Færre krav, færre hænder: ESG-ansatte skubbes ud af omnibus

Med EU’s såkaldte omnibuspakke har bæredygtighedsrapportering mistet pusten hos en lang række virksomheder. Resultatet mærkes nu konkret i form af nedskæringer, rokeringer og reducerede budgetter i ESG-afdelinger over hele landet.

Hos Beierholm har man allerede sagt farvel til tre konsulenter, efterspørgslen på CSRD-rapportering er dalet, og bæredygtighedsfunktionerne er blevet omstruktureret. Det er især de små og mellemstore virksomheder, der har sat ESG-arbejdet på pause.

“Inden omnibussen oplevede vi et voldsomt arbejdspres og en høj efterspørgsel på at få lavet den store CSRD-rapportering”, siger Palle Moldrup, chef for Beierholm Bæredygtighed, til Børsen.

Også hos Sustainbusiness har man mærket effekten. Her har stifter Steffen Max Høgh måttet reducere i både medarbejdere og lønninger. Ifølge ham har omnibussen “gået som en steppebrand” gennem markedet og sat ESG-investeringer på vågeblus. Hos Give Steel har man nedlagt stillingen som ESG-controller og decentraliseret bæredygtighedsarbejdet til de enkelte afdelinger.

Flere revisionshuse har fulgt trop. Hos Deloitte er en håndfuld bæredygtighedskonsulenter blevet opsagt. PwC har tilpasset kapaciteten og erkender, at færre virksomheder fremover vil være omfattet af CSRD.

Risiko for tilbageskridt

Ifølge en ny analyse fra Djøfs ESG-panel kan lempelsen få konsekvenser for klimaindsatsen. 19 ud af 37 medlemmer vurderer, at udsættelsen af CSRD-krav kan føre til forsinkelser eller decideret nedprioritering af ESG-arbejdet. Panelet understreger vigtigheden af stabile og forudsigelige regler, hvis bæredygtighed skal forankres i erhvervslivet.

”Der vil være virksomheder, som primært har rapporteret på ESG, fordi det har været et lovkrav. For dem kan konsekvensen jo være, at det ikke længere bliver en prioritet”, siger Lene Bjørn Serpa, bæredygtighedschef i Mærsk og forperson for Djøfs ESG-panel, til Børsen.

Hun anerkender, at nogle virksomheder fortsat vil arbejde aktivt med ESG, men udtrykker bekymring for udviklingen.

Hun peger på, hvordan de nu udskudte rapporteringskrav har spillet en vigtig rolle i at løfte ESG-arbejdet op på ledelsesniveau i danske virksomheder. Derfor er der ifølge Lene Bjørn Serpa en reel risiko for, at bæredygtighed nu bliver nedprioriteret i de virksomheder, hvor indsatsen primært har været drevet af lovgivning.

For Mærsk selv har ændringerne i EU-lovgivningen haft begrænset effekt, da virksomheden stadig er omfattet af kravene på grund af sin størrelse og børsnotering.

- lhs