskab blandt de største, børsnoterede danske virksomheder. Det må være konklusionen på den seneste analyse, konsulentbureauet Carve Consulting har lavet på områder.
Carve har således undersøgt brugen af verdensmålene i rapporteringen fra virksomhederne i det toneangivende C25-indeks på Børsen i København, og billedet er ganske klart; målene er blevet must-have for (næsten) alle.
24 ud af de 25 selskaber i indekset, der tæller storspillere som Mærsk, Carlsberg, Novo Nordisk, Danske Bank, Vestas og Ørsted, rapporterede om deres brug af verdensmålene i 2019. Kun det dansk-amerikanske biotekfirma Genmap nævner ikke specifikke verdensmål i deres rapportering, mens Mærsk i den anden af skalaen forholder sig til samtlige mål, ifølge Børsen.
Udviklingen over de sidste fire regnskabsår, som Carve har gennemgået, taler ligeledes sit eget klare sprog. I 2016 var 10 af C25-selskaberne ikke med på SDG-vognen, og brugen af de 169 delmål er gået i samme retning. I 2016 blev de kun inddraget af to virksomheder, mens ni havde dem med i 2019.
Det er dog en stilstand i forhold til 2018, hvor tallet var det samme, hvilket får Carve til at konkludere, at den ‘sparsomme brug af verdensmålenes delmål tyder på, at C25-virksomhedernes arbejde med verdensmålene ikke er målrettet og systematisk, men snarere udtryk for en overfladisk tilgang’, som det hedder.
Når det gælder de enkelte mål, er det ifølge Carves analyser ganske tydeligt, at virksomhederne har nogle favoritter. Mål 12 og 13 om ansvarligt forbrug og produktion hhv. Klimaindsats er med hos 21 af de 24 virksomheder, der rapporterede om SDG’erne i 2019, mens mål 1 om at afskaffe fattigdom kun har fundet vej ind i en enkelt rapport.
Også mål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst (med i 19 rapporter) samt mål 3 om sundhed og trivsel (17 rapporter) er populære, mens mål 14 om livet i havet og 15 om livet på land omvendt kun er med i to rapporter hver.
Flere bør risikovurdere deres indsats
I forhold til det konkrete arbejde med verdensmålene, anbefaler FN alle virksomheder at udføre en risiko- og væsentlighedsvurdering før de vælger, hvilke specifikke mål, de vil arbejde med. ‘Den er forudsætningen for en forretningsrelevant indsats, der tager hånd om negative sociale og miljømæssige indvirkninger, og udnytter mulighederne for at skabe bedre vilkår for mennesker og miljø’, som Carve skriver.
Konsulenthuset er dog ikke imponeret over de danske virksomheders brug af disse vurderinger, selvom der da er fremskridt at spore. I 2016 vurderede syv ud af C25-selskaberne deres SDG-indsats, mens andelen sidste år var steget til 12, hvilket altså stadig er under halvdelen af indekset.
Endelig viser Carves undersøgelse en stabil bred tilslutning til UN Global Compact, som kun to af virksomhederne ikke var med i sidste år mod fem i 2018, mens var tallet var fire i 2016 og tre i 2017.
Overordnet konkluderer Carve, at de største danske virksomheder har vist deres opbakning til en bæredygtig udvikling gennem indsatser, der er rammesat af de 17 verdensmål, men også at der er plads til forbedring.
Læs også: Medarbejderne skal inddrages i verdensmålene
Den mere begrænsede brug af delmålene, som blot ni virksomheder altså havde med i 2019-rapporteringen, opstår ifølge Carve ‘når verdensmålene blot tilføjes en eksisterende CSR-strategi, fremfor som katalysator for forretningsudvikling i form af nye produkter og services eller adgang til nye markeder og kundesegmenter, eller til grøn omstilling af driften’, som det hedder i analysen.
-AK
