Første danske virksomhed drivhusgas-certificeret

Med det internationale klimatopmøde i København til december er klimaudfordringerne for alvor kommet på dagsordenen i Danmark. Stadig flere virksomheder og private har taget udfordringen til sig og prøver gennem de mange forskellige klimamærkninger og miljøregnskaber at få styr på, hvor meget CO2, de egentlig udleder. En af de virksomheder, der har taget den udfordring mest seriøst, er genvindingsvirksomheden H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S. Den fik som første virksomhed i landet en drivhusgascertificering efter den internationale standard ISO 14064-1 i august måned.

”Som genvindingsvirksomhed er vi jo faktisk en del af en industri, der sparer kloden for rigtig meget udslip af især CO2 . For vi genvinder jern og metal, så man undgår at skulle udvinde noget helt nyt. Til gengæld er vores rolle ret usynlig i klimadebatten, og det har vi gerne villet lave om på. Men hvis man starter en debat for at gøre opmærksom på sig selv, er man nødt til at sikre sig, at man har styr på tingene. Og derfor er vi startet med selv at få certificeret vores klimaregnskab, så vi har ryggen fri,” fortæller Rasmus Olsen, som er miljøkonsulent i H.J. Hansen og har været ansvarlig for virksomhedens certificeringsproces.

H.J. Hansen er egentlig en mangefacetteret virksomhed, der både beskæftiger sig med vinimport og -salg, vvs- og rørarbejde og endelig også genvinding af jern og metal. Den sidste del tegner sig for langt hovedparten af virksomhedens omsætning, og det er også her, at de mest oplagte grunde findes til at skabe debat om CO2-forbruget. Forskellige studier af genvindingsindustrien viser nemlig, at man sparer mellem 10 og 20 tons CO2 for hver gang man genvinder 1 ton aluminium frem for at skulle grave nyt malm op af jorden og starte processen helt forfra. Det er med andre ord en besparelse, der er til at tage og føle på, og desuden et regnestykke, som virker enkelt nok at opstille. Så hvorfor har H.J. Hansen alligevel ladet sig certificere?

”At finde frem til en CO2-udledning er sådan set let nok. Det ligger jo alle frit for. I vores tilfælde kunne vi bare have fundet en masse tal for vores diesel- og elforbrug og så gange det med en standardfaktor for til sidst at få vores samlede udledning af drivhusgasser. Men det siger jo ikke nødvendigvis så meget. For vi bestemmer jo selv, hvad vi tager med, og hvad vi ikke tager med, og det er der jo ingen, der kan tjekke. Derfor har vi valgt at blive certificeret. Vi vil hellere have, at der kommer en uvildig instans udefra og kigger os efter i sømmene. For det er et vigtigt signal for os at sende til vores omgivelser,” siger Rasmus Olsen.

Om selve certificeringsprocessen fortæller han, at allerførste skridt selvfølgelig handler om, at man som virksomhed får fastlagt sine metoder og modeller for derefter at kunne få fuldt overblik over sin udledning af CO2 og andre drivhusgasser som metan og lattergas. Det kan være en kompliceret proces, da de fleste virksomheder har mange forskellige udledningskilder. Derudover findes der mange forskellige måder at måle og registrere udledningen på.

”Man er nødt til at træffe en række valg om, hvor langt væk fra virksomhedens kerneproduktion og primære udledning man ønsker at registrere sin udledning,” siger Rasmus Olsen og fortæller, at ISO-standarden inddeler udledningskilderne i forskellige kategorier, også kaldet scopes.

Den første er den direkte udledning og omfatter den del, som virksomheden selv er direkte skyld i. I H.J. Hansens tilfælde gælder det for eksempel den udledning, der stammer fra den diesel, som virksomhedens lastbiler og kraner brænder af, når de arbejder, og den olie, virksomhedens oliefyr bruger. Den næste kategori er den energi-indirekte udledning, eksempelvis virksomhedens el- og fjernevarmeforbrug. Det er altså udslip, der ikke foregår på selve virksomheden, men på fjernvarmeværket eller kraftværket, når de ansatte på H.J. Hansen bruger elektricitet i produktionen eller tænder elkedelen i kantinen. Endelig findes der en sidste indirekte kilde, som også forekommer som følge af virksomhedens drift, men som man ikke selv er herre over. For eksempel den udledning, der foregår, når medarbejderne transporterer sig selv til arbejde, eller når virksomhedens leverandører udfører ordrer, som H.J. Hansen har afgivet.

”Det er vigtigt, at man laver sit regnskab gennemskueligt, så alle kan se, hvilke kilder man inddrager, og hvilke man udelader. Vi har for eksempel valgt ikke at tage den udledning med, som stammer fra de ansattes transport til og fra arbejde. Vi lavede nemlig en række følsomhedsanalyser, der viste, at den del samlet set er meget lille i det store regnskab,” fortæller Rasmus Olsen. Dermed forklarer han altså også, at ISO-standarden ikke indeholder konkrete og detaljerede krav til, at man som virksomhed skal opstille regnskab for samtlige indirekte udledningskilder, da det kan variere meget fra en virksomhed til en anden.

”Standarden indeholder selvfølgelig en række formelle krav, som man skal leve op til. Men derudover siger den sådan set bare, at man skal lægge sig fast på en metode og selv udarbejde en model, der afspejler den type produktion, man har. Vi har fundet en model, der fungerer godt for os. Den giver os et samlet tal for vores totale udledning af drivhusgasser, som er opgjort til ca. 17.500 tons. Men derudover giver regnskabet os også et virkelig godt overblik over, hvor meget vores forskellige produktsegmenter udleder, og hvilke dele af vores produktion der belaster klimaet mest,” siger han.

Og netop det overblik vil H.J. Hansen bruge til i fremtiden at forsøge at reducere virksomhedens udslip, der hvor man udleder mest. Også selvom det ikke findes som krav i ISO-certificeringen.

”At blive ISO 14064-1 certificeret handler kort og godt om, at man får godkendt sit klimaregnskab. Der ligger med andre ord ikke noget krav i standarden om, at man skal forbedre sig og altså nedbringe sit udslip fra år til år. Vi mener dog, at det er en helt naturlig følge af det overblik, som regnskabet giver, at se på, hvor der er noget at hente. Og det er det, vi har tænkt os at bruge det til,” siger Rasmus Olsen, som dog ikke lægger skjul på, at en anden klar gevinst ved certificeringen er, at man kan bruge klimaregnskabet positivt i sin markedsføring.

”At have et certificeret klimaregnskab viser jo, at vi helt konkret har styr på, hvor meget vi udleder. Men det fortæller selvfølgelig også noget om en klar klimaansvarlighed i vores virksomhed. Og det er da selvfølgelig noget, vi har tænkt os at slå på i vores markedsføring. Vi har en holdning til det her, og det vil vi gerne stå ved,” siger han og fortæller, at H.J. Hansen foruden certificeringen også har forsøgt at sætte fokus på genvindingsindustriernes rolle i klimaudviklingen ved at udgive debatbogen ´One More Time´ om emnet. Bogen udkom, samtidig med at virksomheden fik overrakt sit drivhusgascertifikat af DS Certificering i midten af august måned. Bogen kan rekvireres via H.J. Hansens hjemmeside.