Får vi den første globale klimaskat i dag?

I disse timer forhandler verdenssamfundet om den første globale klimaskat nogensinde. 

Det sker i regi af FN's søfartsorganisation, IMO, hvor der nu og her kæmpes en indædt kamp for og imod forslaget om ”The Net-Zero Framework”, som udover en skat på udledninger over et vist niveau definerer en ny brændstofstandard for skibe med et mål om at nå netto-nul udledninger i 2050. 

I dag, 17. oktober 2025, er IMO-mødets sidste dag, så en afgørelse skal falde. I skrivende stund er det dog usikkert om mødet skrider til afstemning eller udsætter beslutningen til det næste møde i april måned 2026. 

Flere advarer dog om, at hvis aftalen ikke stemmes igennem i dag kommer det aldrig til at ske, mens andre mener en udskydelse kunne give mere tid til at finde kompromisser. Det skriver bl.a. branchemediet Lloyds List.

Gradvis implementering

Hvis aftalen bliver vedtaget, vil kravene ramme alle lande - også dem, der stemmer nej til aftalen. For rederier, der ikke lever op til kravene i aftalen, vil blive afvist i havne i lande, der er medlem af IMO.

Basisafgiften, som indføres i 2029, vil være på ca. 640 kroner per ton CO2, hvis rederierne overskrider et udledningsloft, men stigende til cirka 2.400 kroner per ton for de højeste udledere. Afgiften indføres gradvist, så rederierne i de første år kun skal betale for en lille del af deres udledninger, men i 2050 vil alle deres udledninger være omfattet. 

Øgede omkostninger er netop pointen

I den seneste uge er USA’s forsøg på at overtale andre medlemsstater til at stemme nej til aftalen, blevet til trusler om handelssanktioner og straftold, visarestriktioner og udelukkelse fra ordrer til den amerikanske regering. 

Modstanderne peger på øgede omkostninger for virksomheder, forbrugere og dårligere vilkår for overgangsbrændsler. 

Der er da heller ingen tvivl om, at en global CO2-afgift på shipping vil være en ekstra udgift for virksomhederne. I hvert fald indtil shipping mere generelt er skiftet til mindre udledende drivmidler. 

For fortalerne for aftalen om Net Zero Framework er det netop pointen: At gøre det attraktivt og konkurrencedygtigt at satse på teknologier, der udleder langt mindre eller ingen CO2, til brug i den tunge transport.

Danske organisationer har meldt klart ud

Brancheorganisationen Danske Rederier har været en tydelig stemme på ja-siden. De frygter et virvar af nationale regler, hvis IMO ikke stemmer aftalen igennem. 

”Vores medlemmers skibe bevæger sig alle vegne. Det betyder, at i stedet for at forholde sig til et fælles regelsæt - at man betaler for sin udledning et sted - så skal man i stedet gøre det mange forskellige steder, på forskellige måder og forskellige sprog. Og det er for skibsfarten jo en stor administrativ byrde,” siger Nina Porst, direktør for klima, miljø og sikkerhed i Danske Rederier.

Green Power Denmark ser til gengæld et af de sagnomspundne ”industrieventyr” i IMO’s Net Zero Framework. Fordi nye grønne brændsler typisk produceres med en power-to-x-teknologi, som kræver meget vedvarende energi, vil Danmarks styrkepositioner på både vindenergi og skibsfart kunne komme i spil. 

”Tilsammen skaber det muligheden for, at der kan skabes rigtig mange arbejdspladser og tjenes rigtig mange penge,” mener Kristian Jensen, direktør for Green Power Denmark.  

IMO stemmer ellers aldrig

At IMO’s medlemslande skal stemme om aftalen, er i sig selv bemærkelsesværdigt, da IMO historisk har benyttet sig af konsensusbeslutninger om væsentlige emner. En kurs man forlod tidligere i år, da organisationens medlemmer forhåndsstemte om den nye klimaaftale. 

Her stemte 63 ud af IMO’s 176 medlemmer ja til aftalen og 16 nej. Resten undlod at stemme. De 16 lande var USA, Saudi Arabien, Bahrain, Iran, Iraq, Kuwait, Libanon, Malaysia, Oman, Pakistan, Qatar, Rusland, Thailand, United Arab Emirates, Venezuela og Yemen. 

Det er samme gruppering af olieproducerende stater, som nu prøver at standse aftalen.