Festen er forbi. Det er crunch time

Det var lige før, man nåede at blive rørt og varm om hjertet i går. Da Marie Gad fra Dansk Industri talte om dengang i slutningen af 10’erne, hvor vi i virksomhederne omfavnede verdensmålene med deres farvede ikoner og placerede vores arbejde ind i dem. Og lancerede moonshot-ambitions i form af net zero- eller net positive-mål. Og talte om hvordan, vi ville være en del af løsningen. 

Klip til nu: 2024. ”Crunch time”, som Marie Gad kaldte det. 

”Det er hårdt lige nu. Det er nu vi skal hjælpe hinanden på tværs af virksomheder og brancher. Der er så meget, alle gør for første gang, så vi må endelig ikke begynde at ”shame” og pege fingre, vi skal fokusere på, at vi alle er i gang med en læringsproces. Så vi skal hjælpe hinanden med at komme hurtigere og bedre gennem den,” sagde hun. 

Kan mere viden give mere handling?

Stedet var scenen i Dansk Industris store sal og anledningen var en konference arrangeret af konsulentvirksomhederne Make og Valcon i samarbejde med DI. Anledningen var udgivelsen af den fjerde udgave af ESG Barometeret. Det er en analyse og rapport, som tager temperaturen på, hvor langt virksomheder i C25 (gruppen af de mest handlede danske aktier) var kommet i retning af CSRD-rapportering, når man kigger på deres rapporter for 2023. 

Make lancerer i rapporten begrebet ”En ny oplysningstid”, hvor man med ESG forvandler ledelse gennem nye tankesæt og strukturer, på grund af de processer, der er forbundet med CSRD-rapportering. Især den dobbelte væsentlighedsvurdering, hvor ESG Barometer-rapporten citerer Simon Hoffmeyer Boas, som er overordnet ansvarlig for ESG i Carlsberg: 

”Der er mange, der ser CSRD som den store gamechanger. Men det er dobbelt væsentlighed, der driver forandringen. Dét at 50.000 virksomheder tvinges til at synliggøre deres negative og positive impacts. Det kommer til at forandre noget.” 

Delte dilemmaer 

Ideen om at dele erfaringer og hjælpes ad fortsatte på scenen, hvor tre af Danmarks største virksomheder, LEGO, Bestseller og Novo Nordisk, var inviteret til at dele dilemmaerne i deres arbejde med ESG. 

Konklusionen er, at der er flere dilemmaer, som næsten alle virksomheder deler:

• Afkobling af udledninger fra vækst – eller hvordan man kan reducere sine Scope 3-udledninger samtidig med at ens salg og produktion vokser.
• Skala i forandringerne – alle kører piloter og forsøg på nogle af de større udfordringer med materialer og end of use/take back-ordninger oma. Men der er brug for store løsninger, der kan gøre reducere de negative påvirkninger.
• Hvad gør vi med plastik?
• Hvornår tager man den store beslutning om omstilling, med den risiko for at disrupte sin egen forretning, der er forbundet med det?
• Hvordan går vi fra at arbejde adskilt med klima, biodiversitet, forurening, vand osv. til at have en samlet indsats for natur. Og hvordan ser sådan en ud?

Fælles for næsten alle disse dilemmaer er, at det er svært at komme videre med at løse dem, uden politiske beslutninger, som ændrer på pris- og belønningsstrukturer. Sætningen, ”der har vi brug for politiske løsninger”, kom da også ud af munden på de fleste af dagens talere, fordi det kan være med til at give virksomhederne flere og bedre håndtag at dreje på. Det gælder både, når de skal reducere risici og gribe muligheder i den grønne omstilling. 

Marie Gad fra Dansk Industri pegede på det lidt mærkværdige i, at alle de krav og forventninger, der nu rulles ud over private virksomheder, ikke helt gælder de offentlige af slagsen, ligesom bæredygtighedskriterier heller ikke helt er slået igennem i offentlige indkøb.   

Og så klappede salen. Højt. 

Det øverste dilemma

Et spørgsmål var det dog sværere at komme rigtig tæt på et svar på. Det var det, dagens moderator, Christina Blak fra Make, omtalte som ”det øverste dilemma”, nemlig modsætningen mellem vækstmål og vores endog meget hastige vej mod negative tipping points i klimakampen

De ved det godt, ude i virksomhederne. Men de kan ikke ændre på det alene. 

”Vi fungerer alle i et system designet i en anden tid, og det skal forandres for at løse de dilemmaer, vi står i. Det kræver andre redskaber, end dem, virksomhederne har i dag,” sagde Lene Bjørn Serpa, som er ansvarlig for bæredygtighed og ESG i Mærsk og forperson i Global Compact Danmarks bestyrelse. 

Fokus på impact

At der er brug for forandring, er en grundlæggende præmis for at arbejde med ESG og bæredygtighed. At det er svært at skabe den forandring, er der også enighed om. 

ESG Barometer 2024 kigger på rapportering. En af hjørnestenene i EU’s Green Deal er troen på, at med øget transparens flytter markeder sig. Virksomhederne fortæller, at det, de bruger flest kræfter på i øjeblikket, er rapportering. 

Marie Gad opfordrede dog virksomhederne til at overveje, om de måske ikke kunne være bedre stillet med at sænke ambitionsniveauet for rapportering lidt og i stedet holde stædigt fast i ambitionerne på impact.  

Ellers som Christina Blak i sin afsluttende replik sagde:  

”Vi har hørt det samme hele eftermiddagen: at rapporteringen i sig selv ikke fører til mere bæredygtighed eller større impact. Men rapportering kan hjælpe med til at drive beslutninger, der giver handling, frem.”